At være for medfølende kan være udmattende og kan efterlade os ude af stand til at kontrollere vores humør. Her er blandt andet nogle redskaber, man kan bruge i kampen.
Medfølelse er en kvalitet, der er gavnlig for vores personlige relationer. Udover evnen til at sætte os i en andens sted, lader det os opfatte og forstå deres følelser. For meget medfølelse kan dog få os til at lide af en tilstand, psykologen Charles Figley definerer som medfølelsestræthed.
Medfølelsestræthed kan være farligt og invaliderende, hvis det ikke bliver håndteret ordentligt. Hvis man ikke er i stand til at opdage det i tide, kan det forårsage andenhånds-traumatisering eller føre til udbrændthed.
Medfølelsestræthed rammer ofte de fagfolk, der arbejder med patienter eller klienter, der lider, har ubehag eller er i store smerter. Det påvirker i særdeleshed psykologer, socialrådgivere, læger eller sygeplejersker, der tager sig af patienter på et dagligt basis.
Medfølelse og empati er vigtige egenskaber, der går hånd i hånd med sundhedspersonales arbejde. Uden det rette værktøj kan et biprodukt af medfølelse dog ende ud med at blive et seriøst problem.
Selvom medfølelsestræthed rammer de folk, der arbejder i sundhedsvæsenet oftere, kan det sagtens ramme dem, der ikke har et arbejde i risikogruppen. Det kan ske, når nogen er for empatisk og bekymrer sig for meget om andre folks følelsesmæssige smerte.
Alligevel ligger der en forskel i at forstå en andens smerte og at føle den. Det sidstnævnte sker for folk, der er for empatiske. Det er næsten som om, andre folks smerte bliver deres egen. Som konsekvens af dette kan for meget eksponering for disse personer medføre medfølelsestræthed.
Nogle symptomer på dette er følelsesmæssig udmattelse og en følelse af at være ensom, forvirret og at have en trang til at undertrykke følelser eller holde dem for sig selv.
Heldigvis er der forskellige redskaber, der hjælper med at behandle eller helt undgå det. At kende til dem, er nyttigt af flere grunde. For det første hjælper det os med at undgå at blive fanget af andres følelser. For det andet lader det os holde en psykologisk afstand, der hjælper os med at beskytte vores velbefindende og at regulere vores eget humør.
“Hvad en anden person føler, vibrerer i mig. Og når en anden person lider, er virkningen indlysende.”
-José Carlos Bermejo-
Som det næste, vil vi kigge på nogle af de værktøjer og redskaber, man kan bruge i kampen mod medfølelsestræthed. Disse er specielt nyttige, hvis man har et arbejde, der kræver, at man er i kontakt med personer, der har brug for hjælp.
Men de er også nyttige, hvis man er yderst empatisk og som følge deraf har påtrængende tanker, tab af energi, forøget angst, somatisering af negative følelser eller apati.
Andre redskaber kan være at vide, hvordan man trækker stikket og at være informeret og trænet i at håndtere den udmattelse, der kommer af at være for empatisk. Nu er det dog værd at nævne, at vi ikke bør stoppe med at have medfølelse. Disse redskaber bør snarere tjene som strategier til at beskytte vores velvære.
“Jeg spørger ikke den sårede, hvad han føler, jeg bliver selv den sårede person.”
Medfølelsestræthed kan give skyldfølelse. Man kan blive så mentalt træt, at man kan tro, man har mistet evnen til at føle empati. Det er dog ikke helt så galt. Det er blot resultatet af at være empatisk uden at vide, hvordan man regulerer og beskytter sig tilstrækkeligt.
Vi håber, at de nævnte redskaber kan hjælpe dig med at håndtere udmattelsen af empati og at møde andre problemer, du kunne stå overfor. Når alt kommer til alt, er hver og en kun anbefalinger, vi burde bruge i praksis noget oftere. Som konsekvens deraf, vil du begynde at føle dig bedre tilpas.
Om ikke andet, hvis du tænker, at du lider af medfølelsestræthed, bør du ikke tøve med at spørge en professionel om hjælp. En psykolog kan hjælpe med at opdage, hvad der virker for dig, og vil akkompagnere dig igennem hele processen.
Dermed vil du være i stand til at blive ved med at være en empatisk person og samtidig have redskaberne til at beskytte dit velvære.
Depression hos børn påvirker lige så mange, som det rammer voksne. Det er dog vigtigt at vide, hvordan man kan stille en god differentieret diagnose ved nogle adfærdsforstyrrelser, der kan manifestere sig med et lignende klinisk billede.
Ifølge relationel rammeteori (RTF) kan nogle aspekter i sproget skabe og fremkalde lidelse. En af dem kan være, når vi bogstavelig talt tror, at vores tanker og følelser fortæller os, hvordan vi skal handle, og de dikterer os det.
De første undersøgelser af sensorisk berøvelse daterer tilbage til 1950´erne. Det er dog muligt, at der var hemmelige undersøgelser, selv før det årti. Forskere fra McGill University i Montreal, Canada var de første til at udføre relaterede eksperimenter med frivillige.
Skolen kan være en faktor, der udløser angst hos mange børn. I denne artikel kan du læse alt om skolefobi.
Den sjove teori er baseret på idéen om, at folk er mere tilbøjelige til at gøre ting, der kræver en indsats, hvis de har et sjovt incitament for at gøre det. Med andre ord, kan et belønningssystem forme folks adfærd.…
I mange tilfælde, er destruktiv stolthed et karaktertræk ved borderline personlighedsforstyrrelse. Det er dog intet andet end en maske, der skjuler en ekstrem angst for kritik. I denne artikel vil vi fortælle dig alt om det.
