Markedsføring og mental sundhed: Er det altid patienternes interesser, der er i højsædet?

Gradvist bliver mental sundhed mere og mere fremtrædende i vores daglige rutiner. Men er det nødvendigvis en forbedring af den?

Skrevet og kontrolleret af psykolog Andrea Pérez.

Sidste ændring: 14 marts, 2023

For årtier siden blev de, der gik til psykolog, automatisk stemplet som skøre. Folk, der ikke kendte til faget, troede, at kun de “skøre” kunne få gavn af psykologisk intervention. Faktisk blev de, der gik til disse specialister, set som “svage, “syge” eller “uden vilje eller beslutsomhed”. Mental sundhed var ikke vigtigt.

Det er derfor ikke overraskende, at psykologisk terapi blev udført i hemmelighed, uden at nogen vidste det. Eller at psykiske lidelser blev skjult eller fejet ind under gulvtæppet, så ingen ville opdage dem.

I dag er stigmatiseringen stadig til en vis grad til stede. Når det er sagt, er det blevet normalt at tale om mental sundhed og gå til en psykolog i perioder med følelsesmæssig smerte. Det har ført til, at man nu taler om emnet fra andre synsvinkler.

F.eks. fortæller de, der har oplevet lidelser, deres historier, fagfolk fortæller om deres daglige praksis, og mange offentlige personer forsøger at synliggøre dette vigtige emne. Desuden fremhæver politikere ofte mental sundhed i deres taler, og enkeltpersoner retter deres forretning mod dette segment.

Et af de store problemer er, at ikke alle, der taler om mental sundhed, har til formål at fremme det. De overvejer heller ikke engang muligheden for at beskæftige sig med det. Derfor er det vigtigt at være kritisk, når man analyserer de diskurser, som vi hører fra forskellige sider. Vi bør faktisk spørge os selv, om de virkelig er interesseret i mental sundhed eller imod den.

Den terapeutiske relation er et af de mest effektive elementer i psykologisk terapi.

Mental sundhed og terapi som former for fælles menneskelighed

Den største kerne af læger er klar over vigtigheden af at udføre god praksis. Den måske vigtigste kamp har været anerkendelsen af psykologien som en videnskabelig disciplin af dem, der tidligere angreb den. Fagfolk og organisationer har investeret mange ressourcer i at finde de mest hensigtsmæssige teknikker til specifikke problemer.

De har også forsøgt at finde ud af, hvordan psykologer skal arbejde for at tilbyde den bedste ydelse, og hvordan det terapeutiske arbejde skal valideres i forhold til resten af det videnskabelige samfund.

Evidensbaseret og forskningsinformeret professionel praksis har skabt mange debatter og kontroverser om dette emne. Man har undersøgt indflydelsen af teknikken, den terapeutiske relation, den professionelle, der underviser, modellen eller de fælles faktorer i den terapeutiske proces.

En af de grundlæggende idéer, som der er enighed om, er, at effektiviteten af psykologisk terapi ikke så meget afhænger af den specifikke model eller teknik som af den terapeutiske relation.

Selvfølgelig ville terapi ikke eksistere uden teknikker, modeller, mekanismer, hypoteser og arbejdsmetoder. Forskningen viser imidlertid, at det er den terapeutiske relation, der gør psykoterapi effektiv. Det indebærer, at to mennesker taler om lidelse (med fokus på især den ene af dem), ledsager dem og forsøger at forstå, hvor deres smerte kommer fra, og hvordan de kan leve med den.

Teknologi hjælper, men fremmer ikke altid den mentale sundhed

Globalt set er benzodiazepiner og lægemidler relateret til benzodiazepiner (Z-lægemidler) en af de mest anvendte farmakologiske grupper, især i de udviklede lande. Disse data fremhæver, hvordan dagligdagens problemer har en tendens til at blive behandlet socialt og professionelt.

Angst, søvnløshed, træthed, sorg og andre ubehagelige følelser som f.eks. tristhed eller frygt medicineres, så de hurtigt forsvinder, og personen kan fortsætte med at fungere i sin sædvanlige kontekst, selv om det er denne kontekst, der genererer deres symptomer.

Men selv om nogle mentale sundhedsproblemer kræver medicinering, bør ikke alle ubehagelige følelser eller personlige problemer medicineres. Faktisk er denne daglige psykopatologisering mere forbundet med strukturelle problemer og økonomiske interesser end med omsorg for vores helbred.

Lange ventelister, mangel på tid til at betjene den enkelte klient ordentligt, hurtige løsninger på komplekse problemer og en milliardindustri ligger bag disse data.

Medicinering af en normal følelse eller reaktion på en unormal situation kan føre til sundhedsproblemer for den enkelte. Dette er kendt som iatrogenese.

Det henviser til forekomsten af skadelige sundhedsmæssige virkninger, der skyldes en behandling, som skulle forbedre den. Selv om det virker paradoksalt, antages det, at en vis grad af iatrogenicitet er acceptabel, så længe fordelene opvejer ulemperne.

Indtagelse af psykiatrisk medicin er ikke undtaget fra disse skadelige virkninger for den enkelte. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, som fagfolk og forbrugere, at denne løsning måske ikke blot ikke løser vores problem på lang sigt, men forværrer det.

Sætte spørgsmålstegn ved visse hypoteser

De fleste undersøgelser har konkluderet, at medicin ikke virker på variabler som f.eks. locus of control. Dette er afgørende for helbredelse af visse kliniske lidelser.

På den anden side har man i mange år talt om den serotonerge hypotese om depression. Den forklarer depression som en kemisk ubalance, hvor der er mangel på serotonin i hjernen. Dette har længe været den hypotese, der har ligget bag begrundelsen for at behandle depression med medicin.

Forskning, der gennemgik 17 undersøgelser af denne hypotese, viste, at antidepressive midler ikke virker, som man troede. Faktisk kunne undersøgelsen ikke finde beviser for serotonins rolle i forbindelse med depression. Det blev observeret, at der ikke var nogen betydelige forskelle mellem gruppen af mennesker med depression og kontrolgruppen.

Det ser ud til, at nøglen ikke så meget ligger i at have højere niveauer af neurotransmittere (serotonin) i hjernen, men snarere i at have en hjerne med større fleksibilitet og plasticitet. Dette giver den mere smidige forbindelser, der hjælper den med at orientere sig efter forandringer.

Disse resultater indebærer dog ikke fordømmelse eller afkald på farmakologisk medicinering til psykisk sundhed. Der er tilfælde, hvor medicinering er afgørende for, at personen kan få det bedre, og hvor psykologisk behandling har den forventede virkning. Ikke desto mindre understøtter resultaterne idéen om at styrke arbejdet med forebyggelse.

Det er den forebyggelse, der forsøger at undgå eller afbøde konsekvenserne af iatrogenese. Den er grundlæggende og nødvendig, ligesom det er vigtigt at prioritere ikke-kemiske behandlinger som f.eks. psykoterapi.

Fremme af mental sundhed på en ansvarlig måde

Fremme af mental sundhed involverer mange sociale aktører. Der er dem, der er i løbende kontakt med mennesker i deres nærhed, som lider. Der er patienter, der er informerede og kritiske over for den pleje, de modtager, fagfolk, der skal yde kvalitetsbehandling, og virksomheder, der er engageret i at finde værktøjer til at håndtere menneskelige lidelser.

Når det er sagt, er der også andre interesser, der ofte kommer i spil, og som griber ind i målet om at fremme sundhed. F.eks. de institutioner, der fremmer eller hæmmer disse velværeområder, og dem, der forvalter vores økonomiske ressourcer på makroniveau. Uden ressourcer er det trods alt ikke muligt at yde kvalitetsservice og opmærksomhed til samfundet.

Der er ofte kampagner til fordel for mental sundhed, som forsvinder, når de skal materialiseres i ressourcer eller konkrete kendsgerninger. De er bare tomme løfter. At fremme og pleje sundheden kræver planer, foranstaltninger og konkrete retningslinjer for handling, som rækker ud over ord.

Løfter uden handling er blot en form for markedsføring, hvor det, de sælger os, ikke nødvendigvis er det, de reklamerer for.

Uden tvivl vil de, der drager en sekundær fordel af mental sundhed, fortsætte med at gøre det via deres salgsstrategier. Derfor er det op til de praktiserende fagfolk at forsøge at skabe et sikkerhedsnet. De må begynde at kræve, at andre sociale aktører gør en indsats for at slutte sig til dem, og give en stemme til alle de mennesker, der på grund af manglende støtte ikke længere kan gøre det.