Sharenting: Billeder af dine børn på sociale medier

juni 15, 2019
Hvor meget af dine børns liv vil du dele online? Hvorfor gør du det? Hvem deler du det med?

At vide, hvornår det er rigtigt at poste noget på de sociale medier, er en af dine pligter som forælder. Lær om risiciene ved at lægge billeder op af dine børn på de sociale medier. Et fænomen, der også kaldes sharenting.

Nye former for teknologi har medført ændringer i, hvordan vi kommunikerer, og det kan være vidunderligt, da det gør det muligt for os at holde kontakt med alle.

Lige meget, hvor stor afstanden er, vil du altid finde en måde, hvorpå du kan gøre afstanden kortere. Du skal dog være forsigtig: Et fænomen, kaldet sharenting, kan udsætte dem, du elsker mest, for en risiko.

Sharenting er opstået som en ny måde at kommunikere og dele på. Gennem billeder og opslag, er du nu i stand til at udtrykke, hvad du føler, og du kan dele dine daglige aktiviteter med dine venner. 

Men en lille smule refleksion har aldrig slået nogen ihjel. Du bør derfor være opmærksom på de grænser, du sætter, når du bruger sociale medier. Hvor meget af dine børns liv vil du dele online? Hvorfor gør du det? Hvem deler du det med?

“Vi lever faktisk i en verden udsultet for ensomhed, stilhed og privatliv, og derfor udsultet for meditation og sande venskaber.”

-C.S. Lewis-

forælder, der tager billede af baby

Hvad er sharenting?

Sharenting, som du måske allerede har gættet, er kombinationen af ordene “share” og “parenting”, som på dansk er “dele” og “forælderskab”.  Det refererer, som regel, til forældre, der lægger opslag op på de sociale medier med, hvad der sker hos deres børn. De mest populære platforme til at gøre dette er Facebook og Instagram.

Ifølge Collins ordbog, er det “den habituelle brug af sociale medier til at dele nyheder, billeder osv. af ens børn”.

Det bliver mere og mere almindeligt. Der har faktisk ikke været en generation med en barndom, så fyldt med opslag og billeder, som nutidens generation. Men, det faktum, at det er almindeligt og udbredt, betyder ikke, at det ikke er kontroversielt. Nogle af de konsekvenser, der er ved at overeksponere mindreårige på internettet, er ekstremt bekymrende.

Der er tre typer af opdragelse, når det kommer til sharenting:

  • Beskyttende forældre bekymrer sig om privatliv. Det betyder selvfølgelig ikke, at de ikke er stolte af deres børn, men de er forsigtige, når de deler noget omkring dem online.
  • Stolte forældre kan godt lide, at deres venner ser, hvor fantastiske deres børn er. De lægger billeder op, og beskriver alt, de gør, på de sociale medier.
  • Irritable forældre hader, når folk poster noget omkring deres børn online.

Risiciene ved sharenting

Sharenting kan være skadeligt af adskillige årsager, såsom:

  • Mangel på privatliv – Med det digitale aftryk, du skaber, ved at dele ting omkring dine børn, fratager du dem deres privatliv.
  • Cybermobning – Ved at dele for meget, kan du eksponere dit liv for mobbere og stalkere på internettet. Du giver ikke kun adgang til dine informationer, men også dine børns. 
  • Bedrageri – Børn kan være et mål for bedrageri, da alle deres data ligger på nettet.
  • Grooming – Ved at dele for meget af dine børns liv, kan du give adgang til potentielle overfaldsmænd.
  • Brug af dit indhold til seksuelle formål – Pædofile kan bruge dine indlæg som seksuelt indhold, selv, hvis du blot lægger uskyldige billeder op.

Desuden, kan sharenting muligvis påvirke dine børns følelser. Når du lægger noget op omkring dem, spørger du dem ikke rigtig, om de kan lide det eller ej. Så, foruden at overtræde et etisk princip, kan dette skade dem i fremtiden.

Når de er vokset op og bliver mere bevidste, kan de måske ikke lide det, eller føler sig måske endda ulykkelige over, hvad du har lagt op af dem. Selvom deres reaktion måske ikke altid er negativ, er der en stor risiko for, at de ikke kan lide det.

Ydermere, bør du vide, at det, at dele for meget, ikke kun er til fare for dine børn. Faktisk, overtræder du deres ret til privatliv, og det kan give bagslag. Desuden, ved konstant at dele ting på sociale medier, udsætter du dig selv for en risiko for at blive afhængig af det. 

mor, der tager selfie af hende og barn

Sådan kan du bruge sociale medier sikkert

Da konsekvenserne af sharenting kan være meget alvorlige, så lad os se på, hvad du kan gøre, for at håndtere dine børns eksponering på de sociale medier.

  • Være opmærksom på privatpolitik – Hvert socialt netværk har en privatpolitik, og det er vigtigt, at du læser den nænsomt, så du ved, hvordan du beskytter dine børns privatliv.
  • Lær i hvilken alder, dine børn kan begynde at bruge sociale medier – Hver platform beder brugerne om at være en bestemt alder, for at kunne bruge dem. Hvis dine børn er meget unge, kan du være nødt til at overvåge deres brug. Det er vigtigt, at du er opmærksom på det indhold, de ser og lægger op.
  • Spørg om dine børns mening – Når det er muligt, er det bedst, hvis dine børn har muligheden for at tilkendegive deres mening om det indhold, du lægger op om dem. Det kan være et uskyldigt billede, men hør altid, hvad de har at sige omkring det.
  • Du skal ikke dele billeder af dem nøgne – Dette opfordrer til cybermobning og grooming.
  • Spørg dig selv: “Hvad vil mine børn føle, når de ser dette i fremtiden?” – Dette kan måske hjælpe dig med at tage bedre valg, når det kommer til at lægge noget op.
  • Brug advarsler fra Google – Google tilbyder at sende dig notifikationer, når dit barns navn fremgår i søgemaskiner. Hvis du har mulighed for at få denne egenskab, kan du måske finde ud af i tide, hvis der sker noget dårligt eller kompromitterende.
  • Vær forsigtig, når du deler specifikke data – Dette gælder særligt med lokalitet. Det kan gøre det lettere for stalkere at finde dig.

Fordele og ulemper ved sharenting

Nogle gange, kan situationen komme ud af kontrol; hvis du føler, at du ikke rigtig er i stand til at håndtere antallet af opslag, du laver, og det bliver et problem i dit liv, eller hvis du ønsker at være mere selvsikker og forbedre dig, kan du altid tale med en professionel.

På den anden side, er det faktum, at den dårlige brug af sociale platforme er meget almindelig, gør det ikke mindre skadeligt. Nogle studier påstår, at 92% af børn under 2 år er tilstede på de sociale medier, og en tredjedel af dem har deres første billede udgivet, før deres første fødselsdag.

Mange andre forskningsstudier giver anledning til at reflektere over dette problem. Et eksempel på dette, er den meget komplette guide, der for nyligt blev udgivet (2019) af Gaëlle Ouvrein. Den har titlen: “Sharenting: Parental adoration or public humiliation?”

Dette studie viser realiteten af problemet: Forældre betinger deres børns identitet eller selvbillede af, hvad de lægger op omkring dem. Det viser, at det, at dele inforation omkring ens børn, kan være til frustration. Særligt, når de er i de tidlige teenageår. Desuden, anbefales det, at forældre spørger deres børn først, inden de lægger noget op, der har at gøre med dem.

Det er vigtigt, du er opmærksom

Men, selvfølgelig, er det ikke alt, der er skidt, ved at lægge noget op på de sociale medier. At lægge en lille del af dit liv op kan få dig til at føle dig tættere på dem, du elsker. Det, der er vigtigt, er, at du er opmærksom på, hvad du gør offentligt.

Spørg dig selv: Hvor kan jeg lægge dette op? Hvad er privatpolitikken på den platform? Hvem er i stand til at se mit indhold? Tager jeg højde for mine børns rettigheder?

Hvis du er forsigtig, vil du finde en balance, og du vil ikke være et offer for det farlige fænomen ved at dele for meget af dine børns liv på de sociale medier. Husk på, at det hele er i dine hænder. 

  • Otero, P. (2017). Sharenting…¿la vida de los niños debe ser compartida en las redes coaiales? Archivos generales de pediatría, 115(5), 412-413. doi:http://dx.doi.org/10.5546/aap.2017.412
  • Ouvrein, O., & Karen, V. (2019). Sharenting: Parental adoration or public humilliation? A focus group study on adolescents’ experiences with sjarenting against the background of their own impression management. Children and Youth Servicces Review, 99, 319-327. doi:https://doi.org/10.1016/j.childyouth.2019.02.011