Mikroaggressioner: Lusket daglig tortur

januar 20, 2019
Mikroaggressioner er nogle gange ubevidste. Målene er dog næsten altid sårbare personer eller minoriteter. I stedet for at kæmpe mod mikroaggressioner, bør vi fokusere på roden til problemet: Fordomme.

Nogle kalder dem “forvridninger” eller “passiv aggressivitet”. De er dog egentlig mikroaggressioner. De er ord eller handlinger, som har en aggressiv eller voldsom natur, men ikke på en åbenlys måde. For eksempel en person, som ikke siger “hej” til en pedel, fordi de mener, det er spild af tid.

I de fleste vestlige lande er det imod loven at diskriminere personer på grund af deres køn, etnicitet, økonomiske status eller trosretning. Mange personer forstår dog stadig ikke, hvorfor disse love eksisterer, og bliver ved med at diskriminere eller afvise andre personer baseret på deres fordomme. For at undgå konsekvenserne ved deres attitude, anvender de mikroaggressioner.

“Jeg har en drøm om, at mine fire børn en dag vil bo i et land, hvor de ikke vil blive dømt på deres hudfarve, men på deres personlighed.”

Martin Luther King Jr.

Nogle gange udsender personer mikroaggressioner ubevidst. Disse er gængse handlinger eller sætninger, som har en voldsom undertone over for en person eller en gruppe af personer. Et eksempel er, når en person afbryder en anden og ikke lader dem tale færdig. Denne person gør det tydeligvis ikke over for personer, som de anser som magtfulde, men snarere over for personer, som de mener er underlegne.

Trold i mave på mand med telefon i hånd

Mikroaggressioner eller at blive for let fornærmet?

Nogle mener, at mikroaggressioner ikke er mere end harmløse udtryk. De sætter spørgsmålstegn ved overfølsomheden hos de personer, som tager bestemte kommentarer for seriøst, kommentarer, som er henkastede og ligegyldige ifølge dem. I sidste ende, i sociale forhold, især når det kommer til jokes, er der altid et niveau af respektløshed.

Dette kan være sandt i nogle tilfælde. Ikke hver kommentar, som lader til at være seixistisk eller racistisk, har den undertone. Det kan være en befriende måde at anerkende anspændtheden omkring et emne eller latterliggørelsen af bestemte overbevisninger.

Problemet med mikroaggressioner er intentionen bag dem. Hvis disse kommentarer eller jokes er hyppige, vil de højst sandsynligt påvirke personen i modtager-enden.

Et kneb vil måske ikke gøre ondt, men tusind kneb vil helt sikkert gøre det. I denne forstand kan mikroaggressioner påvirke en persons selvværd meget, samt deres værdighed.

At behandle personer forskelligt

Mikroaggressioner er ikke altid ord. Nogle gange gennem nonverbal kommunikation kan en person overbringe deres fordomme og diskrimination til andre. På Princeton Universitet udførte forskere en undersøgelse om det i starten af 70´erne. Hovedforskeren var Carl Word.

Eksperimentet bestod af at samle en gruppe hvide og sorte personer til angiveligt at vælge en kandidat til et job. Interviewernes attitude over for begge grupper blev eksamineret omhyggeligt og forskere observerede nogle forskelle mellem dem, især i det nonverbale område.

Interviewerne behandlede hvide og sorte personer forskelligt, på trods af at de skulle vælge den bedste kandidat til jobbet. De sad længere væk fra de sorte personer og undgik øjenkontakt oftere. De var også mindre venlige og tilbragte mindre tid med dem. Dette er et tydeligt eksempel på mikroaggressioner.

Den følelsesmæssige indvirkning af mikroaggressioner

Det samme eksperiment på Princeton Universitet havde en anden fase. Først lavede forskere en liste over interviewernes nonverbale tegn på afvisning og diskriminering. Derefter dannede de en ny gruppe af jobkandidater.

Små mennesker, der råber af mand, illustrerer mikroaggressioner

Denne gang trænede de dog interviewerne til at bruge verbale tegn på afvisning med både hvide og sorte personer. Resultatet? Mikroaggressioner påvirkede ydeevnen for de personer, der blev interviewet. De stammede mere, færdiggjorde ikke deres sætninger, tøvede med at begynde at tale og virkede frygtsomme.

Med dette eksperiment kan vi se, at når en person er offer for mikroaggressioner, vil de have dårlig ydeevne og derfor vil de højst sandsynligt gå glip af store muligheder. Det giver dem en ulempe og får dem til at tro, at alle har fordomme.

Som vi nævnte tidligere, er mikroaggressioner nogle gange ubevidste. Målene er dog næsten altid sårbare personer eller minoriteter. Det er ikke nemt for personer at forsvare sig selv fra mikroaggressioner, fordi de måske går ubemærket hen eller er for diskrete.

I stedet for at kæmpe mod mikroaggressioner, bør vi fokusere på roden til problemet: Fordomme.