Myten om Teiresias og seksualitet

29 april, 2021
I den græske mytologi spillede Teiresias rollen som den clairvoyante, som står i kontrast til hans fysiske blindhed. Han var meget vigtig i udviklingen af adskillige myter, som feks. den om Narkissos. I dag vil vi se nærmere på denne interessante figur.

Myten om Teiresias er meget interessant på grund af dens tilgang til seksualitet. Mens den handler om clairvoyance, taler vi også om en historie, som taler om transseksualitet, kvindelig nydelse samt voyeurisme, hvilket ville blive koblet tæt sammen med det famøse Ødipuskompleks.

Maleri af Teiresias

Teiresias var den mest berømte sandsiger i græsk mytologi, og han optræder i en lang række værker skrevet af forskellige forfattere. Hans figur er endda blevet brugt i senere, nogle endda ganske nye, værker.

Det mest åbenlyse karakteristika ved Teiresias var nok hans blindhed. Han var blind, og dog kunne han se ind i fremtiden. Det er sådan, grækerne opfattede den ultimative mening af tragedien. Det er paradoksale situationer uden nogen vej ud, hvori en gave altid indebærer en straf.

Oprindelsen af myten om Teiresias

Myten om Teiresias´ oprindelse er en af de mest populære. Der findes omkring 15 forskellige versioner. I denne artikel vil vi imidlertid fokusere på to af de mest kendte.

Begge er enige om, at han var søn af nymfen, Chariklo og Everes. Dog adskiller de sig ved, hvordan de forklarer, hvordan han endte med at være blind og clairvoyant på samme tid.

En klassisk version pointerer, at Chariklo, Teriesias´mor, var en af Athenes, gudinden for visdom, tætteste veninder. De to plejede at tage sammen til Helikonbjerget for at bade nøgne i et springvand dér. En dag gik Teiresias ud i skoven for at jage, og uden at ville det kom han til at se de to nøgne kvinder. 

Athene blev rasende og straffede ham med det samme ved at tage synet fra ham. Chariklo forsvarede sin søn ved at sige, at han simpelthen bare havde kigget fremad uden nogen dårlige intentioner.

Men ingen dødelig måtte se på en nøgen Gud. Så Athene gav ham ikke synet tilbage, men gav ham i stedet gudd0mmelighedens gave. Hun forsikrede ham om, at han aldrig ville miste den, end ikke i døden.

Maleri af græske guder

Teiresias´ transseksualitet

Den anden af de mest kendte udgaver af oprindelsen af Teiresias fortæller, at han en dag gik på marken, da han så to slanger, der parrede sig. Han ville skille dem ad, og for at gøre dette pustede han kraftigt på dem. Resultatet var, at hunnen døde, og Teiresias selv blev til en kvinde.

Syv år senere skete der noget lignende. Igen så han to slanger, der parrede sig, og denne gang slog han dem med sin stok. Imidlertid dræbte han denne gang hannen og blev igen selv til en mand. Efter disse hændelser begyndte guden, Zeus, og gudinden, Hera, at diskutere heftigt om, hvorvidt manden eller kvinden føler mest seksuel nydelse.

Eftersom Teiresias havde begge køn, hidkaldte guderne ham omkring det for at tilføje hans oplevelse til diskussionen. Da han blev spurgt, sagde Teiresias, at kvinden føler størst nydelse.

Dette gjorde Hera rasende, da hun blev flov og følte sig ydmyget foran sin mand. Hun straffede derfor den dødelige ved at tage synet fra ham, men Zeus gav ham guddommelighedens gave for at kompensere for det.

Tegning af djævel med langt hår fra græsk mytologi

Legender om spåmanden

Teiresias er hovedperson i adskillige af de mest vigtige græske historier. Han spåede Narkissos en sort fremtid. Da Narkissos´ mor spurgte Teiresias om sin søns skæbne, fortalte spåmanden hende, at han ville leve længe, så længe han ikke kiggede på sit eget spejlbillede.

Clairvoyanten optræder også i tragedien om Ødipus Rex. Denne besluttede at konsultere ham efter en plage, som ødelagde Theben. Kongen konsulterede Oraklet i Delfi, som fortalte, at plagen skyldtes mordet på den forhenværende konge, Laius, og den efterfølgende vanære. Hvis forbrydelsen ikke blev sonet, ville plagen fortsætte.

Ødipus vidste ikke, at han havde dræbt Laius, som faktisk var hans far. Han var heller ikke klar over, at han utilsigtet havde giftet sig med sin egen mor. Derfor sendte han en dag bud efter Teiresias, som skulle afsløre, hvem der havde dræbt Laius.

Først nægtede Teiresias at samarbejde, men han gav til sidst op, da han blev udsat for tortur. Han sagde, at Ødipus selv var morderen. Ødipus troede ham ikke i begyndelsen og sendte ham væk fra paladset. Dog forstod han det senere og stak sine egne øjne ud.

Gual, C. G. (1975). Tiresias o el adivino como mediador. Emerita, 43(1), 107-132.