De metaboliske virkninger af antipsykotika
Antipsykotiske lægemidler kan have meget uønskede virkninger på vores helbred. Faktisk kan de endda bringe vores liv alvorligt i fare. De udgør imidlertid kernen i behandlingen af psykoser. Det skyldes, at de hjælper med at kontrollere symptomerne på akutte psykotiske episoder og forhindre, at nye episoder opstår. Men de negative virkninger af antipsykotika skal altid overvejes.
Før man ordinerer disse lægemidler, er den generelle regel, at man skal overveje deres bivirkninger (Burchinski, 2023). De opstår, fordi den terapeutiske virkning af hvert antipsykotisk middel stort set er ens. Da farmakoterapi med antipsykotika normalt er langvarig og ofte varer i årevis, har en nylig undersøgelse analyseret deres metaboliske virkninger.
De metaboliske virkninger af antipsykotika
En af de vigtigste metaboliske virkninger af antipsykotiske lægemidler er vægtøgning. Det kan skyldes lægemiddelinducerede ændringer i den måde, hvorpå kroppen metaboliserer kolesterol og triglycerider.
Denne metaboliske virkning kaldes dyslipidæmi. Desuden forekommer der også ændringer i den normale balance af sukker eller glukose i blodet som følge af de ændringer, der sker i insulin.
Vægtøgning er blevet forbundet med elementer af risiko for morbiditet og død, såsom hjerte-kar-sygdomme. Mere specifikt hjerteanfald og slagtilfælde. Desuden oplever personer, der tager på som følge af farmakoterapi, en ringere livskvalitet (Burchinski, 2023).
“Der er dokumentation for øget insulinresistens, hyperglykæmi og diabetes hos patienter, der tager antipsykotika, hvilket kan reducere deres forventede levetid.”
-Benjamín Cortés-
Ofte udmønter disse virkninger sig i, at patienten dropper medicinen. Følgelig holder behandlingen op med at virke, og de psykotiske symptomer genopstår.
Vægtøgning
Lægemidler som risperidon eller brexpiprazol medfører en vægtøgning på op til to kilo. Lægemidler, der er blevet forbundet med en større vægtøgning, medfører ofte mere intense ændringer i de sædvanlige lipid- og glukoseprofiler. Blandt de lægemidler, der mest frembringer disse sekundære metaboliske virkninger, kan nævnes chlorpromazin, olanzapin og ziprasidon (Burchinski, 2023).
Dette betegnes typisk som metabolisk syndrom. Dette syndrom omfatter ud over ovenstående også en disposition til udvikling af tromber og inflammation. Sidstnævnte skyldes virkninger af antipsykotika på et protein, der kaldes C-reaktivt protein (Cortés, 2011). Dette syndrom er blevet fundet hos næsten 40 ud af 100 patienter, der er i antipsykotisk behandling.
“Forekomsten af metabolisk syndrom er ved at blive et af de vigtigste folkesundhedsproblemer i det 21. århundrede, da det har vist sig at øge prævalensen af hjerte-kar-sygdomme op til tre gange.”
-Benjamín Cortés-
Hvad betyder de metaboliske virkninger af antipsykotika?
De nuværende beviser tyder på, at for hvert kilo, man tager på som følge af antipsykotika, stiger sandsynligheden for at udvikle hjerte-kar-sygdomme med ca. tre procent. Jo mere udtalt vægtøgningen er som følge af antipsykotika, jo mere ændret vil lipid- og glukoseprofilerne være.
På den anden side har vægtøgningen en tendens til at falde til ro, når den har nået sit højdepunkt. I den ovenstående undersøgelse hævdes for eksempel, at mænd, der tog fem eller flere milligram olanzapin dagligt, tog næsten fem kilo på efter seks ugers behandling. Dette stabiliserede sig senere, og de tog efterfølgende lidt mindre end halvandet kilo på.
Det ser derfor ud til, at de metaboliske virkninger af antipsykotika har en tendens til at normalisere sig på lang sigt. Det ser ud til, at chlorpromazin kunne være det antipsykotikum, der giver den mest spektakulære vægtøgning.
Forskningen fortsætter
Som nævnt ser det faktisk ud til, at de lægemidler, der destabiliserer patienternes vægt mest, er dem, der griber mest ind i glukose- og lipidprofilerne. Dette peger på chlorpromazin som et lægemiddel med potentielle metaboliske bivirkninger.
Der er dog behov for mere forskning på området. Desuden er det velkendt, at der er andre individuelle variabler, som påvirker modtagelighed for vægtøgning. F.eks. kost, graden af fysisk træning eller en stillesiddende livsstil og niveauet af kvalitetsmedicin, som patienterne modtager.
Psykiatriprofessionelle er opmærksomme på alt det ovenstående og på de nye fremskridt inden for forskning, der sker dagligt. Derfor ved de, hvordan de kan genkende eventuelle alarmsignaler og kan handle i overensstemmelse hermed. Dette minimerer virkningen af eventuelle uønskede metaboliske virkninger af antipsykotika.
“Da skizofreni ofte er en kronisk lidelse, bør disse resultater tages mere i betragtning end kortsigtede data ved valget af lægemidler.”
-Angelica Burchinski-
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
-
Burschinski, A., Schneider-Thoma, J., Chiocchia, V., Schestag, K., Wang, D., Siafis, S., Bighelli, I., Wu, H., Hansen, W.-P., Priller, J., Davis, J.M., Salanti, G. and Leucht, S. (2023), Metabolic side effects in persons with schizophrenia during mid- to long-term treatment with antipsychotics: a network meta-analysis of randomized controlled trials. World Psychiatry, 22: 116-128. https://doi.org/10.1002/wps.21036
-
Cortés Morales, B. (2011). Síndrome metabólico y antipsicóticos de segunda generación. Revista de la Asociación Española de Neuropsiquiatría, 31(2), 303-320.