Læs alt om Genovese syndromet

august 14, 2019
Genovese syndromet skal stå for det rædselsfulde tilfælde, vi aldrig skal tillade igen. Læs her, hvordan det kunne lade sig gøre.

Hør, hvorfor det er usandsynligt, at du får hjælp, selvom der er masser af mennesker omkring dig. Det skyldes noget, der kaldes Genovese syndromet.

Genovese syndromet er et ord, vi bruger til at beskrive det psykologiske fænomen, hvor mennesker er lammede i akutte situationer i stedet for at hjælpe. Det sker, når folk har brug for hjælp, fordi de er i en eller anden slags fare. Det lyder virkelig mærkeligt, ikke?

Navnet “Genovese syndromet” stammer fra en forbrydelse, der fandt sted i USA i 1964. Her blev en kvinde ved navn Kitty Genovese stukket ned af en mand, foran hendes lejlighed, mens adskillige mennesker så det. Ingen gjorde noget for at hjælpe.

Dette kom som sådan et chok, at socialpsykologien har prøvet at finde en grund til det siden 1968. Hvorfor hjalp ingen af disse mennesker hende? Forskningen kom frem til en trist konklusion; Jo flere vidner der er til en forbrydelse eller en farlig situation, jo mindre tilbøjelige er de til at hjælpe, og omvendt. Jo færre vidner, jo større er din chance.

Kitty Genovese har lagt navn til det triste fænomen

Genovese syndromet

Drabet på Kitty Genovese fandt sted den 13. marts, 1964, i New York. Der har altid været eksempler på ensomhed blandt mennesker i storbyen, og på, hvor lidt de interesserer sig for hinanden. Men denne sag blev et ubehageligt symbol på skyggesiden af denne apati, som er så udbredt i store byer.

Omstændighederne ved drabet

Ifølge politirapporten foregik tingene på denne måde: Kitty Genovese var på vej hjem efter en lang arbejdsdag. Hun parkerede tæt på sin lejlighed. Da hun steg ud af sin bil, løb en mand hen til hende, og stak hende to gange i ryggen med en kniv.

Hendes nødråb døde ud i nattens ensomhed. Ingen i nærheden gjorde noget for at hjælpe hende. Et par minutter efter flygtede gerningsmanden fra stedet, og lod hende ligge såret tilbage.

Efter endnu et par minutter, vendte voldsmanden tilbage til stedet, og fandt offeret liggende på gulvet i indgangspartiet i hendes opgang. Han fortsatte så med at stikke hende yderligere, i næsten en halv time.

Kort efter at overfaldet omsider var slut, ringede et vidne efter politiet. Da redderne endelig ankom, var det for sent at redde Kitty Genoveses liv. Hun døde i ambulancen på vej til hospitalet.

Genoves overfaldsmand

Det lykkedes dem at fange gerningsmanden, Winston Mosely, et par dag senere. Han var mekaniker, med en kone og tre børn. Da han blev presset af polititiet, erkendte han ikke bare mordet på Kitty, men også to andre kvinder.

Hans mentalundersøgelse viste, at han havde nekrofile tendenser, og havde en asocial personlighed. Han blev dømt til livstid, uden mulighed for prøveløsladelse, for disse mord.

Drabet på Genovese gjorde et stort indtryk på landets befolkning, og blev hurtigt et omstridt emne. Den største opstandelse opstod, da det gik op for folk, at mindst 38 vidner havde set i hvert fald dele af overfaldet.

Mindst 38 mennesker så, hvad der skete med hende, men ikke en eneste af dem gjorde noget for at prøve at hjælpe hende. Der var ikke engang nogen, der ringede til politiet, før angrebet var slut. Men hvorfor? Hvorfor var der ingen, der gjorde noget?

Hvis du et øjeblik ser bort fra psykologi, og kun tænker på, hvad der skete, kan det være, du sætter spørgsmålstegn ved det samfund, vi har skabt. Måske på de værdier, vi har opbygget, og de værdier, vi har glemt.

Genovese syndromet illustreres af skygge på blodig væg

Udbredelse af ansvar ved Genoves syndromet

Historien om Kitty Genovese ledte til utallige psykologiske og psykosociale undersøgelser. John Darley og Bibb Latané undersøgte sagen ned til mindste detalje, og udviklede fænomenet udbredelse af ansvar.

Fænomenet er forbundet med Genovese syndromet, eller “tilskuer effekt”. Kort sagt går det ud på, at det er konklusion om, at det er mindre sandsynligt, at nogen hjælper dig i nødstilfælde, hvis der er flere mennesker i nærheden.

Den grundlæggende idé bag dette fænomen er, at folk, som ser forbrydelser, regner med, at andre griber ind. Men problemet er, at når alle regner med det, så er der ingen, der gør noget. Det var konklusionen, de to forskere fandt frem til, i deres interessante sociale studie.

Her er nogle af fænomenets grundlæggende præmisser:

  • At alle til stede kan se, at ingen andre hjælper.
  • At de tror, at der er nogen, der er bedre egnede til at hjælpe offeret.
  • At de føler sig usikre eller flove ved tanken om at blande sig, når så mange mennesker ser det.

Konklusion on Genovese syndromet

Her til slut vil vi pointere, at når du tænker på dette fænomen, bør du få en fornemmelse for, hvor farligt det kan være at forholde sig passivt.

Hvis vi som borgere i verden ikke er opmærksom på dette, og ikke gør noget for at bekæmpe det, kan enhver af os ende i den situation. Dér, hvor vi intet gør for at hjælpe nogen i nød.

Genovese syndromet kan lære os om de sociale situationer, vi kan forbedre, så vi aldrig mere tillader, at den slags forfærdelige ting skal ske igen.

  • Gallegos, W. A. (2015). Conducta prosocial y psicología positiva. Avances en Psicología23(1), 37-47.
  • J. M. Darley & B. Latane. (1968). Bystander intervention in emergencies: Diffusion of responsibility. Journal of Personality and Social Psychology 8, 377-383.
  • Manning, R., Levine, M., & Collins, A. (2007). The Kitty Genovese murder and the social psychology of helping: The parable of the 38 witnesses. American Psychologist62, 555-562.