Sådan opdrager du dine børn med positiv disciplin

Positiv disciplin giver børn en virkelig solid referenceramme, så de bliver i stand til at overvinde deres frygt og frustrationer.

Har du nogensinde tænkt på, om der er en måde at opdrage dine børn på, som du selv ville nyde? Eller om du på en eller anden måde kunne forstå, hvad der ligger bag dit barns dårlige opførsel, og kunne forstå det på en konstruktiv måde for jer begge? To af de muligheder, du kunne vælge, er respektfuld opdragelse og positiv disciplin. De indebærer at opdrage med gensidig respekt og samarbejde.

Gennem hele historien har opdragelsesmetoder været forankret i brugen af straffende discipliner. Disse har altid været baseret på straf, hvilket har negative virkninger. Men i søgen efter alternativer går forældrene ofte til den anden yderlighed og giver barnet en overdreven eftergivenhed.

Som et effektivt alternativ til disse to pædagogiske modeller er der opstået respektfuld opdragelse. Denne er baseret på samarbejdet mellem forældre og børn. Det er baseret på respekt, der inddrager barnet i ansvar og autonomi, hengivenhed, empati og handlefrihed.

Ud fra dette nye paradigmes synspunkt er der, ligesom i modellen for positiv disciplin, ikke gode eller dårlige børn, men blot god og dårlig opførsel. Derfor betyder det, at vi skal ændre vores idéer for at opdrage vores børn med kærlighed og respekt.

Positiv disciplin giver børn mulighed for at få sat grænser uden at få dem til at føle sig angrebet.

Respektfuldt forældreskab

Respektfuldt forældreskab er en etisk holdning i livet, der omhandler mere end omsorg og opdragelse. Faktisk er det en måde at leve på og forholde sig til andre med respekt. Hvis vi ønsker at opdrage vores børn til at blive respektfulde, ydmyge, frie, glade og ærlige voksne, skal vi opdrage dem i overensstemmelse med disse værdier og principper.

Respektfuld opdragelse søger at reagere empatisk på børns behov og forstå deres følelser i overensstemmelse med deres udvikling. Det betyder at opdrage børn med respekt, kærlighed og lighed og ikke med undertrykkelse, trusler, råb, straf, bestikkelse med belønninger, ydmygelse, etikettering, tilsidesættelse osv.

Berna Iskandar er en af de verdensomspændende fortalere og formidlere af filosofien om respektfuld opdragelse. Hun forklarer, at respektfuldt forældreskab foreslår rimelige, ikke-straffende grænser og meningsfulde regler i overensstemmelse med de små børns modenhed.

For mange forældre er det dog svært at udføre, fordi de mangler referencer fra deres egen barndom. Det skyldes, at deres opvækst sandsynligvis involverede ledelsesmodeller eller var baseret på magtkampe, lydighed og opdragelse.

Opdragelse med grænser

Nogle gange forveksler vi respektfuld opdragelse med at lade vores børn gøre, hvad de vil, men positiv disciplin betyder ikke opdragelse uden grænser. Det betyder at være tættere på vores børn for at støtte, acceptere og værdsætte dem. Dette tjener som grundlag for deres vækst og udvikling.

Et barn har brug for at få sine behov opfyldt. De har også brug for, at deres forældre er i kontakt med deres barnlige natur og nærmer sig dem med respekt og kærlighed. At tvinge dem til at lære med belønninger og straffe og kontrollere deres barndom går imod deres natur.

Positiv disciplin

Positiv disciplin er en demokratisk pædagogisk model, hvor regler og grænser skabes i fællesskab ud fra respekt og hengivenhed. Afpresning, straf eller trusler bruges ikke. Positiv disciplin skaber trygge tilknytninger hos børn.

Det blev skabt af Alfred Adler, en børnepsykiater, sammen med Rudolf Dreikurs i 1920’erne. Det blev videreudviklet af psykologerne Jane Nelsen og Lynn Lott i 1980’erne.

Positiv disciplin hjælper voksne med at forstå børns uhensigtsmæssige adfærd. Det fremmer positive holdninger og lærer børn god opførsel, ansvarlighed og interpersonelle færdigheder.

Forældre og lærere kan ikke fortsætte med at fungere som chefer og må tilegne sig evnen til at være demokratiske ledere. Denne opdragelsesmetode er indrammet inden for rammerne af etikken for respektfuldt forældreskab. Den giver teknikker til voksne, der er involveret i børns opdragelse, hvad enten de er forældre, lærere eller fagfolk inden for sundhed og uddannelse.

Vi kan sige, at det er en effektiv disciplin, der leder efter årsagerne til, at børn opfører sig på en bestemt måde. Den giver også voksne redskaber til at arbejde med disse årsager.

Kriterier for positiv disciplin

Respektfuld opdragelse er styret af principperne om ubetinget kærlighed, respekt, lighed, horisontale bånd, empati, lydhørhed og fastsættelse af sunde grænser. Positiv disciplinering er en del af disse principper. Derudover:

• Hjælper det børnene med at få en følelse af samhørighed (tilhørsforhold og betydning).
• Indebærer det at være venlig og striks på samme tid (at være respektfuld og opmuntrende). Det er let for nogle forældre at være gavmild, men det er svært at være striks. Det skyldes, at vi har en tendens til at forveksle autoritet med dominans.
• Er det effektivt på lang sigt (straf virker på kort sigt, men har negative resultater på lang sigt).
• Indebærer det at opmuntre mere og rose mindre. At give opmuntring betyder, at man lægger mindre vægt på fejl og fremhæver dyder. Det betyder, at man ser barnet med “positive øjne” uden at gøre barnet afhængig af ros.
• Lærer det værdifulde sociale og livsfærdigheder med henblik på udvikling af en god karakter. F.eks. respekt, omsorg for andre, problemløsning, samarbejde osv.
• Inviterer det børnene til at opdage deres egne værdier og tilskynder til konstruktiv brug af personlig magt og autonomi.
• Ser det fejltagelser som en kilde til læring.

Aktiv lytning er et væsentligt element i positiv disciplin.

Fejl er lig med læring

Den måde, hvorpå en pædagog reagerer på et barns fejltagelser, vil afspejle kvaliteten af forbindelsen mellem den voksne og barnet. Børn skal vises, at de kan lære af deres fejltagelser. De bør bestemt ikke få dårlig samvittighed over dem.

Pædagoger og familier skal finde måder at forstå børns adfærd på, så de lærer lovende færdigheder. Kort sagt skal de opnå den følelse af at høre til og være vigtige, som danner grundlaget for læring. Det betyder, at de skal opbygge et sundt selvværd og en sund selvopfattelse for deres vækst.

Et godt forhold mellem et barn og en voksen kræver tid og også kommunikationsfærdigheder. Disse gør det muligt at etablere bånd bygget på tillid og følelsesmæssig sikkerhed. Både respektfuldt forældreskab og positiv disciplin giver os mulighed for at undersøge og forbedre det socioaffektive miljø for samvær og læring.