Piaget og hans teori omkring læring

april 29, 2018

Jean Piaget er et af de navne, som altid bliver skrevet med guldbogstaver indenfor psykologiområdet. Hans teori omkring kognitiv læring i barndommen er med til, at vi ser ham som faderen til den moderne psykologi. Han opdagede, at de logiske principper begynder at tage form i os før tilegnelsen af sprog. De kommer fra stimuli, motoriske aktiviteter og samspil med miljøet, især med det socialkulturelle miljø. Lad os tage et kig på forbindelsen mellem Piagets værker og læring.

Psykisk udvikling, som begynder fra fødslen og ender i voksenlivet, er sammenlignelig med organisk vækst. Den er i konstant progression mod en tilstand af balance. Vores kroppe udvikler sig til et relativt stabilt niveau karakteriseret af vækstens afslutning og organernes modenhed. På samme måde kan vores mentale liv tænkes som en udvikling mod en tilstand af endelig balance, der opnås i voksenlivet.

Piaget og læring

Piagets teorier omkring læringspsykologi er baseret på mental udvikling, sprog, leg og forståelse. Det er derfor, underviserens endelige opgave er at skabe interesse. Denne interesse er et instrument, som kan bruges til at forstå og interagere med eleven. Forskningen omkring dette blev udført over næsten fyrre år. Denne teori ønsker ikke kun at lære barnet bedre at kende og forbedre pædagogiske- og undervisningsmetoder, men også at sætte pris på børn som individer.


“Det primære mål for uddannelsen i skolerne burde være at skabe mænd og kvinder, som er i stand til at opnå noget nyt, ikke bare gentage det, som andre generationer har gjort. Mænd og kvinder, som er kreative, opfindsomme og opdagelsessøgende. Mennesker som kan være kritiske, validerende og ikke nødvendigvis accepterer alt, der tilbydes dem.”

-Jean Piaget-


Pige lærer at læse

Piagets primære opfattelse er, at det er altafgørende at forstå formeringen af barnets mentale mekanismer for at kunne tilegne sig deres natur og deres måde at fungere på i voksenlivet. Hans pædagogiske teori var baseret på psykologi, logik og biologi. Dette genspejles i den måde, han definerer tankevirksomheden på, og hvordan den er betinget af genetik og bygget gennem socialkulturelle stimuli.

En person modtager information på en aktiv måde, hvor ubevidst og passivt bearbejdningen end kan virke.

At lære at tilpasse sig

Ifølge Piagets læringsteori er læring en proces, som kun giver mening i forandringssituationer. Derfor er læring til dels at vide, hvordan man tilpasser sig disse forandringer. Denne teori forklarer tilpasningens dynamik gennem assimilations– og akkommodationsprocesserne.

Assimilation henviser til den måde, hvorpå vi modtager en stimulus fra miljøet på et samfundsmæssigt niveau. Akkommodation indebærer på den anden side en ændring af den nuværende forståelse, som reaktion på kravene fra miljøet. Gennem assimilation og akkommodation omstrukturerer vi mentalt vores læring under hele udviklingen. Begrebet, som bruges til dette, er kognitiv omstrukturering.

Akkommodation og assimilation

Denne akkommodation eller tilpasning er processen, hvor et individ ændrer sine planer og kognitive strukturer for at inkorporere nye mål i strukturen. Dette kan gennemføres ved at oprette en ny plan eller ved at ændre en allerede eksisterende, så den nye stimulus og dens relaterede adfærd kan blive integreret.

Assimilation og akkommodation er to parallelle og konstante processer i kognitiv udvikling. Ifølge Piaget interagerer assimilation og akkommodation med hinanden i en balance proces. Dette kan betragtes som et højere niveau af regulatoriske processer, som styrer forholdet mellem assimilation og akkommodation.

Puslespilsbrikker mod sollys

John Lennon sagde, at livet er det, der sker, når vi har travlt med at lægge andre planer, og det virker ofte sådan. Mennesker har behov for en vis sikkerhed for at leve i fred, og derfor skaber vi illusionen af permanens. Vi forestiller os, at alt er statisk og intet ændres, men det er ikke rigtig tilfældet. Alt ændres konstant, inklusiv os. Vi er ofte ikke klar over det, indtil forandringen er så tydelig, at vi ikke har andet valg end at se det i øjnene.


“Intelligens er det, du bruger, når du ikke ved, hvad du skal gøre.”

-Jean Piaget-


Vi socialiserer gennem sprog

I løbet af den tidlige barndom er vi vidne til en transformation i vores intelligens. Fra udelukkende at være sanse- og motorik baseret eller praktisk, ændrer den sig til rigtige tanker under dobbelt indflydelse af sprog og socialisering.

Sprog påvirker intelligensen ved at give mulighed for individet til at forklare sine handlinger. Den muliggør en opbygning af fortiden, og hjælper med at mindes øjeblikke og situationer, som hjalp med at styre vores tidligere adfærd.

Det giver os også mulighed for at forudse fremtidige handlinger, som endnu ikke er sket, erstatte dem med ord, og måske aldrig udføre dem. Dette er vores tankers start, som en kognitiv proces, og det er også Piagets opfattelse (Piaget, 1991).

Sprog i sig selv kombinerer praktisk talt koncepter og ideer, som tilhører alle, og som styrker individets tænkning gennem et bredt system af samlede tanker. Barnet er nået til dette senere udviklingsstadie, når han endelig kan udtrykke sig selv på denne måde. I denne henseende og på et generelt niveau sker det samme for tanker, som for adfærd.

I stedet for fuldt at tilpasse sig nye virkeligheder, som barnet opdager og opbygger gradvis, så må han eller hun bevæge sig i et langsommere tempo. De bliver nødt til at integrere denne information til deres karakter og præstation. Denne subjektive assimilation karakteriserer både starten af barnets tanker og integration i samfundet.

Børn på vej i skole sammen


“God pædagogik skal placere barnet i en situation, hvor han kan få oplevelser fra den virkelige verden. Sprog hjælper os med at imødekomme disse situationer.”

-Jean Piaget-


Adfærd som evolutionær drivkraft

I 1976 udgav Piaget en lille bog ved navn “Behavior, The Engine og Evolution“. I den præsenterer han sine perspektiver omkring vores adfærds funktioner, som en afgørende faktor for evolutionære ændringer. Han argumenterer for, at adfærden ikke kun er et produkt af evolutionære ændringer, hvilket ville have været et resultat af mekanismer, som er uafhængige af disse organismers handlinger.

Piaget argumenterer hovedsageligt fra et neo-darwinistisk standpunkt. Han mener, at biologisk evolution kun opstår ved naturlig selektion. En naturlig selektion, som eksklusivt er et produkt af en tilfældig genetisk foranderlighed, og med forskellige overlevelses- og forplantningsrater, som følge af tilpasningens fordele.

Fra dette perspektiv vil det være en proces uafhængig af organismens adfærd. Dette kan kun forklares af de konsekvenser, enten gunstige eller ugunstige, som fænotypiske ændringer forårsager ved hjælp af helt tilfældige mutationer, og deres overførelse gennem generationerne.

Adfærd, i Piagets øjne, består af en manifestation af organismens globale dynamik, som et åbent system i konstant samspil med miljøforholdene. Det vil også være en faktor i den evolutionære forandring.

Hvis man skal prøve at forklare mekanismerne, hvormed adfærd ville opfylde denne funktion, henleder han til epigenetik og sin egen forklaringsmodel omkring tilpasning i forhold til assimilation og akkommodation. Epigenetik er det fælles samspil mellem genotype og miljøforholdene, som konstruerer denne fænotype baseret på erfaring.


“Når du lærer et barn noget, fratager du hans mulighed for at opdage det selv for altid.”

-Jean Piaget-


Pige leger hun er astronaut

Piaget argumenterer for, at alt adfærd involverer altafgørende indgriben af indre faktorer. Han pointerer, at alle adfærdsmønstre hos dyr og mennesker involverer tilpasning til miljøforholdene. Dette er udover dens kognitive assimilation, som vi forstår som integrationen af tidligere adfærdsstrukturer.

Piagets bidrag til vor tids undervisningsmetoder

Vi betragter Piagets bidrag til undervisningsmetoder som ekstremt vigtigt for formuleringen af uddannelsesteorien. Piaget er grundlæggeren af genetisk psykologi. Dette har haft betydelig indflydelse på teorien og undervisningsmetoder, som er blevet bygget ud fra det. Dette er forskelligt fra naturlige ændringer over tid, hvilket har fremkaldt forskellige formuleringer.

Piagets bidrag har ført til udviklingen af mange vigtige værker. Hans arbejde er centreret omkring hans opdagelser af menneskelig tænkning fra et biologisk, psykologisk og logisk perspektiv. Han ville afklare, at begrebet “genetisk psykologi” ikke er tænkt i en rent biologisk og psykologisk kontekst, da det ikke refererer til menneskets gener. Det refereres til som “genetisk”, fordi han udviklede sit arbejde med hensyn til tilblivelsen eller oprindelsen af menneskets tanker.

En af Piagets største bidrag til undervisningen i dag er, at han har formået at få det godt etableret, når det drejer sig om undervisningsmål. Målet er, at i det først år af et barns uddannelse, bør barnet opnå en god kognitiv udvikling. Dette bør være det første fokuspunkt i et barns læring. Dette er absolut altafgørende og supplerer det, som familien har lært fra sig derhjemme. Disse regler og bestemmelser giver mulighed for barnet til at tilpasse sig godt i et skolemiljø.

Det andet uddannelsesmål

Der er endnu et bidrag fra Piaget, som genspejles i visse skoler i dag. Han fastholder den teoretiske læring, som et barn modtager i et klasselokale, ikke er nok i sig selv til helt at forstå alt, der er at vide om dette emne. Læring indebærer andre pædagogiske metoder, så som brug af viden, forsøg og dokumentation.


“Det andet uddannelsesmål er at træne tankerne til at være kritiske. At træne dem til at verificere og ikke nødvendigvis acceptere alt, som de modtager. Den største fare i dag er emner, fælles holdninger og tendenser, som allerede findes. Vi bliver nødt til at være i stand til at udfordre disse ideer, og skelne mellem det, som er rigtigt og det, som ikke er.”

-Jean Piaget-


Børn i klasseværelse illustrerer teori om læring udviklet af Piaget

Det primære uddannelsesmål er at skabe mennesker, som er i stand til at tænke nyt, ikke kun gentage det, som andre generationer har bidraget med. Det er at producere mennesker, som er skabere, opfindere og opdagelsessøgende. Det andet uddannelsesmål er at træne sine tanker til at være kritiske, og til at verificere og ikke acceptere alt, som de modtager (Piaget, 1985).

Ved at gennemgå Piagets teorier vil det give enhver lærer mulighed for at opleve, hvordan deres elevers tanker udvikler sig. Den centrale ide i Piagets teori er, at viden ikke er en kopi af virkeligheden, men et produkt af en persons samspil med sit miljø. Denne viden vil derfor altid være individuel og forskellig fra enhver anden form for viden, som allerede eksisterer.

Bibliografi

Piaget, J. (1987). The moral judgment of the child. Ediciones Martínez Roca.

Piaget, J. (1981). The theory of Piaget. Childhood and Learning, 4 (sup2), 13-54.

Piaget, J. (1985). Building up reality in a childthe child.

Piaget, J. (1969). Psychology and pedagogy. Barcelona: Ariel.

Piaget, J. (1991). Six studies of psychology.

Piaget, J., & Inhelder, B. (1997). Psychology of the child (Vol. 369). Morata editions.