Når resultaterne afhænger af epistemologi

Din epistemologi bestemmer, om du er for eller imod noget. Er alternative behandlingsformer f.eks. effektive? Læs videre for at finde ud af svaret på dette, og meget andet.

Du har sikkert hørt om begrebet epistemologi før. Kompleksiteten af ​​selve ordet får det til at virke vigtigt og det er det faktisk også. Masser af mennesker har studeret og diskuteret dette begreb. Men hvad er epistemologi egentlig? Epistemologi er den gren af filosofi, der studerer viden.

Viden er den information og de fakta, du accepterer som værende sandt. Men når du accepterer nogle ting som sande, betyder det ligeledes, at du tror, ​​at andre ting er falske. Derfor fokuserer epistemologi på de kriterier, der beviser viden.

Det modsatte er ødelæggelsen af ​​viden, der kaldes epistemicide. Et historisk eksempel på epistemicide er, når folk brændte kvinder på bålet, fordi de troede, at de var hekse.

Sandheden er, at de brændte disse kvinder, fordi de troede på og havde kendskab til ting, som dem, der havde magten, ikke var enige i eller troede på. For at dræbe den viden dræbte de “heksene”.

Typer af epistemologisk viden

Epistemologi er studiet af viden. For at være mere specifik er det studiet af, hvordan man erhverver viden. Med andre ord, hvilke kriterier man skal følge, for at erhverve viden.

Epistemologi definerer også begreber som “sandhed“, “objektivitet”, “virkelighed” og “begrundelse”. Således er epistemologi også nyttig til at definere, hvad videnskab blandt andet kan defineres som.

For at vide, hvad der tæller som viden og hvad der ikke gør, skal du først spørge dig selv om, hvorvidt det er muligt at opnå nogen som helst forståelse af begrebet ‘universel sandhed’. Hvis du ikke tror, det er muligt, er du skeptisk. Hvis du tror, at der findes visse universelle sandheder, opstår der to nye spørgsmål.

Det første spørgsmål er, hvordan du kan finde denne sandhed. Hvis du tror, at du kan opnå det gennem brugen af dine sanser, så er du empiriker. På den anden side, hvis du tror på, at du kan komme frem til sandheden ved hjælp af ræsonnement, så er du rationalist.

Det andet spørgsmål refererer til ideen om sandhed. Hvis du tror på, at genstanden for denne sandhed eksisterer inde i dig (din mening om noget, for eksempel), så er du en idealist. Men hvis sandheden er en ekstern virkelighed, så er du en realist.

Implikationerne af at vælge én epistemologi frem for en anden

Indenfor psykologi, som med andre videnskaber, er det vigtigt at have en epistemologisk position. Folk tror generelt, at forskere opnår viden ved brug af deres sanser. Det vil sige, at alle forskere er empirikere. De er også realister. De tror, ​​at sandheden ligger i den eksterne virkelighed.

Ikke alle former for videnskab deler denne holdning. Der er filosofiske skoler, såsom fortolkning, konstruktivisme eller humanisme. Ingen af ​​disse skoler giver de samme svar på de epistemologiske spørgsmål, vi nævnte tidligere i artiklen.

Positivisme og post-positivisme er derimod tættere på den epistemologi, som vi talte om i det foregående afsnit. Der er derfor en debat om, hvilken epistemologi der er den, der tilbyder ægte viden.

Det skyldes, at den viden, der kommer fra hver af disse filosofiske skoler, er anderledes. Selvom de måske har meget til fælles, vil de måder, hvorpå man erhverver viden, eller de anvendte metoder til erhvervelse af denne viden, være anderledes. Som et resultat kan kendskabet til en tankegang afvises af en anden.

Implikationer indenfor psykologi

Det kan virke som om, epistemologi ikke er andet end en akademisk diskussion uden konkrete svar. Men i disse dage er der en debat, der er relevant for sundhed og velbefindende. Denne debat drejer sig om alternative terapier, såsom homøopatisk medicin.

Folk har stillet spørgsmålstegn ved effekten af ​​homøopatiske produkter. Fungerer de virkelig? Svaret, som post-positivismen giver, er “nej”. Forskellige forsøg bekræfter, at de ikke har nogen reel effekt på kroppen ligesom placebo-effekten.

Ikke desto mindre hævder dem, hvis epistemologiske holdning er centreret om rationalisme og det indre objekt, at hvis de, der bruger lægemidlet, siger, at det virker, så gør det.

Således kan du se, at debatten om alternative terapier er epistemologisk. Afhængigt af svarene på de spørgsmål, vi stillede i starten af ​​artiklen, kan du komme til en konklusion om, hvorvidt alternative terapier er effektive eller ej.

Derfor er du nødt til at kende den epistemologiske position hos de mennesker, der forsvarer deres tro. Ikke nok med det, du skal også være en kritisk tænker og forstå de forskellige begrænsninger, som forskellige metoder har for at give ægte viden.