Neuropsykologisk rehabilitering

Rehabilitering er et samspil med mange variabler
Neuropsykologisk rehabilitering

Sidste ændring: 12 februar, 2020

For at en læge kan anvise en neuropsykologisk rehabilitering, skal man tage højde for flere variabler i forbindelse med skadens type. Desuden skal man evaluere personens karakteristika og i den sammenhæng, som den udvikler sig i. I denne artikel vil vi fokusere på at identificere dets indflydelse.

For tiden er neuropsykologisk rehabilitering i sundhedsvæsenet rampelys takket være dets nytte indenfor traumer, der vedrører hjernen.

Vi skal lige understrege, at en rehabiliteringsproces er af allerstørste betydning for, om personen kan lære at klare sig selv. På den måde vil de bedre kunne vende tilbage og integrere sig i deres vante omgivelser.

Du skal tage hensyn til flere ting, når det drejer sig om at vælge en plan for neuropsykologisk rehabilitering. Det skal du, fordi hver eneste af dem kan påvirke både udviklingen af terapien og dets resultater. Men hvad er disse variabler?

figur af hjernen

Skaders variabler i forhold til neuropsykologisk rehabilitering

Først og fremmest er der forskellige skader. De fremhæver aspekter i direkte forbindelse til patientens skader. Fremfor alt den direkte skade på hjernen og det funktioner.

Lokation

En af de ting, som man skal overveje, er lokationen eller årsagen til hjerneskaden. Kraniebrud, blodpropper, tumorer i hjernen eller infektioner er alle med til at påvirke hjernen i mange tilfælde.

Slagtilfælde kan have to udgaver:

  • Iskæmisk, som består af en blokering af en eller flere arterier i hjernen. Den største skade vil ske i den hvide masse.
  • Hæmoragisk, som er resultatet af en overrevet arterie. Det medfører en blødning og derfor vil den grå masse påvirkes mest.

Der er også to typer af traumer i hjernen:

  • Den første er en åben skade, hvor læsionen kan blive mere koncentreret og påvirke bestemte dele af hjernen.
  • Den anden er lukkede skader i hovedet, hvor læsionen normalt er mere diffus.

At identificere oprindelsen og lokationen for en læsion er vigtigt for både det ramte område og det, man vil beskytte. Det er, fordi det er grundlaget for at udvikle de mest passende strategier og aktiviteter, der kræves i forbindelse med neuropsykologisk rehabilitering.

Intensitet

Alvorligheden af læsionen balancerer vigtigheden af konsekvenserne i mange tilfælde. En af metoderne til at afgøre deres sværhedsgrad er længden på hukommelsestabet efter ulykken. Med andre ord så er det den tid, som det tager en given patient at huske, at de har fået en hjerneskade og at de nu befinder sig i rehabilitering.

En anden måde at måle intensiteten af en skade er via GCS-Glasgow coma skalaen, når de indlægges på hospitalet. Disse spørgsmål måler niveauet af bevidstheden gennem øjet, ord og motoriske reflekser hos den tilskadekomne patient.

Den ideelle score er 15 points, som er det, en person uden skader ville opnå. Hvis patienten på samme måde scorer 3, 4 og 5, så har de ofte problemer med at klare sig selv i fremtiden.

Udviklingen

Udviklingen er den tid, som det tager for en patient at vise tegn på fremskridt. I dette tilfælde skal du medregne den tid, der er gået fra skaden og starten af behandlingen.

En tidlig begyndelse på neuropsykologisk rehabilitering er således relevant. Hvis der er forbedringer indefor kort tid, betyder det, at der kun er en lille skade på hjernen. Hvis en person derimod er længere tid om at komme sig, er deres skade mere alvorlig.

Personlige variabler

Disse variabler er vigtige at kende, herunder hvordan patienten var, inden skaden skete. Det er, fordi det er meget nyttigt i planlægningen af langtids neuropsykologisk rehabilitering. Lægerne skal medtænke den funktionelle status hos en patient før skaden sammen med deres individuelle karakteristika.

Alder er den første personlige variabel, de kigger på. Jo yngre en person er, jo tidligere vil vedkommende komme sig over det. Med andre ord er neuropsykologisk rehabilitering hurtigere for yngre patienter.

En anden variabel, man skal tænke over, er de kognitive reserver, fordi de virker som en beskyttelse af neuronerne. Forskere har fundet ud af, at folk med en højere uddannelse har et større antal neurale forbindelser.

Derfor kan de nyde godt af en mere komplet funktionel kompensation. Symptomerne er således mere begrænsede og neuropsykologisk rehabilitering er mere effektiv for disse patienter.

en lup over en hjerne

Kontekstuelle variabler i neuropsykologisk rehabilitering

Kontekstuelle variabler vedrører patientens omgivelser efter hjerneskaden. På samme måde tager de hensyn til den støtte, folk har under en neuropsykologisk rehabilitering.

Familien er den første faktor. De kan således give information om patientens udvikling i de forskellige sammenhænge. Desuden kan de hjælpe med kontinuiteten af det, som patienten foretager sig under terapien og hvad de skal lave derhjemme.

En patients nærmeste hjælper dem med at arbejde frem mod uafhængighed og forbedrer deres motivation. Det fremmer processen med rehabilitering, hvis det sker i kendte omgivelser. En families indgriben kan også være meget vigtig, da de kan hjælpe med at overføre, hvad der er opnået i terapien til deres hverdag.

Teamet bag rehabiliteringen er også en variabel. Her skal du tænke over både de omgivelser, som de arbejder i og deres professionelle adfærd. En positiv holdning hos både team og patient vil altid forbedre ens prognose. Med andre ord så vil terapien blive mere effektiv.

Konklusion om neuropsykologisk rehabilitering

Til slut er det vigtigt at bemærke, at rehabiliteringsprocessen skal udføres af et professionelt team. Samtidig kommer de forskellige faktorer, der har indflydelse på resultatet, også i spil på dette tidspunkt.

For at processen skal foregå godt, så skal patient, familie og teamet bag rehabiliteringen være trygge og tilfredse med de forslag til indgreb, der kommer. Det hjælper at have et godt miljø, aktiviteter, der passer til patientens behov, og en sikker tilvænning til det daglige liv.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • García-Molina, A., López-Blasquéz, R., García-Rudolph, A., Sánchez-Carrión, R., Enseñat- Catallops, A., Tormes, J. & Roig-Rovira, T. (2015). Rehabilitación cognitiva en daño cerebral adquirido: variables que median en la respuesta al tratamiento, Rehabilitación (Madrid), 49(3), 144-149. http://dx.doi.org/10.1016/j.rh.2015.02.002
  • Horwitz, J. & Horwitz N. (2013). Neurological Recovery and Plasticity. En Noogle, C. & Dean, R. (Ed.) Neuropsychological Rehabilitation (13-21). Nueva York, Estados Unidos: Springer Publishing Company,
  • Prigatano, G. (1999). Principles of Neuropsichological Rehabilitation. New York: Oxford University Press, Inc.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.