Nydelse: Er det djævlens opfindelse?

21 februar, 2019
Hvad eller hvem fik den fantastiske idé med nydelse? Hvem fandt på dette utrolige koncept? Ingen ved det med sikkerhed. 
 

Nydelse, den øjeblikkelige belønning, er djævlens opfindelse, en universel opfindelse. Det biologiske univers’ centrum består af fornøjelse, belønning og at undgå smerte. Det er en idé, der er brændt ind i sjælen af alle levende væsner på denne planet. Idéen var tilstede ved begyndelsen på selve livet.

Det er en djævelsk idé, da alle levende væsner er født med et drive mod alt, der giver glæde, taknemmelighed og velværeEksempler på disse er mad, drikke, sex, søvn, undgåelse af varme og kulde.

Nydelse er belønningen af succesfuld adfærd. Vi er programmeret til at søge nydelse og undgå lidelse. Hos mennesket rører fornøjelse, lyst og øjeblikkelig eller fremtidig tilfredsstillelse alt.

Oldgamle statuer samlet på et billede

Nydelsens oprindelse

Nydelse er en følelse, vi søger. Vi vil gerne have den op på et bevidst niveau og holde den der. For mange mennesker er idéen om nydelse skabt ved biddet af visdommens æble. Men det lader ikke til at være startet med fristelse. Hvis det var tilfældet, ville det være skabt af mørke og usikkerhed.

Alt levende handler om overlevelse. Dette omfatter mad, drikke og forplantning. Den adfærd støtter idéen om belønning og glæde.

 

For mange mennesker kan idéen om nydelse meget vel være startet med det forgiftede æble, som Eva fristede Adam med.

Intet levende væsen, ligegyldigt hvor primitivt det er, spiser uden sult eller drikker uden tørst. Det er ikke belønnende eller fristende. De gør det kun, hvis de er sultne eller tørstige. Kun på den måde kan nydelse fremkalde den adfærd.

Det samme gør sig gældende med seksuel aktivitetNydelse er brændt ind i organismen af hvert levende væsen. Først og fremmest er det programmeret ind i cellerne. Derefter hos flercellede væsner uden hjerne. Til sidst i menneskets hjerne.

Hvad eller hvem fik den fantastiske idé med nydelse? Hvem fandt på dette utrolige koncept? Ingen ved det med sikkerhed. Det virker dog sandsynligt, at den biologiske verden, vores eneste virkelige verden, drejer rundt om denne centrale idé.

Mange mennesker mener at nydelse stammer fra Adam og Eva og paradisets have

Nydelse ligger i hjernen

Hjernen er som en kiste, der med jalousi vogter den hellige kodning, der får os til at handle med målet om at opnå nydelse og belønning. Det er uskrevne koder fra neurone forbindelser, elektriske signaler og neurotransmitter.

Hvorfor kan en rotte ikke afholde sig fra en adfærd, der elektrisk stimulerer en del af hjernen? Findes der områder i hjernen, vi kunstigt kan stimulere for at producere nydelse? Svaret er ‘ja’. Et stort ‘ja’ faktisk. Et dyr handler for at stimulere sin hjerne med elektriske impulser, da det aktiverer hjernens glædeskredsløb.

 

Hjernen er som en kiste, der med jalousi vogter den hellige kodning, der får os til at handle med målet om at opnå nydelse og belønning.

Det behøver ikke være et så “eksperimenterende” eksempel. Et godt måltid eller en orgasme stimulerer også hjernens kredsløb. Overraskende nok, kan vi ikke blive mætte af den belønning, der kommer fra kunstig, elektrisk stimulans.

Et dyr bliver ved med at søge denne belønning. Hvad sker der? Kan vi kalde den nydelse, der kommer fra kunstig stimulans, “ren nydelse”?

Organismens behov

Det ser ud til, at organismen bruger nydelse som en form for byttevare. Afhængigt af midlet, aktiverer hjernen en bestemt adfærd. Forestil dig, at et dyr skal vælge mellem to eller tre primitive behov. Dyret vil med al sandsynlighed gå efter det behov, der giver størst nydelse.

Det overraskende er, at dette behov normalt er det biologisk mest nødvendige behov for organismen. Der siger man, at nydelse søger at dække organismens behov.

Gammelt maleri

Nydelser, der fremkalder skønhed

Hos mennesker er der mange flere udviklede nydelser. Disse nydelser fremkalder det, vi kalder skønhedSkønhed kan starte med kun et ord. Der er talere og forfattere, der fremkalder følelser af velvære og glæde.

 

Men vi kan også finde skønhed, når vi betragter et maleri, en smuk skulptur eller et fantastisk stykke arkitektur. Vi kan også møde denne følelse, når vi hører en smuk symfoni, og der findes mange flere eksempler!

Stoffers ødelæggende nydelse

Mennesker kan også opnå nydelse fra stoffer. Denne type glæde sætter mennesket overfor en stor udfordring. Hvorfor udvikler vi afhængighed af stoffer, hvis det er så ødelæggende? Selvom det virker dumt… hvorfor kan vi udvikle afhængighed til heroin, men ikke til æbler, hvis begge er belønnende?

Svarene på disse spørgsmål begynder med dette udsagn: Den grundlæggende belønning og hjernens nydelseskredsløb er ikke specifikke. Det betyder, at både naturlige sansestimuli og alle de kunstige stimuli, der kan påvirke de kemiske receptorer i neuronerne, kan aktivere dem.

Det kan forklare, hvorfor unaturlige kemikalier (stoffer) kan kunstigt aktivere nydelseskredsløbet. Ikke kun i menneskets hjerne, men også hos alle andre dyr med en hjerne. Men det kan være et tveægget sværd. Nydelsens hoved og hale.

Hvad mener du? Gavner eller skader denne jagt på glæde os? Folk har forskellige meninger om dette. Måske er der ikke et rigtigt svar. Der er i hvert fald ikke nogen endegyldig sandhed. Det er det fantastiske ved vores hjerne.

 

Higgins, E. T. (1997). Beyond pleasure and pain. American Psychologist. https://doi.org/10.1037/0003-066X.52.12.1280