Opdag, hvordan et paradoks kan ændre holdninger

· juli 16, 2018

Et paradoks er en fremmed forestilling, som er anderledes end det, som anses for sandt i den almene opfattelse. Paradokser er tanker, der består af talemåder og fraser, som synes at modsige hinanden. Der er mange forskellige former for paradokser, som behandler logik, det uendelige, sandsynlighed, det fysiske og geometriske.

Sådan et paradoks præsenterer sig selv for os i vores liv til daglig, selvom vi ikke er opmærksomme på dem. Et af disse paradokser er Monty Hall dilemmaet. Kender du til det?

Monty Hall dilemmaet. Et paradoks.

Monty Hall dilemmaet er et matematisk sandsynlighedsproblem, som er baseret på et Tv-program fra USA. I konkurrencen kan deltagerne vælge én ud af tre døre, som alle er lukkede. Bag ved en af dørene er en pris, en bil, men bagved de andre to er geder.

Når deltageren vælger en dør, åbner studieværten, som ved hvad der er bagved døren, en af de døre, som deltageren ikke har valgt, og en ged kommer frem. Så giver han deltagerne mulighed for at ændre den dør, han oprindeligt havde valgt.

I denne situation har deltageren to muligheder. At ændre døren til en anden, eller at holde sig til den dør, som personen først valgte. Bør deltageren holde sig til sit først valg eller vælge en anden dør? Er der forskel?

hvilken dør? et paradoks

Ja, der er en forskel. At ændre det første valg er et bedre valg, i hvert fald ifølge sandsynlighed. Når en dør, som indeholder en ged, bliver åbnet, er den dør ikke længere taget i betragtning, så dens sandsynlighed er nu nul.

Sandsynligheden for, at en deltager vælger døren med bilen med sit første valg er 1/3. Så sandsynligheden for, at bilen er bagved en af de to døre, som ikke er valgt er 2/3. Da studieværten åbner en dør, som afslører en ged, er den dør ikke længere taget i betragtning. Dens sandsynlighed er nu nul.

Da den er nul, går de 2/3 sandsynlighed nu til den dør, som ikke først blev valgt, og den som stadigvæk er nul. En almindelig fejltagelse at begå er at tænke, at de to tilbageværende døre nu har den samme sandsynlighed, det vil sige 50 % sandsynlighed for at have en bil bagved. Deltagernes første valg dækkede den dør, som studieværten åbnede efterfølgende, det er ikke en tilfældig hændelse.

Hvis deltageren valgte den dør, som havde en bil første gang, kan studieværten vælge, hvilken som helst af de to andre døre, og hvis deltageren ændrer sit valg, kommer personen til at miste bilen. På den anden side, hvis deltagerne først valgte den dør med geden bagved, har studieværten kun én dør at vælge i mellem, den dør som indeholder geden. I dette tilfælde har den resterende dør bilen og at ændre sit valg betyder, at man vinder.

Kort fortalt, hvis bilen er bagved den først valgte dør, så vinder deltageren ved at holde sig til sit først valg (som er en 1/3 sandsynlighed), men hvis det første valg var døren med geden, så kan han vinde en bil ved at ændre sit valg (hvilket er en 2/3 sandsynlighed). Derfor bør deltageren ændre sit valg, hvis han ønsker at maksimere sandsynligheden for at vinde en bil.

Monty Hall dilemmaet - Et paradoks

Den paradoksale tanke

Den paradoksale tanke består i forklaring af absurditeterne fra ting, som virker indlysende. Denne tanke kan hjælpe os med at ændre på nogle menneskers væremåde. Hvis de latterliggør vores overbevisninger, ved at bruge et paradoks, som udstiller vores overbevisninger som noget irrationelt eller uden værdi, så kan det være, at vi begynder at sætte spørgsmålstegn ved vores overbevisninger så meget, at vi ændrer det, vi tror på. Lad os se nærmere på et eksempel.

En gruppe israelske forskere foretog et eksperiment i en lille by kendt for deres tendens til at stemme på det ekstreme højre. De førte en kampagne med paradoksale tanker, hvor de håbede på at mildne holdningerne fra de mere radikale mennesker

Over seks uger udsatte de byens indbygger for en kampagne, som bestod af plakater plasteret på gadehjørner, marketings salgsvarer, så som globusser, klips og T-shirts, så vel som internet videoer og annonceringer. Budskabet på plakaterne og klipsene legede med ideer og sætninger så som “Uden ham er der ingen retfærdighed for os… For retfærdighed kan sejre har vi sandsynligvis brug for konflikt”. Og “For heltene har vi sandsynligvis brug for konflikt” Og videoerne viste samme budskab med samme slags billeder.

Palæstinensiske-Israelske konflikt - Et paradoks

Efter kampagnen blev der taget en meningsmåling for at finde ud af, om folks mening omkring den Palæstinensiske-Israelske konflikt. Meningsmålingens resultater fra de, som boede i det område hvor kampagnen blev udført, blev sammenlignet med de indbyggere, som boede i andre områder, som ikke blev udsat for kampagnen.

De mennesker, som var en del af meningsmålingen, fik aldrig at vide, at de var en del af et psykologisk eksperiment. Resultaterne viste, at opfattelsen af konflikten var den samme i alle grupper på nær én. De mennesker, som til at begynde med støttede det ekstreme højre og som blev udsat for kampagnen, synes i mindre grad at støtte konflikten over længere tid.

Denne indblanding ved brug af paradoksale tanker havde en effekt på de højreorienterede deltageres overbevisning og holdning. Disse personer udtrykte mindre støtte til den aggressive politik, så vel som mere støtte til den forsonende politik. Ved at reducere folks ideer til det absurde, blev krigslysten mindre. Et paradoks.