Vigtigheden af socialisering for hjernens udvikling

oktober 21, 2019
Socialisering udfordrer hjernen og holder den aktiv. Det er vitalt, specielt i mere fremskredne stadier i livet, og kan forhindre mental skade på grund af lav hjerneaktivitet.

Vigtigheden af socialisering er reel, da mennesker er sociale væsner og har brug for socialisering for at overleve. Mennesket kan ikke udvikle sig, hvis det er isoleret. Man kan faktisk sige, at interaktion med andre mennesker er den bedste måde at fuldt udvikle hjernen på.

Det er utroligt vigtigt at stifte venskaber, da det både er positivt for vores mentale helbred og hjælper med at holde hjernen så aktiv som muligt. Man kan sige, at sociale mennesker plejer deres mentale sundhed. Gennem socialisering beskytter de hjernen fra kognitiv skade og demens.

Nylige biologisk-antropologiske studier viser vigtigheden af socialisering i hjernens evolutionære udvikling. Uden sociale forhold ville vi aldrig være, hvor vi er i dag.

Desværre har mange tilfælde vist, hvad der sker, når en person bruger de første år i deres liv i isolation, såsom i sagen om de såkaldte “vilde børn”.

I denne artikel sætter vi fokus på, hvordan socialisering kan bidrage til hjernens udvikling, og hvilke negative effekter en mangel på samme kan bringe.

Mennesker er sociale væsner

Socialisering og menneskets oprindelse

Mennesket har en meget kompleks hjerneVores hjerne giver os mulighed for at udvikle et kommunikationssystem gennem sprog. Derudover kan vi træffe komplicerede beslutninger, skabe ting med vores hænder og endda dominere andre arter og omgivelserne omkring os.

Ifølge Daniel White, specialist i hjernens evolution, er vigtigheden af socialisering tydelig, da det har lagt fundamentet for denne store udvikling. Han siger, at et socialt liv har bidraget til hjernens udvikling.

De forskellige miljømæssige og sociale forhold er de stimuli, som hjælper hjernen til at udvikle sofistikerede processer. Det giver en hjerne med større evner inden for hukommelse, hvilket bl.a. giver mennesker mulighed for at anvende sprog.

Vi ser præcist, vigtigheden af socialisering for hjernens udvikling, hvis vi sammenligner menneskets hjerne med andre primaters hjerne. En chimpanses hjerne vokser under drægtigheden, og deres hjerne er næsten fuldt udviklet, når de bliver født. To år efter fødslen når chimpansens hjerne fuld størrelse.

Hos mennesker udvikler hjernen sig også under graviditeten, men også udover de to første år. Vores hjerne når voksenstørrelse, når vi er 7 år gamle. Til den tid er vi klar til vores første simple sociale interaktioner.

Men selvom den ikke vokser yderligere, bliver menneskets hjerne ved med at forme sig, indtil vi bliver 25 år gamle. Vigtigheden af socialisering er meget stor i hjernens udvikling i denne periode.

Effekterne på hjernen af manglende socialisering i barndommen

Manglende socialisering påvirker hjernens udvikling på forskellige måder. Det er så skadeligt, at det påvirker og forsinker hjernens generelle udvikling, specielt i de første leveår. Fraværet af sociale forhold, der giver mennesket kvalitetsinteraktioner, påvirker ikke kun humør og adfærd, men også det kognitive helbred og motoriske evner.

Manglende socialisering har endnu større konsekvenser i barndommen. I de første 10 år tilegner og forfiner mennesket mange sofistikerede psykologiske processer såsom sprog. For bedre at forstå disse effekter vil vi tale om to specielle tilfælde.

Genie var et barn, der var indespærret af sine forældre, indtil hun var 13 år gammel. Hun modtog ingen form for følelsesmæssig stimulans eller muligheder for socialisering. Det forhindrede hende i at lære sprog, så hun lavede kun lyde som respons på eksterne stimuli.

På trods af at hun var 13 år gammel, da specialister begyndte at undersøge og behandle hende, lærte hun aldrig at tale et komplekst sprog flydende.

En anden lignende sag er den om vildbarnet L’Aveyron i 1800-talletHan var en 12-årig dreng, der blev fundet i Aveyron-regionen i Frankrig, hvor han klatrede i træer og løb nøgen rundt.

Ligesom Genie kunne han ikke tale, og han gik endda ligesom en chimpanse. Hans forældre havde forladt ham (eller var gået bort, da han var lille), så han blev aldrig socialiseret med andre.

Disse to sager er specifikke eksempler på vigtigheden af socialisering samt hvad der kan ske for et menneske, hvis de ikke socialiserer sig.

Trist dreng i vindue

Vigtigheden af socialisering for hjernens udvikling

Socialisering udfordrer hjernen og holder den aktiv. Det er vitalt, specielt i mere fremskredne stadier i livet, og kan forhindre mental skade på grund af lav hjerneaktivitet.

For at få glæde af disse fordele skal vi prøve at være så sociale som muligt. Vi skal interagere med andre gennem samtaler, selvom skriftlig kommunikation også er en fremragende mulighed.

Dem, der plejer at holde sig for sig selv, kan prøve følgende for at blive mere sociale:

  • Planlæg flere sammenkomster med venner og familie: Selv lange og periodevise telefonsamtaler kan give samme effekt.
  • Meld dig ind i en klub eller organisation for aktiviteter, du godt kan lide, og stifte nye bekendtskaber: Du holder din krop og hænder beskæftigede, og din hjerne vil holde sig aktiv gennem socialisering.
  • Undgå social isolation: Gå ud, tal og udveksl idéer med andre mennesker.
  • Få nye venner, som er både ældre og yngre end dig selv: Ældre mennesker kan drage nytte af den mentale og fysiske fart hos yngre mennesker. De unge kan også lære ting af de ældre.
  • Et romantisk forhold kan endda stimulere hjernen på mange måder, så længe det er godt.
  • Søg professionel hjælp, hvis du begynder at isolere dig mere: Der er hotlines og sociale centre, der står klar til at hjælpe dig. En konsultation med en psykolog kan også være en god mulighed.

Denham, S. A., Zoller, D., & Couchoud, E. A. (1994). Socialization of Preschoolers’ Emotion Understanding. Developmental Psychology. https://doi.org/10.1037/0012-1649.30.6.928