Motiveret ræsonnement: En følelsesmæssig bias

Vi har alle brug for lidt mere intellektuel ydmyghed. Dermed kunne vi deaktivere mange af de følelsesmæssige fordomme, overbevisninger og ufleksible skemaer, som begrænser vores opfattelse af tingene, og som vi ikke altid er klar over.

Du vil normalt gerne have ret. Nogle gange har din tilgang et klart grundlag, og som sådan er du fuldt berettiget til at forsvare dine idéer med respekt. Ved andre lejligheder lader du dig imidlertid rive med uden at vide det af motiveret ræsonnement. Dette er en følelsesmæssig bias, hvor dine ønsker, frygt og behov dominerer dine argumenter.

Du har en tendens til at tro på det, du gerne vil tro på. Dette er en yderst almindelig form for adfærd. Tag f.eks. eksemplet med en berømthed, der har begået en alvorlig forbrydelse, men som alligevel forsvares af sine fans.

Eller tilhængere af et bestemt sportshold, der insisterer på at benægte en fejl, som dommeren har påpeget, på trods af at overtrædelsen er åbenlys.

Det har en tendens til at ske, fordi man som menneske er bevæget af sine følelser samt af sine overbevisninger, lidenskaber og holdninger. Derfor er ikke alt, hvad du gør, udtrykker eller tænker, fri for den slags fordomme, der forvrænger din objektivitet.

Men hvad ville hver enkelt af os være uden al denne psykologiske kompleksitet?

Motiveret ræsonnement

Vi lever i et samfund, der næres af influencere og mennesker (med eller uden viden), som oversvømmer Twitter og andre sociale medier. Derfor er det ekstremt let for information uden noget grundlag eller logik at blive taget som gyldig.

Det er ligegyldigt, at videnskaben forsøger at levere beviser for det modsatte. Det er like og retweet, der styrer. Også impulsiv adfærd, der i stedet for at reflektere over information, lader sig rive med af følelser og ikke af kildens pålidelighed. Det er interessant, at Max Planck allerede advarede os om dette i midten af det 20. århundrede.

Denne berømte tyske fysiker og matematiker påpegede, at den videnskabelige sandhed ikke altid sejrer. At det ofte ikke nytter at forsøge at overbevise folk om beviserne for noget ved at kaste lys over det.

Fordi der i det menneskelige sind altid er barrierer, der opbygger ufleksible overbevisninger og følelser som mistillid, frygt eller endog stolthed. Disse virker som en barrikade mod selv den mest indlysende logik. Tag f.eks. dem, der mente, at jorden var flad, og anti-vaccinebevægelsen.

Motiveret ræsonnement fortæller os, at vi altid filtrerer det, vi ser, får at vide, og det, der sker med os. Ikke desto mindre undersøger vi sjældent selve kendsgerningerne. Lad os kigge nærmere på det.

Modsig ikke min opfattelse af tingene

Få følelsesmæssige fordomme ligger så dybt i din psykologiske arkitektur som motiveret ræsonnement. Når du f.eks. bemærker, at en person, du ikke bryder dig om, siger eller gør noget, der er korrekt eller værd at anerkende, behandler du det med skepsis.

Desuden fortæller du dig selv, at “de har bare sagt forkert” eller “de vil bare have noget til gengæld”.

Eller hvis et politisk parti, der er modsat din egen ideologi, beslutter at fremme en lov, der er til gavn for alle, vil du se visse nuancer og være mistænksom. “Jeg har kritiseret dem hele mit liv. Hvordan kan de overhovedet komme med noget godt?” Faktisk tolererer du sjældent nogen modsigelse af dine egne idéer.

Som regel er tingene sort/hvide og skal tilpasses den betydning, du giver dem. Med denne tilgang sparer du tid. Men det er psykologisk dovenskab, og det forhindrer dig i at skulle åbne dit sind for at antage et andet perspektiv.

Forskning udført på University of California af Dr. David López viser det samme. Når de oplysninger, du modtager, er i overensstemmelse med dine overbevisninger, oplever du glæde og en vis tilfredshed. Når noget derimod modsiger dig, anvender du den form for skepsis, der opbygger barrierer.

Hvad ligger der bag motiveret ræsonnement?

Alle dine holdninger, valg og meninger er rent objektive. Desuden er det almindeligt, at du forsvarer dine egne argumenter over for folk og tror, at de er absolutte sandheder. Dette er helt normalt.

Din hjerne er trods alt opbygget gennem hver enkelt erfaring, fortolkning, kognitiv bias eller fordom, som du ubevidst er blevet indoktrineret med af dit miljø.

Årsagerne bag motiveret ræsonnement

For at blive mere bevidst om motiveret ræsonnement skal du vide, hvad der ligger bag. Først da kan du sætte den ud af funktion.

• Det følelsesmæssige bånd, du har til visse dimensioner. Næsten altid har alt, hvad du forsvarer, et grundlæggende følelsesmæssigt underlag, som du bør identificere.
• Dine overbevisninger definerer dig og skaber din identitet. Hvis du f.eks. blev opdraget i et miljø med meget sexistisk og patriarkalsk adfærd (og har internaliseret det og accepteret det som gyldigt), vil det være ekstremt svært for dig at tro på ligestilling mellem kønnene. Desuden ville det at se en kvinde i en magtposition være i modstrid med det og irritere dig.
• Dine egne sociale grupper former dig. Ja, disse “mikroverdener” bestemmer dig. Næsten uden at du er klar over det, antager du idéer og tankemønstre og tager dem for givet uden at reflektere over dem.
• Undgå kognitiv dissonans. Din hjerne bryder sig ikke om oplysninger, der modsiger dine overbevisninger. I stedet for at analysere og reflektere over disse data for at kunne forstå andre perspektiver og endda opdatere dine egne, modsætter du dig dem. Det, der udfordrer dine egne sandheder, genererer kognitiv dissonans i dig. Det betyder, at du fortsætter med at holde fast i din egen vision. Faktisk anvender du motiverede ræsonnementer, hvormed du forsvarer det umulige for at fastholde din position.

Bevar et åbent sind

Afslutningsvis viser denne type bias vigtigheden af at gøre brug af en åben og fleksibel tankegang. Hvis du tillader dig selv at relativisere og anvende intellektuel ydmyghed, vil du ikke kun forbedre din samværstilstand, men du vil også forbedre dig selv og blive mere høflig og medfølende.