Sådan får du bedre styr på tiden

At få bedre styr på tiden er en værdifuld færdighed, som har en positiv indvirkning på alle områder af dit liv. Læs vores tips!
Sådan får du bedre styr på tiden
Isabel Ortega

Skrevet og kontrolleret af psykolog Isabel Ortega.

Sidste ændring: 28 august, 2023

Tidsstyring er en udfordring for mange mennesker. Faktisk har vi alle øjeblikke, hvor vi har svært ved at planlægge ordentligt. Det er vigtigt at anskue problemet fra et konstruktivt perspektiv og ikke bebrejde sig selv, at man ikke har bedre styr på tiden.

I stedet for at have dårlig samvittighed skal du prøve at bruge situationen som en mulighed for at lære og gøre fremskridt. Fokuser på at identificere områder, hvor du kan foretage justeringer og udvikle mere effektive færdigheder. Du skal dog forstå, at du ikke kan opnå det fra den ene dag til den anden, da det tager tid og øvelse, så du skal være tålmodig. Find ud af, hvordan du gør det her.

Sådan får du bedre styr på tiden

En undersøgelse offentliggjort i Journal of Psychology undersøgte effekten af træning i tidsstyring og tidskontrol på arbejdsmiljøet. Resultaterne viste, at denne evne har en positiv indflydelse på oplevelsen af kontrol og reduktion af stress relateret til forsinkelser på arbejdet.

På samme måde viste en meta-analyse offentliggjort i PloS One, at tidsstyring er moderat relateret til jobpræstation, akademisk præstation og trivsel. Så hvordan kan du justere din tidsplan, så du får gavn af bedre tidsstyring?

1. Sæt klare mål

Definer dine mål og målsætninger på både kort og lang sigt. Det vil hjælpe dig med at fokusere på de vigtigste opgaver og forhindre dig i at blive for involveret i mindre relevante aktiviteter.

2. Planlæg din dag

Brug et par minutter i begyndelsen af hver dag på at lave en liste over gøremål og en handlingsplan. Planlægning hjælper dig med at fokusere og organisere dig selv, hvilket fører til bedre tidsstyring. Du kan planlægge på daglig eller ugentlig basis. Brug apps på din mobiltelefon (et ark papir fungerer også).

3. Prioritér de vigtige gøremål

Identificer dine mest relevante forpligtelser, og sørg for at tage fat på dem først. At etablere et hierarki vil hjælpe dig med at komme videre og undgå at forsinke dig selv med mindre presserende opgaver.

4. Eliminér distraktioner

Identificer og minimer eller fjern de vigtigste distraktioner i dine omgivelser, hvad enten det er din mobiltelefon, sociale medier eller unødvendige samtaler. Det vil hjælpe dig med at koncentrere dig.

5. Brug tidsstyringsteknikker til at få bedre styr på tiden

Der findes flere gennemprøvede strategier, der er gavnlige for produktiviteten. For eksempel Pomodoro-teknikken. Denne metode består i at arbejde i blokke af 25 minutter efterfulgt af fem minutters hvile. Eisenhower-matrixen er også nyttig, da den rangordner opgaver ud fra, hvor vigtige og presserende de er.

Du kan også prøve at gruppere lignende opgaver og udføre dem sammen eller at tildele specifikke tidsrum til specifikke opgaver.

6. Uddelegér, når det er muligt

Hvis du har mulighed for det, så uddelegér visse opgaver eller søg hjælp udefra. Det vil give dig mulighed for at frigøre tid til at fokusere på vigtigere aktiviteter.

7. Lær at sige nej, hvis du vil have styr på tiden

Føl dig ikke forpligtet til at acceptere alle opgaver, der kommer på din vej. Lær at vurdere dine prioriteter og sig nej til ting, der ikke passer til dine mål, eller som er en byrde.

8. Organisér dit arbejdsområde

Et rodet arbejdsmiljø påvirker din produktivitet negativt. Tag dig tid til at rydde op, og du vil bemærke, at din dag er mere behagelig og produktiv.

9. Udnyt ventetiden

Brug ledige stunder, f.eks. når du rejser med offentlig transport eller sidder i et venteværelse, til at læse eller lytte til podcasts om emner, der er relateret til din personlige eller professionelle udvikling.

10. Tag dig af dit velbefindende

Forsøm ikke dit helbred og velbefindende, når du forsøger at få bedre styr på tiden. Sørg for at få nok søvn, motion og en afbalanceret kost, da disse faktorer øger din energi og koncentrationsevne.

“Mist en time om morgenen, og du vil bruge hele dagen på at lede efter den.”

-Richard Whately-

Teknologi og styr på tiden

Overdreven brug af smartphones og andre teknologier er en af de største forhindringer for god tidsstyring. Nogle af effekterne af disse enheder er som følger:

  • Konstante distraktioner. Hver gang du tjekker din mobiltelefon for at besvare beskeder eller tjekke sociale medier, mister du tid, som kunne være brugt mere produktivt.
  • Overspringshandlinger. Smartphones, tablets og computere tilbyder en bred vifte af underholdning. Hvis du udskyder vigtige opgaver for at surfe på nettet, spille spil eller se videoer, er det sandsynligt, at du udskyder og forsømmer dine ansvarsområder.
  • Manglende fokus og produktivitet. Overdreven brug af teknologi påvirker din evne til at fokusere på opgaver i længere perioder. At hoppe fra en app til en anden eller konstant holde øje med notifikationer forstyrrer din opmærksomhed og nedsætter din produktivitet.
  • Spild af tid uden at opdage det. Du falder ofte i en slags “tidsfælde”, når du bruger teknologi. Selvom det måske ser ud til, at du kun tjekker dine sociale medier i et minut eller besvarer et par beskeder, går minutterne eller endda timerne i virkeligheden, uden at du bemærker det.

Bedre styr på tiden med teknologi

Brugen af teknologi er i sig selv ikke dårlig. Du skal bare finde en balance og bruge den bevidst for at maksimere din produktivitet og dermed få mere fritid.

Du kan f.eks. identificere specifikke tidspunkter, hvor du tjekker din telefon. Sluk for alle unødvendige notifikationer, og tænd kun for dem, der haster eller er vigtige.

Du kan også sætte tid af til at være væk fra teknologien. I disse perioder skal du udføre aktiviteter væk fra skærmen, såsom at læse, være social eller dyrke en hobby. Selvom det lyder paradoksalt, hjælper visse apps og produktivitetsværktøjer dig med bedre at styre din tid ved at blokere visse hjemmesider eller apps i bestemte perioder. De sporer og begrænser også den tid, du bruger på dem.

Du skal også have selvdisciplin. Lær at modstå trangen til at tjekke din mobiltelefon eller bruge teknologi på en ikke-produktiv måde. Fokuser på de vigtige opgaver og mål.

Forholdet mellem tidsstyring og fornøjelige aktiviteter

Tidsstyring og fornøjelige aktiviteter er unægteligt forbundet og påvirker hinanden på forskellige måder. For det første øger det din motivation og dit engagement, når du i din daglige planlægning inkluderer det, du nyder at lave. Faktisk virker det som et incitament for dig til at planlægge og fuldføre dine opgaver.

Det forbedrer dit fokus og din produktivitet at gøre de ting, du brænder for. Det afspejler sig også i andre områder af dit liv. Hvis du inkluderer aktiviteter, du kan lide, i din rutine, fremmer det desuden harmonien mellem dit arbejde og din fritid, hvilket betyder, at du føler dig tilfreds og afslappet og nyder et sundt følelsesmæssigt velbefindende.

Desuden kobler den tid, du bruger på fornøjelige aktiviteter, dig af fra hverdagens pres og krav. Det giver dig mulighed for at genvinde din energi og møde dit ansvar med en roligere og mere positiv mentalitet.

God tidsstyring giver dig mulighed for at gøre plads til de aktiviteter, du nyder.

Balance mellem dine forpligtelser og tid til afslapning

Det er vigtigt at finde en balance mellem de aktiviteter, du nyder, og dine ansvarsområder, så du kan nyde din fritid og forbedre din effektivitet og generelle tilfredshed på alle områder af dit liv.

Afslutningsvis er det en løbende proces at lære at styre sin tid effektivt. I stedet for at bebrejde dig selv, når din tidsplan ikke ser ud til at fungere, skal du prøve at indtage en væksttankegang og fokusere på løsninger. Anerkend dine fremskridt, og bevar en positiv indstilling til dine forbedringer.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Aeon, B., Faber, A., & Panaccio, A. (2021). Does time management work? A meta-analysis. PloS one16(1), 1-20. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7799745/
  • Bondanini, G., Giorgi, G., Ariza-Montes, A., Vega-Muñoz, A., & Andreucci-Annunziata, P. (2020). Technostress Dark Side of Technology in the Workplace: A Scientometric Analysis. International journal of environmental research and public health17(21), 8013. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7662498/
  • Brigitte J. C. Claessens, Wendelien van Eerde, Christel G. Rutte, & Robert A. Roe. (2004). Planning Behavior and Perceived Control of Time at Work. Journal of Organizational Behavior, 25(8), 937–950. http://www.jstor.org/stable/4093778
  • Chu, J., Qaisar, S., Shah, Z., & Jalil, A. (2021). Attention or Distraction? The Impact of Mobile Phone on Users’ Psychological Well-Being. Frontiers in psychology12, (61), 21-27. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8093572/
  • Häfner, A., & Stock, A. (2010). Time management training and perceived control of time at work. The Journal of psychology144(5), 429–447. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20806849/
  • Liu, F., Xu, Y., Yang, T., Li, Z., Dong, Y., Chen, L., & Sun, X. (2022). The Mediating Roles of Time Management and Learning Strategic Approach in the Relationship Between Smartphone Addiction and Academic Procrastination. Psychology research and behavior management15, 2639–2648. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9488603/
  • Parke, M. R., Weinhardt, J. M., Brodsky, A., Tangirala, S. y DeVoe, S. E. (2018). When daily planning improves employee performance: The importance of planning type, engagement, and interruptions. Journal of Applied Psychology, 103(3), 300–312. https://psycnet.apa.org/doiLanding?doi=10.1037%2Fapl0000278
  • Pérez Ibarra, A. d. (2016). La administración del tiempo: una prioridad en la vida. Revista de la Universidad de La Salle, (69), 193-205. https://ciencia.lasalle.edu.co/cgi/viewcontent.cgi?article=1481&context=ruls
  • Sandoval-Reyes, J., Acosta-Prado, J. C., & Sanchís-Pedregosa, C. (2019). Relationship Amongst Technology Use, Work Overload, and Psychological Detachment from Work. International journal of environmental research and public health16(23), 4602. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6926869/
  • Thomas, N. M., Choudhari, S. G., Gaidhane, A. M., & Quazi Syed, Z. (2022). ‘Digital Wellbeing’: The Need of the Hour in Today’s Digitalized and Technology Driven World! Cureus14(8). https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9446377/
  • Throuvala, M. A., Pontes, H. M., Tsaousis, I., Griffiths, M. D., Rennoldson, M., & Kuss, D. J. (2021). Exploring the Dimensions of Smartphone Distraction: Development, Validation, Measurement Invariance, and Latent Mean Differences of the Smartphone Distraction Scale (SDS). Frontiers in psychiatry12, 642634.  https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7982468/
  • Wilson, A. N., Olds, T., Lushington, K., Petkov, J., y Dollman, J. (2015). The impact of 10-minute activity breaks outside the classroom on male students´ on-task behaviour and sustained attention: a randomised crossover design. Acta Paediatrica, 105(4), 181-188. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/apa.13323

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.