Når en tjeneste bliver til en bjørnetjeneste

Skal man gøre gengæld, når man bliver tilbudt en tjeneste?
Når en tjeneste bliver til en bjørnetjeneste

Sidste ændring: 20 maj, 2021

At sige “nej tak” er et fornuftigt redskab. Det er det, fordi der findes mennesker, som forsøger at gøre dig en tjeneste og forventer noget igen, så du i virkeligheden ender med at gøre dem en bjørnetjeneste. Bjørnetjenester er ikke altid ondt ment, men nogle tjenester skal man bare afholde sig fra.

Tjeneste er et ord, der betyder noget med at tjene andre, at gøre noget for dem af godhed. En bjørnetjeneste derimod er velment hjælp, som gør mere skade end gavn. Desværre er der rigtig mange, der efterhånden opfatter ordet som noget positivt. Det er det ikke.

I starten kan du tænke, at en bjørnetjeneste simpelthen bare skyldes ubetænksomhed eller en misforståelse. Men det er ikke altid sådan. Det er oftest med en intention om at gøre en anden en tjeneste, men det ender så med at blive et problem. Lad os lige grave lidt dybere ned i det.

Nogle gange kan du helt uden at have bedt om det modtage hjælp fra andre mennesker, enten af medmenneskelighed eller uventet. Du bliver selvfølgelig glad for sådan en tjeneste, som giver dig ekstra energi.

Det kan godt være, at disse situationer sker ubemærket i en verden, der konstant skriger på krav og øjeblikkelige belønninger. Det kan således være, at du ikke er taknemmelig nok. Især ikke overfor de folk, som uden at tiltrække sig opmærksomhed, fjerner alt foran dig på din vej.

En hånd finder tryghed

Formidlingen mellem tjenester og taknemmelighed

Mangel på taknemmelighed kan skyldes en kognitiv forstyrrelse, som gør det udgående mere negativt end positivt. Selektiv abstraktion eller filtrering er en forstyrrelse af tankerne, der fører dig til at opfatte negative ting som mere relevante og til stede end de positive.

Ja, ligesom du ikke er taknemmelig nok, kan der også være det i vejen, at du ikke lægger nok mærke til disse situationer. Med vilje eller ej, så fører de dig til situationer, som du ikke bryder dig om.

Livet er altså ikke en matematisk algoritme. Derfor kan handlinger eller omstændigheder, som du nyder godt af i starten, være til skade for dig i det lange løb. Det er de, fordi de for det meste er uden intention og kan vise sig at være en bjørnetjeneste.

På et andet plan vil de mentale filtre danne forskellige linser, som den information eller de tanker, du modtager, vil passere igennem. Alle har dem, og skaber deres egne oplevelser ud fra dem, normalt helt ubevidst.

Mentale filtre eller kognitive forstyrrelser står for den formidling af, hvor taknemmelig du bliver. Eller hvor utaknemmelig for den sags skyld for visse tjenester; hvad enten du har bedt om den eller ej.

Når en tjeneste forvandler sig til en bjørnetjeneste og nedladenhed

Ved andre lejligheder vil du til din store overraskelse opleve, at disse bjørnetjenester kommer fra uventet hold. Og de bliver til en tjeneste for den person, som gerne vil hjælpe dig.

Disse situationer er normalt en del af en nedladende attitude. De kan derimod sagtens være motiveret af ene og alene at hjælpe dig. Af den årsag kan visse tjenester vise sig at være tveæggede sværd.

Nedladenhed opstår, når en følelse af overlegenhed går hånd i hånd med en misforstået godhed rettet mod en person, som handlingen er tiltænkt.

Det kan være en, som har intentioner om at være nedladende overfor dig, og de gemmer det i en forklædning af en tjeneste. Hvis du derfor ikke spørger om det, vil konsekvenserne af dem være skadelige.

For at undgå situationer som disse, som langt fra er en ægte og ærlig hjælp for dem, der modtager dem, er det vigtigt at være kritisk overfor visse tilbud. Også selvom de kan se nok så gavnlige ud. Hvis skaden derimod allerede er sket, kan du gøre følgende.

Hvad stiller du op med en bjørnetjeneste?

Tag følgende råd op til overvejelse:

  • Undskyld dig selv. Først lægger du mærke til, om situationen er en bjørnetjeneste eller ej. Føl dig ikke skyldig, hvis du ikke kan lastes for det.
  • Tag ansvar. Forstå, at mangelen på skyld ikke fratager dig ansvaret for dine handlinger. Du er også ansvarlig for, hvad du siger ja til.
  • Evaluér intentionerne og giv slip. Er der nogle skjulte dagsordener bagved tjenesten?

Du er trods alt kun et menneske og kan begå fejl, om du så vil det eller ej. I den forbindelse åbner humanismen dørene for forståelse og tilgivelse. Det er også vigtigt at huske, at mange tjenester, også dem med forventninger eller skjulte intentioner, skyldes uvidenhed.

“Tilgiv dem, Far, for de ved ikke, hvad de gør.”

-Lukas 23:34-

En tjeneste for profit er en bjørnetjeneste

Den perfekte tjeneste er uselvisk, med de rette intentioner og en venlig handling for den, som modtager den. Men nu om dage ser det ud som om, tjenester skal være gensidige, og den vigtigste motivation bag dem er retfærdighed og gensidighed.

Hvis du således ikke gengælder en tjeneste, står den der som en slags gæld. Sammen med de ufravigelige negative konsekvenser for den, som skulle nyde godt af tjenesten. Der er således allerede et misforhold mellem giver og modtager.

Nogle gange kan mangelen på gensidighed stille modtageren i en udsat underlegen position. Men det er intet andet end en projektion. En, der skaber et illusorisk marked for tjenester og skyld, kan føre til negative følelser eller vrede, især hvis den “generøse sjæl” ikke får sin betaling.

En tjeneste er altruistisk og uselvisk i sit sociale koncept. Men disse tjenester, som en person ikke behøver, bliver tilbudt med en nedladende attitude og vil ofte ende som en bjørnetjeneste. Derfor skal man altid tænke sig om to gange, når man bliver tilbudt en tjeneste. En tjeneste med forventninger vedhæftet er ikke en tjeneste.

Konceptet med at betale forud bliver ikke set som en bjørnetjeneste, fordi det ikke forventer umiddelbar gensidighed. Det begynder med tanken om, at alle er altruistiske og kan gøre andre en tjeneste uden at forvente noget til gengæld. Det er, fordi en skønne dag vil en eller anden på en eller anden måde gøre det samme for dem.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Festinger, L. (1975). Teoría de la disonancia cognoscitiva. Instituto de Estudios Políticos.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.