Neurobiologien bag kropsdysmorfisk lidelse

Hvad ved du om det neurobiologiske grundlag, der ligger til grund for kropsdysmorfisk lidelse? Vi undersøger det i denne artikel.
Neurobiologien bag kropsdysmorfisk lidelse
José Padilla

Skrevet og kontrolleret af psykolog José Padilla.

Sidste ændring: 27 november, 2022

Kropsdysmorfisk lidelse (BDD) er karakteriseret ved en overdreven optagethed af en eller flere fysiske karakteristika. I realiteten identificerer personen i sig selv en fysisk defekt og overvurderer dens betydning i den sociale sfære (APA, 2014).

De, der lider af denne lidelse, bruger meget tid på at fokusere på deres ufuldkommenheder og på, hvordan de skal skjule dem. Faktisk fylder deres negative tanker det meste af deres dage. Desuden forstyrrer de deres livskvalitet og evne til at udføre deres daglige aktiviteter.

Prævalensen af BDD varierer mellem 0,7 og 2,5 procent af befolkningen og når op på 12 procent hos tvangspatienter. Med hensyn til køn er prævalenserne ret ens.

Når det er sagt, er der små forskelle i de dele af kroppen, der giver anledning til bekymring. For eksempel vedrører de mest almindeligt opfattede fejl hos mænd kønsorganerne, kropsstrukturen og håret. På den anden side drejer det sig hos kvinder normalt om huden, maven og deres vægt (Rincon, 2022).

I denne artikel vil vi behandle det neurobiologiske grundlag for lidelsen. Vi vil også gennemgå påstandene i visse undersøgelser vedrørende dens ætiologi på kortikalt niveau.

Kvinde rører ved spejl

Den venstre hjernehalvdel hos personer med BDD

En undersøgelse har ikke påvist nogen væsentlige ændringer i hjernen hos personer med BDD. Det blev dog antydet, at de ramte personer fungerer unormalt, når de behandler visuelle detaljer. Dette resultat var et af de første, der støttede tanken om, at der findes et neurobiologisk korrelat til det forvrængede kropsbillede hos patienter med denne lidelse.

“Vores opdagelse tyder på, at hardwaren i BDD-hjernen er i orden, men at der er en fejl i operativsoftwaren, som forhindrer patienterne i at se sig selv som andre”, forklarede den ledende forsker, Jamie Feusner, MD

Forskerne brugte funktionel magnetisk resonansbilleddannelse (fMRI) til at observere, hvordan de ramtes hjerner behandlede visuelle oplysninger. For at gøre dette udstyrede de 12 patienter med BDD med særlige briller. De blev bedt om at se digitale billeder af forskellige ansigter, mens deres hjerner blev scannet.

Hver deltager så tre typer billeder. Den første type var et intakt foto. Den anden type var et foto, der var ændret for at fjerne detaljer i ansigtet, såsom fregner, rynker og ar. Den tredje type havde væsentligt ændrede ansigter.

Et overraskende fund

Forskerne sammenlignede svarene fra BDD-patienter med 12 kontrolpersoner. Deres observationer var overraskende.

“Vi så en klar forskel i, hvordan venstre og højre side af hjernen fungerede hos personer med BDD sammenlignet med personer uden denne lidelse”, sagde Feusner.

Faktisk brugte BDD-patienterne oftere venstre side af deres hjerne. Dette er den analytiske side, der er indstillet på komplekse detaljer. Men disse patienter brugte den også, når de behandlede mindre komplekse, lavfrekvente billeder.

Faktisk blev deres venstre hjernehalvdel aktiveret, uanset hvilken type billede der blev set. I modsætning hertil blev venstre side hos raske mennesker kun aktiveret til at fortolke oplysninger fra de mest ændrede billeder.

“Resultaterne tyder på, at hjerner med BDD er stærkt forbundet med at udtrække detaljer eller udfylde detaljer, hvor der ikke findes nogen. De tænker måske på deres eget ansigt, selv når de ser på andre”, hævdede Feusner.

Undersøgelsen viste også, at begrænsninger i antal og sværhedsgrad var positivt forbundet med den intensitet, hvormed venstre hjernehalvdel blev aktiveret under visuel behandling.

Neurokognitiv funktion ved kropsdysmorfisk lidelse

I 1998 fandt Hanes frem til, at personer med BDD og OCD præsterede dårligt i test af eksekutive funktioner, herunder responshæmning og planlægning. Desuden viste en undersøgelse fra 2010, at deltagere med BDD lavede betydeligt flere fejl i opgaver med rumlig arbejdshukommelse.

De udviste også langsommere tænketider i en Stockings of Cambridge-test, der anvendes til at undersøge mangler i hukommelsesplanlægning.

Andre neuropsykologiske undersøgelser af personer med kropsdysmorfisk lidelse har fremhævet, at disse patienter synes at have mangler i ansigtsgenkendelse af følelser. Faktisk har forskning vist, at i selvrefererende situationer er patienter med BDD mere tilbøjelige til at fejlfortolke neutrale ansigter som vrede eller afvisende.

Neurokemien i hjerner hos personer med kropsdysmorfisk lidelse

Der er fundet en reduktion i serotonintransporteren ved lidelser relateret til OCD, herunder BDD. Desuden viser resultaterne af forskellige undersøgelser, at serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI) er effektive til behandling af BDD (Ipser, 2010; Phillips & Hollander, 2008).

Desuden reducerer SSRI-behandling hyppigheden og intensiteten af bekymringer. Den forbedrer også kontrollen over impulsivitet og mindsker den pine, der er forbundet med kropsdysmorfisk lidelse (Allen et al., 2008; Phillips & Hollander, 2008).

Andre undersøgelser af serotonins rolle i BDD viser, at symptomerne på denne lidelse intensiveres, når tryptofan (forløberen for serotonin) i kosten reduceres. De hævder også, at psilocybin, en serotoninagonist, reducerer symptomerne på kropsdysmorfisk lidelse.

En aktiv hjerne lyser op

BDD-symptomerne intensiveres, når tryptofan falder.

Neuroanatomien ved kropsdysmorfisk lidelse

Forskning udført af Grace i 2017 og 2019 viste, at patienter med kropsdysmorfisk lidelse havde hypoaktivitet i den laterale occipitale cortex (relateret til visuelle processer) og precuneus (relateret til ansigtsgenkendelse). Dette var mere tydeligt i den venstre hjernehalvdel.

Det påvirker den visuelle behandling af information forbundet med ansigter og figurer. Andre undersøgelser afslørede en mulig ændring i de frontostriatale og temporal-parietal-occipitale kredsløb (hvor ansigtsbilleder og følelsesmæssige oplysninger behandles).

Under hensyntagen til ovenstående har Li et al. (2013) konkluderet, at visuelle perceptuelle forstyrrelser sammen med frontostriatal og limbisk systemdysfunktion kan bidrage til BDD-symptomer såsom perceptuel forringelse og tvangstanker.

Afslutningsvis er kropsdysmorfisk lidelse en kompleks psykiatrisk lidelse, hvor forskellige miljømæssige og biologiske faktorer konvergerer. Dens neurobiologiske grundlag er endnu ikke klart og entydigt. Resultaterne af den forskning, der er gennemgået her, giver os dog et vist indblik i at forstå lidt mere om, hvordan de ramtes hjerner fungerer.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Allen, A., Hadley, S. J., Kaplan, A., Simeon, D., Friedberg, J., Priday, L., … & Hollander, E. (2008). An open-label trial of venlafaxine in body dysmorphic disorder. CNS spectrums13(2), 138-144.
  • American Psychiatric Association [APA]. (2014). Manual diagnóstico y estadístico de los trastornos mentales (5ª ed.). Editorial médica panamericana.
  • Behar, R., Arancibia, M., Heitzer, C., & Meza, N. (2016). Trastorno dismórfico corporal: aspectos clínicos, dimensiones nosológicas y controversias con la anorexia nerviosa. Revista médica de Chile144(5), 626-633.
  • Buhlmann, U., Etcoff, N. L., & Wilhelm, S. (2006). Emotion recognition bias for contempt and anger in body dysmorphic disorder. Journal of Psychiatric Research40(2), 105-111.
  • Dunai, J., Labuschagne, I., Castle, D. J., Kyrios, M., & Rossell, S. L. (2010). Executive function in body dysmorphic disorder. Psychological medicine40(9), 1541-1548.
  • Feusner, J. D., Townsend, J., Bystritsky, A., & Bookheimer, S. (2007). Visual information processing of faces in body dysmorphic disorder. Archives of general psychiatry64(12), 1417-1425.
  • Grace, S. A., Labuschagne, I., Kaplan, R. A., & Rossell, S. L. (2017). The neurobiology of body dysmorphic disorder: A systematic review and theoretical model. Neuroscience & Biobehavioral Reviews83, 83-96.
  • Grace, S. A., Toh, W. L., Buchanan, B., Castle, D. J., & Rossell, S. L. (2019). Impaired recognition of negative facial emotions in body dysmorphic disorder. Journal of the International Neuropsychological Society25(8), 884-889.
  • Hanes, K. R. (1998). Neuropsychological performance in body dysmorphic disorder. Journal of the International Neuropsychological Society4(2), 167-171.
  • Ipser, J. C., Sander, C., & Stein, D. J. (2009). Pharmacotherapy and psychotherapy for body dysmorphic disorder. Cochrane Database of Systematic Reviews, (1).
  • Li, W., Arienzo, D., & Feusner, J. D. (2013). Body dysmorphic disorder: neurobiological features and an updated model. Zeitschrift fur klinische Psychologie und Psychotherapie (Gottingen, Germany)42(3), 184.
  • Marazziti, D., Dell’Osso, L., Presta, S., Pfanner, C., Rossi, A., Masala, I., … & Cassano, G. B. (1999). Platelet [3H] paroxetine binding in patients with OCD-related disorders. Psychiatry research89(3), 223-228.
  • Perkins, A. (2019). Trastorno dismórfico corporal. La búsqueda de la perfección. Nursing (Ed. española)36(6), 16-20.
  • Phillips, K. A., & Hollander, E. (2008). Treating body dysmorphic disorder with medication: evidence, misconceptions, and a suggested approach. Body image5(1), 13-27.
  • Rincon, D. (2022). Dimensión histórica, síntomas y neurobiología del trastorno dismórfico corporal. Psychologia16(1), 49-56.
  • University of California in Los Angeles (UCLA). Distorted self-image the result of visual brain glitch, study finds. https://www.uclahealth.org/news/distorted-self-image-the-result-of-visual-brain-glitch-study-finds

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.