Misofoni: At besidde en had til bestemte lyde

02 november, 2018
Mennesker med misofoni føler ubehag, vrede, raseri, panik, frygt... De forestiller sig måske endda at angribe den person, der laver lydene. Lydene kan være helt normale, såsom lyde, når vi spiser, drikker, ånder, hoster, osv.

For at lære mere om misofoni og hvad det indebærer, kommer der her en historie:

“Jeg har været sådan her næsten hele mit liv. Det er forfærdeligt. Jeg bliver vred, når jeg er i en bus eller anden form for transportmiddel. Hvis jeg ikke har ørepropper i eller lytter til musik i mine høretelefoner, bliver jeg nervøs og irritabel. Tastelyde fra et tastatur, når nogle tygger tyggegummi, bider i gaflen, når de spiser, slubrer suppen i sig… Der er mange flere eksempler. Jeg drømmer om at kunne være i fred, bare én dag, og ikke være nødt til at være alene eller have mine høretelefoner i. Jeg vil være fri for at lave ansigter til mennesker, der gør de ting. Jeg kan ikke have et normalt forhold, for hvem ville ikke hade en person som mig?”

Det, du lige har læst, er en historie fra en person med misofoni. Men hvad er misofoni? Misofoni defineres som en stor følsomhed (overfølsomhed) for bestemte typer lyd.

“Reaktionen er mest vrede, ikke afsky. Den dominerende følelse er vrede. Det kan ligne en normal reaktion, men det sker på en overdreven måde.”

– Dr. Sukhbinder Kumar, Newcastle University

Du har en lav tolerance for lyd, udover hyperakusis og fonofobi. Mennesker med misofoni har ofte en fysisk reaktion på visse lyde. Ordet “misofoni” kommer fra lægerne Pawel Jastreboff og Margaret Jastreboff i 2000. Ordet kommer fra græsk; “misos”, som betyder afsky, og “foné”, der betyder lyd. Misofoni kan også defineres som “selektiv følsomhed for lyd”.

Personer med misofoni kan blive rasende ved at høre bestemte lyde

Hvad er misofoni?

Som vi tidligere har nævnt, er misofoni en reducering af en persons tolerance overfor visse lyde. Folk med denne lidelse kan ikke tåle bestemte lyde. Det, der for mange mennesker bare er baggrundsstøj, er skærende, ubehagelige lyde for andre.

Lyde som gumlen, skærende bestik eller fingerbanken på bordet er uudholdelige for personer med misofoni. Nogle lyde, der kan fremprovokere dette ubehag, har en relativt lav frekvens; omkring 40-50 decibel.

Dette had for lyde bliver værre, hvis de personer, der laver dem, er tætte på personen med misofoni. En skolelærer fra Baltimore, Meredith Rosol, fik erklæret misofoni. Hun siger, at hun ikke længere kan spise med sine forældre. Hun kan kun dele et måltid med dem, hvis hun har ørepropper i.

Et problem med disse mennesker er, at det er svært at diagnosticere. Derfor er det også svært at behandle ordentligt. Indtil for nyligt var det ikke engang klassificeret som en sygdom.

“Patienterne bliver fyldt med vrede, når de hører en lyd, der fremkalder reaktionen.”

– Dr. Sukhbinder Kumar

Er misofoni en psykisk sygdom?

Nogle personer mener, at misofoni ikke er en psykisk sygdom – at det ikke er en fobiI så fald ville det blive behandlet som en neurologisk lidelse. En neurologisk lidelse er sandsynligvis at finde i visse strukturer i det centrale nervesystem.

Det er stadig uvist, hvor denne “instinktive” reaktion præcist kommer fra. Det kan muligvis komme fra skader i den midterste del af den præfrontale cortex, der kan sammenlignes med, hvad der sker ved en anden lidelse, tinnitus. Tinnitus er en falsk ringen, eller anden falsk lyd, for ørene, der normalt kommer af skade mod hårceller i ørets sneglegang.

Kvinde, der tager sig til øre, lider af misofoni

Symptomer på misofoni

Mennesker med misofoni føler ubehag, vrede, raseri, panik, frygt… De forestiller sig måske endda at angribe den person, der laver lydene. Lydene kan være helt normale, såsom lyde, når vi spiser, drikker, ånder, hoster, osv.

Disse mennesker føler også ubehag ved andre gentagende lyde, eksempelvis når vi tygger tyggegummi, laver bobler og knækker fingre. De viser frygt og har en undgående adfærd, når de hører disse lyde. I alvorlige tilfælde kan personen være så intolerant, at de får en voldelig adfærd mod den ting, person eller dyr, der er involveret.

Personer med misofoni kan nogle gange udvikle reelle tvangstanker med disse lyde. Overfølsomheden udvides, og der skabes en intolerance overfor de mennesker, der laver lydene.

“Jeg føler, at jeg bliver truet, og jeg får lyst til at angribe. Jeg går i ‘kæmp eller flygt’-tilstand.”

– Mary Jefferson, person med misofoni

Psykiske problemer fra misofoni

Folk med misofoni kan udvikle alvorlige psykiske problemer. De kan blive aggressive eller træffe beslutninger, der undgår enhver mulig situation. Derfor kan de isolere sig selv og blive meget ensomme.

På grund af manglende ressourcer til behandling af denne lidelse, er det ikke let at blive genintegreret i det sociale liv. De begynder at bruge ørepropper eller høretelefoner. De kan dog ikke løse det problem, der ligger til grund.

“Alle, der spiser pommes frites, vil altid irritere mig. Lyden af en plastikpose i vinden er nok til at starte en reaktion. Jeg tænker med det samme, ‘Åh gud, hvad er det for en lyd? Jeg er nødt til at komme væk eller få den stoppet’.”

– Paul Clark, person med misofoni

Hvor almindelig er misofoni?

Vi kender ikke den præcise udbredelse af misofoni. Folk, der har det, siger, at det er mere udbredt, end hvad der officielt er bekræftet. Problemer med hørelsen er mere almindelige, end du tror. I mange tilfælde findes der behandling, men andre gange er det meget sværere at behandle, specielt når problemet er overfølsomhed for visse lyde, da det involverer et samspil mellem fysiske og psykiske faktorer.

“Det er stadig ikke helt klart, hvor almindelig denne lidelse er, da der ikke findes en komplet måde at diagnosticere det på, og det blev først opdaget for nyligt.”

– Dr. Sukhbinder Kumar

Personer med misofoni bruger ofte høretelefoner i offentligheden

Behandling af misofoni

Der findes ingen kendt kur for misofoni. Nogle patienter har haft glæde af kognitiv adfærdsterapi, samt terapi mod tinnitus. For andre har disse behandlingstyper været mindre effektive. Mange doktorer kender stadig ikke til denne sygdoms eksistens, så mange gange vil de ikke diagnosticere den.

“En god idé er at sende en lav grad af elektricitet gennem kraniet, hvilket har vist sig at hjælpe med at rette op på hjernens funktioner.”

– Dr. Sukhbinder Kumar

Der findes visse psykologiske og hypnotiske behandlinger, der har været effektive hos nogle patienter. Men generelt findes der ikke nogen definitiv kur mod denne lidelse. Mens de venter på en bedre behandling, må mange patienter leve med tilstand af angst eller isolation.