Sexflåden: Et spøjst eksperiment
Santiago Genovés designede sammen med sin norske kollega, Thor Heyerdahl, et berømt eksperiment, som mange mennesker betragtede som et sexeksperiment. Det var sexflåden, men ikke som de fleste mennesker forestiller sig den.
Santiago Genovés var en spansk mand, der immigrerede til Mexico, da han var 15 år for at flygte fra den spanske borgerkrig. I Mexico blev han antropolog.
Genovés var altid interesseret i at udforske menneskelig adfærd og interesserede sig især for vold. Vold var det, der havde fået ham til at flygte fra sit land. Han oplevede også vold i november 1972, da en radikal gruppe kaprede det fly, han var ombord på.
Denne kapring gav ham idéen om at gennemføre et eksperiment om sex og vold, som senere blev kendt som “sexflåden”. Hos dyr går sex og vold hånd i hånd. Han ville vide, om dette også var tilfældet for mennesker.
Flåden af … sex?
To år før kapringen tog Genovés en rejse fra Afrika til USA sammen med Thor Heyerdahl. De rejste i både lavet af papyrusrør. Han ønskede at bevise, at afrikanere lige så godt kunne have nået Amerika som Columbus. Men hvad han indså under denne rejse var, at det åbne hav er et godt sted at observere menneskelig adfærd.
Denne oplevelse sammen med kapringen gjorde ham fast besluttet på at skabe et laboratorium for at studere menneskelig adfærd. Han ønskede at designe et miljø, der var perfekt kalibreret for konflikt. Det var også et eksperiment om sex. Hans hypotese var, at mennesker, ligesom dyr, forbinder sex med vold.
Hans sidste idé var at bygge en lille båd med meget lidt plads. En gruppe frivillige ville sejle i 101 dage i træk. De har ikke tilladelse til at stoppe. Genovés valgte personligt alle de heldige besætningsmedlemmer. Han forsøgte at vælge mennesker, som han ikke mente ville være kompatible.
Sexflåden: Et sexeksperiment
Denne lille båd forlod De Kanariske Øer og tog mod Cozumel, Mexico. De frivillige bestod af seks kvinder og fire mænd. Genovés gav kvinderne myndighedspositioner. Alle mændene havde mindre positioner. Han troede, at dette ville skabe endnu mere friktion.
I sidste ende endte pressen med at spekulere om eksperimentet. Det hjalp ikke, at Genovés ikke gav detaljer om sit projekt. Det var vigtigt for ham at holde sine mål hemmelige, så de frivillige ville opføre sig spontant. Dette fik pressen til at antage, at hans ”menneskelige laboratorium” blot var et sexeksperiment.
Alle avisoverskrifter dengang talte om orgier og alle mulige andre perversioner. De hævdede, at Genovés gik nøgen rundt i båden. Det var da, at de begyndte at kalde hans eksperiment “sexflåden”. Helt ærligt, håbede Genovés da også på, at der ville være tydelig seksuel adfærd, og valgte specifikt attraktive frivillige.
Den store overraskelse
På havet gik tingene ikke nøjagtigt, som Genovés havde forventet, at de ville. I sidste ende var den eneste person på rejsen, der udviste nogen form for aggressiv opførsel, Santiago Genovés selv. Han blev frustreret, da ingen af hans hypoteser blev til virkelighed. I mellemtiden opbyggede de frivillige fredelige forhold til hinanden.
Der var nogle seksuelle interaktioner mellem de frivillige, men ikke nok til at det kunne betragtes som et sexeksperiment. Genovés opdagede også, at der ikke fandtes nogen forbindelse mellem sex og vold på flåden. Da han var frustreret over, hvordan eksperimentet gik, ankom han til deres destination i ganske dårligt humør.
År senere mødtes de frivillige for at tale om deres oplevelse på ”sexflåden”. Tilsyneladende havde de alle fantaseret om at myrde Genovés. Nogle tænkte endda over, hvordan de ville gøre det. Ingen af dem kunne lide ham, fordi han blev autoritær. De frivillige på den anden side endte med at danne bånd af solidaritet og venskab.
Sandheden er, at dette eksperiment ikke var godt designet. Genovés automatiske tilknytning af dyreopførsel til menneskelig adfærd er muligvis ikke videnskabeligt gyldig. I det store hele var oplevelsen så mærkelig og unik, at en film baseret på den, med titlen Tømmerflåden, havde premiere for ikke længe siden.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Genovés, S. (1991). Expedición a la violencia (Vol. 453). Fondo De Cultura Economica USA.