Et molekyle, der forynger aldrende hjerner, er blevet opdaget
Snart kan vi måske alle blive over hundrede år gamle. Måske vil vi endda have bosættelser på andre planeter. Men hvis vi ser bort fra disse idéer, vil fremtiden ikke være særlig håbefuld, hvis det ikke lykkes os at udrydde så ødelæggende sygdomme som Alzheimers. Det er muligt med et molekyle, der forynger aldrende hjerner.
Et af videnskabens mål er at gøre det muligt for os at nå en høj alder i bedre fysisk og neurologisk tilstand. Takket være videnskaben kommer en fremtid, hvor neurodegenerative sygdomme ikke længere gør så dybe indhug i den menneskelige art, tættere på. Faktisk har flere amerikanske universiteter for nylig gjort nogle revolutionerende opdagelser i denne henseende.
De har opdaget, at et protein, der findes i cerebrospinalvæsken hos yngre personer, fremmer produktionen af oligodendrocytter. Det betyder, at det er i stand til at “forynge” ældre hjerner. Selv om opdagelsen indtil videre kun er gjort på dyr, vil der ikke gå lang tid, før man begynder at eksperimentere med mennesker.
Faktisk er det meget sandsynligt, at vi i de kommende år vil kunne hjælpe den syge hjerne med at forny sig selv. Følgelig vil minder og liv, der tidligere var forsvundet i neural glemsel, blive regenereret. Der er næppe tvivl om, at dette er ekstraordinært.
I øjeblikket findes der stadig ingen effektive farmakologiske behandlinger for kognitiv svækkelse og neurodegeneration.
Man har opdaget visse stoffer i blodet, som kan fremskynde eller bremse hjernens aldring.
Fgf17, det molekyle, der forynger aldrende hjerner
Dr. Tony Wyss-Coray, neurovidenskabsmand ved Stanford University, har brugt mere end to årtier på at undersøge, hvordan forskellige molekyler i blodet, nærmere bestemt i cerebrospinalvæsken, virker. Tilsyneladende er der forskellige stoffer, der enten kan fremskynde hjernens aldring eller bremse den.
Undersøgelsen, som Dr. Wyss-Coray og hans kolleger har gennemført, blev offentliggjort i tidsskriftet Nature. De opdagede et molekyle, der forynger aldrende hjerner. Det kaldes Fgf17-genet. Det ser ud til, at dette stof øger den neurale aktivitet, dens regenerering og genoprettelsen af tabte kognitive processer.
I øjeblikket findes der ingen effektiv behandling for demens eller andre neurodegenerative sygdomme. Derfor har målet længe været at finde en formel til at bremse degenerationen af hjernen. Nu ser det ud til, at der åbner sig andre perspektiver. Hvis der kunne fremstilles et lægemiddel med dette molekyle, kunne syge hjerner faktisk regenereres.
Fgf17-proteinet er afgørende for dannelsen af hjernen under udviklingen af et embryon. Vi ved nu, at dette molekyle stimulerer produktionen af unge oligodendrocytter.
Anvendelse af ung CSF (cerebrospinalvæske) på ældre personer
Man synes måske, at hele teknikken lyder ret langt ude og endda ret foruroligende. Det er imidlertid blevet påvist, at hvis cerebrospinalvæske fra en ung person påføres en gammel person, ændrer sidstnævnte sig eksponentielt. Der begynder nemlig at blive produceret oligodendrocytter.
Oligodendrocytter er celler, der danner myelinskeden, og som er vigtige for centralnervesystemet. Myelinskedenes hovedfunktion er at producere myelin, det lag, der muliggør elektriske impulser og korrekt kommunikation mellem neuroner. Sygdomme som f.eks. Alzheimers skyldes f.eks. demyeliniseringsprocessen.
Disse resultater blev set på laboratorieplan og med mus. De ældre dyr, der blev behandlet med plasma fra unge mus, udviste en klogere, hurtigere og mere adræt adfærd. De opførte sig kognitivt set som yngre mus.
Er det molekyle, der forynger aldrende hjerner, blevet anvendt på mennesker endnu?
Resultaterne er allerede delvist blevet anvendt på mennesker. Indtil nu har de arbejdet med plasma doneret af unge forsøgspersoner. Dette plasma er blevet beriget og givet til Alzheimer-patienter. I øjeblikket er denne strategi kun i forsøgsfasen, og selv om der er set forbedringer, har det endnu ikke været muligt at standse eller vende sygdommen.
Forsøg med Fgf17-proteinet, dvs. det molekyle, der forynger aldrende hjerner, er dog endnu ikke begyndt. I dette tilfælde ville målet være at erstatte det berigede plasma med manipuleret cerebrospinalvæske. Som forklaret af Tal Iram, en af forskerne i undersøgelsen, vil proteinerne blive forbedret for at forynge syge hjerner.
Alzheimers er blevet kureret i mus mange gange, men vi har stadig ikke en eneste kur til mennesker.
Håbet om at udrydde demens med dette molekyle, der forynger aldrende hjerner
Alzheimers i mus er blevet behandlet og vendt utallige gange. Men mellem disse dyr og os er der millioner af års evolution, og visse behandlinger, der virker på disse dyr, har ingen effekt på os. Betyder det, at opdagelsen af det molekyle, der forynger aldrende hjerner, måske ikke virker? Muligvis, men der er håb.
Det skyldes, at forskerne har arbejdet med plasma, stamceller og proteinmanipulation i årevis. Faktisk mener de, at der ikke er nogen anden måde at helbrede demens og neurodegenerative sygdomme på. Derfor kan Fgf17-proteinet være det terapeutiske håb for millioner af fremtidige Alzheimerpatienter. De kan nemlig måske få deres hukommelse tilbage og dermed deres liv.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Lee M, Whitsel E, Avery C, Hughes TM, Griswold ME, Sedaghat S, Gottesman RF, Mosley TH, Heiss G, Lutsey PL. Variation in Population Attributable Fraction of Dementia Associated With Potentially Modifiable Risk Factors by Race and Ethnicity in the US. JAMA Netw Open. 2022 Jul 1;5(7):e2219672. doi: 10.1001/jamanetworkopen.2022.19672. PMID: 35793088; PMCID: PMC9260480.
-
Iram, T., Kern, F., Kaur, A. et al. Young CSF restores oligodendrogenesis and memory in aged mice via Fgf17. Nature 605, 509–515 (2022). https://doi.org/10.1038/s41586-022-04722-0