Psykose: definition, årsager og behandling

20 maj, 2018

Psykose kan defineres bredt som: “en sindslidelse, hvor den mentale funktion er så tilstrækkelig svækket, at den stærkt forstyrrer patientens evne til at kunne klare livets normale krav.” (KMLE Medical Dictionary).

Hvis du tager et kig på denne definition, kan det være, du tænker på visse sindslidelser, som kan forårsage en psykose eller psykotiske symptomer. Disse sindslidelser spænder fra skizofreni, skizotypisk sindslidelse, psykotiske lidelser forårsaget af medicin eller stoffer og psykotiske lidelser med andre sygdomme som årsag. 

Hvad er en psykose?

Sindslidelser i det skizofrene spektrum og andre psykotiske lidelser er præget af uregelmæssigheder i en eller flere af de følgende fem områder: vrangforestillinger, hallucinationer, forstyrrede tanker (tale), forstyrrede eller unormale motoriske funktioner (inklusiv bevægelsesforstyrrelse) og negative symptomer. Disse fem områder er i overensstemmelse med de diagnostiske kriterier DSM-5. Så lad os nu tage et kig på kendetegnene ved disse psykotiske symptomer.

Vrangforestillinger

Vrangforestillinger er en bestemt overbevisning, som ikke er åben for ændringer, selv når de konfronteres med ubestridelige beviser, som modbeviser dem. Emnerne varierer bredt (de kunne være religiøse, storhedsvanvid, osv.)

Selv om det er en over-simplifikation, kan vi kalde dem “opdigtede historier,” som syge mennesker fortæller, selvom de ikke selv tror på, at de er opdigtede. Derfor udtrykker personen det, som han tror er virkeligt, og handler ud fra det, selv om det ikke stemmer overens med virkeligheden.

Vi anser vrangforestillinger for at være excentriske, hvis de helt tydeligt er urealistiske, uforståelige og ikke stammer fra aktuelle oplevelser.

  • Et eksempel på en excentrisk vrangforestilling er troen på, at en udefrakommende magt har taget en persons indre organer og erstattet dem med en andens uden at efterlade nogle sår eller ar.
  • Et eksempel på en ikke-excentrisk vrangforestilling er, at en person tror, at han bliver overvåget af politiet, uden at have noget overbevisende bevis derpå.
Sort hvid billede af person, der lider af psykose

Hallucinationer

Hallucinationer er opfattelser, som forekommer uden nogen ydre stimulus. De er livagtige og tydelige og har lige så meget styrke og virkning, som normale opfattelser. Men de kan ikke frivilligt kontrolleres. De kan opstå ved hjælp af alle vores sanser, men det er mest auditive hallucinationer, som forekommer sammen med skizofreni og andre lignende sindslidelser.

Ifølge DSM-5 opleves auditive hallucinationer oftest i form af stemmer, kendte eller ukendte, der opfattes som værende udenfor en persons egne tanker. Der findes også følelsesmæssige, lugte og visuelle hallucinationer.

Forstyrrende tanker (tale)

Forstyrrende tanker kan normalt opfanges i den måde, personen taler på. Det er meget svært at føre en samtale med mennesker, som har en psykotisk lidelse. Det kan være, de ændrer emne pludseligt. Det kan være, de svarer på spørgsmål, som vi aldrig har spurgt dem om. Og deres tale kan være så forstyrrende, at det rent faktisk er umuligt at forstå.

Meget forstyrrede eller unormale motoriske funktioner (inklusiv bevægelsesforstyrrelse)

Meget forstyrrede eller unormale motoriske funktioner kan manifestere sig selv på forskellig vis, fra barnlig “fjollet” opførelse til uforudsigelig ophidselse. En person kan have problemer med at udføre en opgave eller et specifikt mål. Derfor kan de have svært ved at foretage normale hverdagsting.

Bevægelsesforstyrrende adfærd kommer til syne, som et markeret fald i en persons reaktionsevne overfor deres omgivelser. Dette kan give  udslag som følgende:

  • En modstand mod at følge instruktioner
  • En ubøjelig, upassende eller excentrisk holdning
  • En total mangel på verbale eller motoriske reaktioner

Andre kendetegn er:

  • Stereotype, gentagende bevægelser
  • Stirren
  • Grimasser
  • Ingen snak
  • Ekkolali (gentagelse af ord eller stavelser)

Negative symptomer

To særligt fremtrædende negative symptomer hos skizofrene personer er nedsat følelsesmæssig udtryksevne og ligegyldighed. Til at starte med består den følelsesmæssige udtryksevne af en reducering i personens evne til at udtrykke følelser ved hjælp af ansigtsudtryk, øjenkontakt, tonefald og bevægelser af sine hænder, hoved og ansigt, som normalt hører med til vores tale.

For det andet så følger ligegyldighed og en reducering af de aktiviteter, som foretages af eget initiativ eller på grund af et specifikt formål. Personen kan forblive siddende i lange perioder og viser meget lidt interesse i at tage del i arbejde eller andre sociale aktiviteter.

Illustration af psykose

Hvad forårsager en psykose?

Dette er et svært spørgsmål at svare på, fordi der er ikke bare én enkel årsag. Faktisk er der en bred vifte af faktorer eller årsager til en psykotisk lidelse. Så vi vil prøve at svare på dette spørgsmål ved at kigge på forskellige “sygdomme”, som psykotiske symptomer kan forårsage.

Skizofreni

Genetiske faktorer spiller en vigtig rolle i, om en person har risiko for at udvikle skizofreni. Også selv om de fleste mennesker, som er blevet diagnoserede med skizofreni, ikke har familiemedlemmer, der før har oplevet en psykose.

Komplikationer i graviditeten og fødslen associeret med hypoxia (mangel på ilt) og det at være ældre hænger også sammen med en større sandsynlighed for at udvikle skizofreni. Derudover kan negative situationer i graviditeten påvirke dette, såsom stress, infektioner, underernæring, graviditetssukkersyge og andre sygdomstilstande.

Årstiden, fødslen sker på, er også blevet kædet sammen med stigende tilfælde af skizofreni. For eksempel er det nogle steder i slutningen af vinteren og begyndelsen af foråret. Forekomsten af skizofreni og relaterede lidelser er også større hos børn, som vokser op i bymiljøer og i visse etniske minoriteter.

Skizoaffektiv sindslidelse

Denne lidelse defineres som en uafbrudt tidsperiode af sygdom, inklusiv en længerevarende følelsesmæssig sindstilstand (mani eller alvorlig depression), såvel som vrangforestillinger, hallucinationer, forstyrrende tale, meget konfus adfærd eller negative symptomer.

Risikoen for at lide af skizoaffektiv sindslidelse er større for familier, som er i tæt kontakt med mennesker, der lider af skizofreni, bipolar lidelse eller skizoaffektiv sindslidelse.

Kortvarige psykotiske forstyrrelser

Risikofaktorerne for denne lidelse består af allerede eksisterende personlighedsforstyrrelser og karaktertræk, så som skizotypisk personlighedsforstyrrelse, borderline-personlighedsforstyrrelse eller visse særpræg, såsom at være mistroisk. Kortvarige psykotiske forstyrrelser plejer at opstå efter en stresset situation. Men det betyder dog ikke, at alle stressede situationer fører til kortvarige psykotiske forstyrrelser.

Andre psykotiske lidelser

Som hovedregel kan vi sige, at psykose ikke udvikles i en person uden de nødvendige “kvalifikationer.” Den største risikofaktor er biologisk. De udløsende faktorer plejer at være nogle enormt stressfulde situationer i en persons liv eller ved brug af visse stoffer.

Selvom ikke alle psykotiske episoder opstår af at tage stoffer, så øger det risikoen. Visse stoffer, så som cannabis, kan føre til psykotiske episoder. Personer, som allerede har haft en episode, er specielt følsomme overfor de skadelige virkninger af stoffer, især hvis deres psykotiske episode var relateret til indtagelse af stoffer.

Der er en masse forskning omkring de mulige årsager. Vi kender ikke til de præcise mekanismer, som er årsag til, at disse symptomer forekommer og udvikler sig. Med det sagt, så er stress-sårbarhedsmodellen den mest accepterede konklusion indenfor nyere forskning.

Ifølge denne model er en person med psykotiske symptomer mere sårbar overfor denne lidelse end andre personer. Dette kan være på grund af visse biologiske faktorer eller visse hændelser i deres liv.

Angst kvinde lider af psykose

Behandling af psykotiske lidelser

Behandlingsplanen for psykotiske lidelser skal være multidisciplinær og godt koordineret, da behandlingen ofte udføres af mange forskellige professionelle. Her er en anbefaling for en passende terapeutisk behandlingsplan:

  • Først evalueres og diagnosticeres symptomerne
  • Derefter udvikles en behandlingsplan. Den behandlingsmetode, som foretrækkes er farmaceutisk, men dette kan også støttes op af psykologisk terapi, som har en bedre virkning på de negative symptomer, psykosocial virke, kognitive funktioner og særligt personens livskvalitet.
  • Der findes en egnet læge/psykolog til patienten. En professionel, som tager en aktiv interesse i behandlingen.
  • Patienten og familiemedlemmer undervises omkring lidelsen.
  • Der behandles for komorbiditet.
  • Terapi gives til at hjælpe med patientens sociale funktioner.
  • Patientens forskellige behandlinger sammenkøres.
  • Information gives omkring behandlingen.

Farmaceutisk behandling

Medicinering er altid at foretrække ved behandling af disse patienter, som har en psykotisk lidelse. Men denne behandling er mest effektiv, når den kombineres med psykologisk terapi.

Medicinen, som ordineres til disse patienter, er antipsykotika og neuroleptika. Derudover ordineres angstdæmpende præparat og antidepressiv medicin ofte, med det formål at behandle patienten for angst og/eller depressive symptomer.

Mand lider af psykose

Psykologisk behandling af psykose

Familieterapi

Familieterapi er afgørende; familien har behov for at forstå symptomerne, så de kan håndtere dem bedre. Nogle af målene for psykoedukation er:

  • Give en god forklaring på lidelsen
  • Mindske familiens byrde
  • Opfordre til en varm atmosfære i familien
  • Forbedre kommunikationen

Træning af sociale færdigheder

De fleste mennesker, som har en psykotisk lidelse, mangler sociale færdigheder. Dette kan være med til at give tilbagefald og forværre symptomerne ovenpå et meget lavt niveau af social funktion. For eksempel kan en psykolog arbejde med deres:

  • Gestikulation
  • Blive verbalt flydende
  • Tone og rytme af sprog
  • Holdning
  • Ytringsevne
  • Følelsesmæssige og sociale udtryk

Integreret psykologisk terapi (IPT) af Roder og Brenner (2007)

IPT er et adfærdsbehandlingsprogram for skizofreni. Det er gruppe-baseret (5-7 patienter), og det foregår tre gange om ugen i mindst tre måneder. Der er 5 moduler. De inkluderer kognitiv rehabilitering (kognitiv differentiering, social opfattelse og verbal kommunikation). Derudover omfatter de social færdighedstræning (træning af sociale færdigheder og interpersonel problemløsning.)

Her til sidst kan vi konkludere, at behandlingen af psykotiske lidelser normalt består af medicinering, støttet op af psykologisk terapi, som øger effektiviteten. Farmaceutisk behandling er meget vigtig, fordi den hjælper på symptomerne og på at genoprette personens balance. I bund og grund støtter medicinen op om de betingelser, der vil give den psykologiske behandling mulighed for at virke.


Bibliografi:

American Psychiatry Association. Diagnostic and Statisical Manual of Mental Disorders (DSM-5), 5th Ed. Arlington, VA: American Psychiatric Association, 2013.


American Psychiatry Association. Manual diagnóstico y estadístico de los trastornos mentales (DSM-5), 5ª Ed. Madrid: Editorial Médica Panamericana, 2014.

Tsuang, Ming T.; William S. Stone, Stephen V. Faraone (julio de 2000). «Toward Reformulating the Diagnosis of Schizophrenia». American Journal of Psychiatry 157 (7): 1041-1050.