Psykologisk kapital: Positivitet på arbejdspladsen

Psykologisk kapital henviser til de typer af arbejdstagere, der er kendetegnet ved modstandsdygtighed, optimisme, selveffektivitet og håb.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Gorka Jiménez Pajares.

Sidste ændring: 08 juni, 2023

Psykologisk kapital (PsyCap) henviser til en række personlighedsvariabler, der er relateret til trivsel på arbejdspladsen. Arbejdstagere med høje scorer i disse variabler har en fordel med hensyn til at tilpasse sig vanskelige situationer. Faktisk er de mere proaktive. Det betyder, at de føler sig bedre tilpas og præsterer bedre på arbejdspladsen.

På dette punkt må vi nævne rollebetonet stress. Kravene i et job kan blive kraftige stressorer. Hvis arbejdstagerne skal yde en større indsats, og dette overskud bliver normen snarere end undtagelsen for at opretholde deres produktionsniveau, kan det få negative konsekvenser.

Rollebetonet stress henviser til omstændigheder som f.eks. intens og overdreven arbejdsbyrde, skænderier med kolleger, konflikter med supervisorer samt tvetydighed i de opgaver, som de skal udføre. F.eks. arbejdstagere, der gør meget, men som ikke rigtig ved, hvad de laver.

Psykologisk kapital

Psykologisk kapital er en arbejdsressource. Det er et begreb, der omfatter fire positive personlighedsvariabler. Personer med psykologisk kapital oplever, at de er effektive i de opgaver, de udfører. Desuden er de optimistiske, modstandsdygtige og håbefulde.

Det er nyttigt at have psykologisk kapital, når man står over for rollebetonet stress. Den har sin oprindelse i positiv psykologi anvendt på det organisatoriske område og består af en positiv psykologisk tilstand. Her er de fire variabler:

1. Selveffektivitet

Selveffektivitet vedrører troen på, at vi har ressourcerne til at udføre visse opgaver med succes. Det indebærer, at vi visualiserer slutresultaterne og skaber mentale billeder, der kan guide os gennem vores opgaver, inddeler dem i faser, assimilerer resultaterne og styrker os selv i overensstemmelse hermed.

Selveffektive personer er selvsikre og har tillid til, hvad de kan opnå. Derfor er det svært at overvælde dem, selv i udfordrende situationer. Desuden har arbejdstagere, der opfatter sig selv som selveffektive, en tendens til at satse og forpligte sig til vanskelige opgaver. Når de står over for muligheden for fiasko, gør de simpelthen en større indsats.

2. Optimisme

Denne følelse får stor opmærksomhed fra området positiv psykologi. Optimistiske mennesker opfatter, at deres resultater tilhører dem. Med andre ord tager de ansvar for en stor del af deres succes. Optimismen hos mennesker med høj psykologisk kapital er både orienteret mod nutiden og fremtiden.

3. Modstandsdygtighed

Modstandsdygtighed er en aktiv proces. Det er evnen til at fortsætte med at arbejde på trods af eventuelle vanskeligheder. Modstandsdygtige personer tilpasser deres adfærd til omgivelsernes krav. Når der f.eks. opstår ugunstige arbejdsbegivenheder, fortsætter de med at arbejde og kæmpe for det, de ønsker. Desuden lærer de oftest af forstyrrelserne, kommer tilbage og kæmper videre.

4. Håb

Håb er den følelse, hvorfra udholdende adfærd fødes. Håbefulde arbejdstagere er mennesker, der forfølger deres mål. Hvis det ikke lykkes for dem, leder de efter andre, der giver dem mulighed for at nå tilfredsstillende konklusioner.

Sammen med vitalitet er håb en af de følelser, der er mest forbundet med opfattelsen af tilfredshed og velvære. Håb er en virkelig positiv følelse. Det giver folk viljestyrke til at nå de mål, de har sat sig.

Den modstandsdygtige personlighed

Man kan sige, at disse fire elementer tilsammen resulterer i en modstandsdygtig personlighed. Det er et personlighedstræk, der er typisk for stærke mennesker.

Den modstandsdygtige personlighed kommer frem i forbindelse med intenst negative situationer. Den omfatter en række adfærdsmønstre, som man har lært i forskellige perioder af livet. Blandt dens karakteristika er:

• Deltagelse i udfordrende aktiviteter. Disse personer håndterer udfordringer godt.
• Modulation af følelser, tanker og adfærd.
• Opfattelse af ugunstige situationer som ideelle scenarier for læring.

De, der har modstandsdygtige personligheder, viser lavere tendenser til at lide af stress. Det skyldes, at de gør brug af en bredere vifte af copingressourcer.

Hvordan man fremmer psykologisk kapital

Der er forskellige måder at fremme psykologisk kapital på. F.eks:

• Gennem såkaldte udførelsespræstationer. Hvis du bevidst vælger opgaver, som du anser for vanskelige, og det lykkes dig at gennemføre dem, vil din opfattelse af selveffektivitet stige.
• “Hvis de kan, kan jeg også”. Når du ser andre mennesker, der står over for vanskelige opgaver og går sejrrigt ud af dem, er det muligt at identificere dig selv med dem. Som følge heraf begynder en udfordring, som du ønsker at løse, at vokse i dig. Denne strategi er baseret på social modellering.
• Aktiv håndtering af problemer. Aktiv håndtering er det modsatte af undgåelse. Hvis problemet er for stort, kan du forsøge at opdele det og løse hver del for sig. Den består i at anvende konkrete handlinger på definerede problemer.
• Gør brug af humor. Humor er en god ledsager til at slappe af og skabe kontakt med andre.
• Læn dig op ad andre. De sociale netværk, du har vævet omkring dig, kan være stærke støddæmpere, der mindsker virkningen af stressende begivenheder. Desuden fremmer social støtte blandt dine kolleger en bedre kommunikation. Dette er et aspekt, der er relateret til velvære.
• Undgå at betegne problemer som uoverstigelige. At gå gennem livet med det perspektiv, at problemer kan overvindes, er en potentielt mere adaptiv måde at reagere på.

Psykologisk kapital: En ressource, som vi alle kan udvikle og forbedre

Psykologisk kapital er en ressource, som alle arbejdstagere kan forbedre. Mennesker med en høj psykologisk kapital ved, hvordan de bedre kan håndtere arbejde og følelsesmæssigt komplicerede situationer. Faktisk anses det for at være en potentielt beskyttende faktor mod udbrændthedssyndromet.

Ny forskning om psykologisk kapital peger på, at virksomheder bør uddanne deres medarbejdere i instrumentelle færdigheder. Desuden bør de fremme den type personlighedsvariabler, som er beskrevet her.