Når uenighed fører til en fastlåst konflikt

Når uenighed fører til en fastlåst konflikt

Sidste ændring: 07 oktober, 2018

Alle konflikter, også en fastlåst konflikt, starter med uenighed eller forskellige synspunkter på værdier, opfattelser eller interesser mellem to eller flere mennesker. Mangel på enighed er ikke en konflikt i sig selv; det er dens årsag. Konflikten opstår, når uenighederne leder os mod at udslette, neutralisere eller underminere vores modpart.

Nogle gange er konfrontationen verbal. Målet her er at overbevise den anden person om at acceptere dine grunde eller få dem til at indse din logik. Ved andre lejligheder leder konflikten direkte til handling. Disse handlinger kan medføre åben eller skjult vold. I alle tilfælde er målet det samme: Man vil besejre den anden.

Der kan dog være tilfælde, hvor ingen af de to parter er i stand til at vinde. I disse tilfælde er der tre mulige løsninger. Den første er “at lade fortiden hvile”.  De betyder, at du ignorerer modsætningerne og styrker de områder, som de to parter er enige om. En anden variation er at løse problemet med et kompromis, der indeholder elementer fra begge parters argumenter.

Den anden løsning er at sætte grænser og få dem på afstand. I dette tilfælde vil konflikten medføre, at forholdet stopper. Den tredje løsning er at blive ved med at være uenige uanset hvad. I det sidste tilfælde vil grøfterne blive dybere og det bliver til en fastlåst konflikt.

“Vold løser aldrig konflikter eller mindsker dets dramatiske konsekvenser.”

-Johannes Paul II-

fugle og kvinde i vinteren

Fastlåst konflikt

En konflikt bliver fastlåst, når ingen af de to parter kan besejre den anden. Man kan også beskrive det ved, at begge sider er lige stærke. Men i stedet for at lade parterne fortsætte konfrontationen i lyset af, at ingen af dem vil kunne vinde, så fortsætter uenighederne. Situationen forandrer sig ikke og forbliver uløst.

Denne type af scenarie sker kun, hvis der er stærke bånd mellem de stridende parter. Hvis det ikke var tilfældet, kunne de hver især blot trække sig væk fra problemet eller tage en beslutning om at blive væk fra den anden person.

Fastlåste konflikter involverer en hel bunke af fælles værdier, opfattelser og interesser. Der er også et element af intens konfrontation. Disse typer af problemer er ret almindelige i kærlighedsforhold og mellem venner og familie.

Hvor der findes mennesker, opstår der konflikter. Faktisk er mange af konflikterne uløselige. Men vi lærer at leve med dem. Vi ved, at den eller den ikke er enige med os i et emne, men i stedet for at hælde benzin på bålet, så beslutter vi, at sagen ikke er så vigtig. Vi indretter os efter det og det er en sund måde at klare denne type af problemer på. Hvad der ikke er sundt, er at give mere næring til uenigheden og altid køre den helt ud af en tangent.

Er der en løsning på en fastlåst konflikt?

Der er løsninger på alle menneskelige konflikter. Nogle gange kræver det bare lidt god vilje. Uden det kan selv de mindste konflikter ødelægge et forhold. Det er en fastlåst konflikt, hvis begge står fast på deres eget i højere grad end at ville nærme sig en løsning. De tror, at de ikke kan påvirke den anden med deres opfattelse, og betragter det som et stort tab.

En gruppe forskere fra universitetet i Tel-Aviv, Jerusalem og Herzliya har opdaget nogle interessante ting om konflikter. De har set nærmere på en person, som er dybt involveret i en konflikt. I dette tilfælde så han på de argumenter, den anden fremlagde, som en trussel. Med andre ord så følte han, at hvis han skulle blive enig med den anden, så ville det være som at gå imod sig selv. Han var bange for at ofre sig selv eller udvande sig selv.

en pige med lys i en skov

I lyset af dette udførte forskerne en test. De viste en video til en gruppe israelske fanatikere, hvor indholdet havde en sammenhørighed med deres opfattelser. Materialet støttede deres opfattelse af palæstinenserne, men tog dem samtidig til nye ekstremer. For eksempel skulle alle muslimer verden over elimineres totalt, degraderes eller endda stenes.

Videoerne var på ingen måde uenige med studieobjekternes opfattelser. Nærmest modsat så tog de dem helt ud til det ekstreme.

Resultatet var, at dem, som så disse videoer, blev mere tilbøjelige til at revurdere deres opfattelser. Med andre ord så åbnede de en dør til selvkritik og refleksion. Det bedste af det hele var, at forskerne beviste, at denne ændring i deres opfattelse var vedvarende. Psykologer kalder dette “det tænkte paradoks:” Evnen til at erkende, at to opponenter kan leve sammen. Tror du dette er muligt i dit eget liv?


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.