Bipolar lidelse: hvordan føles det egentlig?

Bipolar lidelse: hvordan føles det egentlig?
Francisco Pérez

Skrevet og kontrolleret af psykolog Francisco Pérez.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Populærpsykologien har defineret bipolar lidelse som en, hvor personen har hyppige og ukontrollerbare humørsvingninger. Først er de glade, så er de triste, så er de vrede og så er de rolige. Men det er ikke helt sandt – bipolar lidelse skal defineres mere korrekt og detaljeret.

Der findes to typer bipolar lidelse: type I og type II. Type I er kendetegnet ved maniskhed eller euforiske episoder. Type II er kendetegnet ved skiftende hypomaniske og stærkt depressive episoder. Nedenfor vil vi lave en klar definition af, hvad det betyder.

Maniske og hypomaniske episoder

Hvad er en manisk episode?

Ifølge DSM-5 er maniske episoder karakteriseret af en veldefineret periode med en ualmindelig opstemthed eller stærk vrede og irritabilitet.

I mindst én uge (eller i længere perioder, hvis det er så akut, at personen har brug for at blive indlagt) tilbringer personen det meste af dagen i denne tilstand. Det ledsages af mindst tre yderligere symptomer: forringet søvn, øget selvtillid eller “storhedsvanvid,” udførelse af risikable aktiviteter, osv.

Personens humør i en manisk episode beskrives ofte som euforisk, overdrevent glad, højt eller som en følelse af “at være i den syvende himmel.” For eksempel indleder de måske spontane samtaler med fremmede, og deres tanker løber ofte hurtigere, ende de kan nå at udtrykke verbalt.

Personens humør i en manisk episode beskrives ofte som euforisk, overdrevent glad, højt eller som en følelse af “at være i den syvende himmel.”

Overdreven opstemthed og optimisme, “storhedsvanvid” og mangel på dømmekraft kan føre til risikabel adfærd. Dette omhandler at bruge for mange penge, give sine ejendele væk, hasarderet bilkørsel, hovedløse investeringer og øget seksuel aktivitet. Disse typer adfærd resulterer ofte i økonomiske og sociale tab for personen.

Det kan være alvorligt nok til at skabe alvorlige problemer i deres sociale og professionelle liv, kræve hospitalindlæggelse eller føre til psykotiske symptomer (desillusioner, hallucinationer, osv.)

Person med bipolar lidelse holder en glad og en sur maske

Hvad er en hypomanisk episode?

Ifølge DSM-5 er en hypomanisk episode en veldefineret persode med en let forhøjet opstemthed eller vrede og irritabilitet eller en langvarig tilstand med forhøjet energi, der mindst varer i fire sammenhængende dage.

Sammenlignet med en manisk episode er en hypomanisk episode ikke alvorlig nok til at skabe alvorlige problemer i det sociale eller professionelle liv. Det kræver heller ikke indlæggelse fører ikke til psykotiske symptomer. Det kan dog i nogle tilfælde være et forstadie til maniskhed.

Sammenlignet med en manisk episode er en hypomanisk episode ikke alvorlig nok til at kræve indlæggelse. 

Depressive episoder for personer med bipolar lidelse

Depression er velkendt i samfundet. Folk bruger begrebet i flæng for at beskrive følelser som tristhed, melankoli, udmattelse, søvnighed, letargi, mv. Ligesom vi gjorde med maniske og hypomaniske episoder, vil vi nu se på, hvilke kriterier der skal opfyldes for at diagnostisere en bipolar depression

Ifølge DSM-5 skal mindst fem af de følgende symptomer være tilstede næsten dagligt og i det meste af en dag over en periode på mindst to uger. Udover det skal personen også have et nedtrykt humør eller udvise mangel på interesse og have nedsat velvære.

Deprimeret humør

Mindst 90 procent af patienter med depression virker triste eller nedtrykte. Det er vigtigt at spørge dem, hvad deres bedste og værste stunder i løbet af dagen var, og om der er noget, der hjælper med at forbedre deres tilstand, da disse faktorer er forbundet med de følelser.

Anhedoni

Dette er glædeløshed over daglige aktiviteter. Intet kan gøre dem i godt humør, hverken at tage nogen steder hen, se familie eller se fjernsyn.

Ændringer af appetit og/eller vægt

Kriterierne for at måle dette er en øgning eller mindskning på over fem procent af ens kropsvægt i løbet af en måned. Men nogle gange kan det være svært at evaluere dette symptom.

Søvnproblemer

Søvnløshed har altid været anset for at være et symptom på depression, selvom der findes tvivl om, hvorvidt hypersomnia (sygdomme med forhøjet søvntilbøjelighed) er et mere relateret symptom. Der findes tre forskellige typer søvnløshed, som skal udforskes: midlertidig, akut og kronisk. Udover det er det vigtigt at analysere, hvor træt patienten er i løbet af dagen. Om deres søvn er restorativ eller ej, hvor længe de ligger i sengen, osv.

Kvinde kan ikke sove på grund af bipolar lidelse

Et almindeligt kriterie for midlertidig søvnløshed er, at den varer i mindre end en uge. Søvnløshed er akut, når patienten ikke sover ordentligt i under en måned. Kronisk søvnløshed varer længere end en måned. Der er ingen fastlagte kriterier for hypersomnia.

Psykomotoriske lidelser

Dette refererer til øget eller hæmmet psykomotorik. For at det kan diagnosticeres, skal adfærden være synlig for andre.

Tab af eller mangel på energi

Patienter taler nogle gange om mangel på energi, men det er ofte mere en mangel på interesse. 

Overdreven selvkritik, skyldfølelse eller mangel på selvværd

Det er vigtigt at bede patienten om at beskrive sig selv og så se, hvordan de beskriver deres venner og familie.

Besvær forbundet med koncentration, at tænke eller træffe beslutninger

Typisk spørger den lægefaglige person, om patienten kan følge med i samtaler og tv-programmer, om de kan koncentrere sig om deres arbejde, osv.

Tilbagevendende tanker om selvmord eller død

Mellem 60 og 80 procent af selvmord begås af mennesker, som er diagnosticeret med depression. At have depression øger risikoen for at begå selvmord med 30 procent sammenlignet med den generelle befolkning. 

Når nogen udviser fem eller flere af disse symptomer, så betyder det ikke automatisk, at de lider af depression. Der skal også være betydelige psykosociale problemer. Deres tilstand må heller ikke være forbundet med effekter fra indtagelse af rusmidler eller med en medicinsk tilstand (som demens) eller effekterne fra en normal sorgreaktion.

For at diagnosticere depression, skal personen have et nedtrykt humør eller udvise mangel på interesse og have nedsat velvære

Kvinde med bipolar lidelse tager glad maske af

Kendetegn ved bipolar lidelse, type I

Som vi skrev ovenfor, så er bipolar lidelse, type I, karakteriseret af maniske episoder. Før eller efter kan der være hypomaniske episoder eller depression.

I maniske episoder er folk typisk ikke bevidste om, at de er syge. De forstår ikke, at de har brug for behandling. Derfor gør de modstand mod dette. De ændrer typisk deres beklædning, makeup eller personlige fremtræden for at tiltrække mere opmærksomhed eller være seksuelt tiltrækkende.

Nogle patienter bliver aggressive eller kommer med fysiske trusler. Hvis de er desillusionerede, kan de måske finde på at fysisk angribe andre eller begå selvmord. Resultatet af deres mangel på dømmekraft, mangel på selvbevidsthed og hyperaktivitet er, at mange maniske episoder kan have katastrofale konsekvenser. 

Personens humør kan hurtigt forandres til vrede eller depression. Under maniske episoder kan depressive symptomer vare i måneder, timer eller mere sjældent i dagevis.

Bipolar lidelse, type I, er karakteriseret af maniske episoder

Risikoen for selvmord ved bipolar lidelse, type I

Ifølge DSM-5 er risikoen for selvmord hos patienter med bipolar lidelse, type I, 15 gange højere end hos den generelle befolkning. Det svarer til en fjerdedel af alle selvmord.

Kvinde med tordensky over hovedet

Kendetegn ved bipolar lidelse, type II

Bipolar lidelse, type II, er kendetegnet ved hypomaniske episoder og depression. Maniske episoder findes kun i type I. Mennesker med type II går typisk til lægen, når de lider af depression og klager meget sjældent over symptomer på hypomania. Hypomaniske episoder fører ikke typisk til dysfunktion i sig selv.

Den dysfunktion, der er forbundet med type II, er en konsekvens af de depressive episoder. Det er et vedholdende mønster af uforudsiglige og fluktuerende humørsvingninger og et mønster af upålidelige personlige eller professionelle forhold. Mennesker med type II ser måske ikke deres hypomaniske episoder som patologiske eller dårlige. Men deres uforudsigelige adfærd kan støde andre mennesker.

En normal attribut ved denne lidelse er impulsivitet, hvilket kan føre til selvmordsforsøg og misbrug af rusmidler.

Bipolar lidelse, type II, er kendetegnet ved hypomaniske episoder og depressive episoder. 

Risiko for selvmord ved bipolar lidelse, type II

Ifølge DSM-5 er risikoen for selvmord forhøjet hos personer med type II. Omkring en tredjedel af patienter med bipolar lidelse, type II, har en baggrundshistorie med selvmordsforsøg. Forsøgene er mere dødelige for patienter med type II end for type I.

Referencer:

American Psychiatric Association. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 5th Edition: DSM-5. United States, 2013.

Lich, R.W., Straarup, K.N., Hjorth. Hvad er bipolar lidelse? [online]. Tilgængelig på: http://depressionsforeningen.dk/hvad-er-bipolar-lidelse/(set d. 08.12.17)


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.