3 ting vi kan lære fra myten om Narrenes skib

marts 1, 2019
Som med Narrenes skib, er mange mennesker med psykiske sygdomme overladt til deres egen skæbne. Adskillelse, diskretion og hykleri er de måder, folk håndterer mental sygdom på.

Myten om Narrenes skib blev første gang nævnt i 1486 ved renæssancens begyndelse. En mand ved navn Sebastian Brandt skrev et langt digt, der hed Das Narrenschiff. I digtet taler han om en rejse, 111 galninge tog på, til et sted, der hed “Narrangania”.

Jerónimo de Bosh, også kaldt El Bosco, var mere direkte. Han malte et maleri, der blev kaldt “The Ship of Fools”. Han malte en en gruppe mindre begavede mænd og kvinders pilgrimsrejse. De rejser til søs mod en ukendt destination. Det er essensen i myten om Narrenes skib.

Dem, der ikke er enige i kollektivets beslutninger, bliver smidt overbord. Deres skæbne er et omstrejfende liv, uden hjemland, uden fast grund… kun en endeløs vandring.

“Idioti findes ikke i vildmarken. Idioti eksisterer kun i et samfund. Det eksisterer ikke udenfor de former af følsomhed, der isolerer det, og de former for afvisning, der ekskluderer eller fanger det.”

Michel Foucault

I sit værk “Idioti og civilisation: En historie om sindssyge i fornuftens tidsalder” henviser Michel Foucault til myten om Narrenes skib. Han siger, at det godt kunne have været virkeligt.

Der er gamle dokumenter fra middelalderen, der nævner skibe, hvor lasten var “idioter”. Ifølge disse beretninger fik de ikke lov til at lægge til land i nogen havn.

Myten om Narrenes skib er, i sin kerne, en konstruktion af konceptet af sindssyge, samfundets reaktion på det og den behandling, der bør udføres. Der er flere ting, vi kan lære fra det.

1. Samfundet tolererer ikke sindssyge

De gamle grækere var de første til at prøve at forske i, hvad der sker i det menneskelige sind. Der var delte meninger om det. Sindssyge blev set som en dæmonisk tilstand. Hippokrates betegnede det dog som en ubalance i kropslige væsker, der skulle behandles med den rigtige diæt. Noget lignende skete også i Rom.

I gennem historien er psykisk syge mennesker blevet udsat for mange typer brutalitet

I middelalderen blev sindssyge set som noget overnaturligt. Der blev ikke rigtig talt om sindssyge, men om besættelse. Den almindelige behandling af psykiske sygdomme var udstødelse og opdeling af mennesker.

Samfundet tolererer ikke personer, der virker til at være lidt for langt væk fra fornuft. De ses som trusler. Foucault siger, at de er en trussel mod den etablerede orden, og derfor skaber det frygt og fremkalder adskillelse.

Der er folk, der mener, at myten om Narrenes skib først blev anvendt i Grækenland. Det var en form for eksklusion som “sikring” mod “det fælles bedste”.

2. Narrenes skib og brutalitet

I modsætning til andre patienter, er der ingen, der har ondt af sindssyge. De bliver faktisk frygtet. Selvom mentale sygdomme ikke smitter, skaber de stor afvisning hos andre. Denne afvisning har ofte resulteret i brutalitet.

Narrenes skib repræsenterer en intolerant og modbydelig måde at håndtere psykisk sygdom på. Adskillelse er kun en af de “mindre radikale” måder at håndtere sindssyge på. Der findes andre metoder, der er meget mere brutale. Psykisk syge mennesker er eksempelvis, ved mange lejligheder, blevet tortureret.

Myten om Narrenes skib går på, at psykisk syge mennesker blev sendt på en evig skibsrejse uden at se land igen

I middelalderen blev “idioterne” brændt, tæsket og ofte behandlet som dyr. Man troede, at der fandtes en “sten af sindssyge” inde i hjernen. Mange blev lemlæstet. I den mere moderne verden blev idéen om, at sindssyge mennesker skulle indespæres, mere populær, og “idioterne” blev ikke længere sendt på lange rejser som med Narrenes skib.

3. Konceptet sindssyge er uklart og upræcist

Der findes stadig ikke et definitivt koncept af sindssyge i dag. I middelalderen og den moderne alder blev alle, der afveg fra normerne, kaldt sindssyge. Det inkluderede også mennesker med kognitive evner, rebeller, prostituerede og nærmest alle, der ikke opførte sig lige efter bogen.

Der er sikkert mange, der bliver overraskede over at læse dette. Du tænker måske, at vi er heldige at leve i en mere udviklet tid. Ændringerne er dog ikke så voldsomme. Vi lever i et samfund, der kun accepterer kollektive vrangforestillinger. 

Eksempelvis troen på, at et mærke gør dig bedre. Der er også lande, hvor visse mennesker tror, at de er bedre end andre, fordi de går i tøj fra et bestemt mærke. Det ses ikke som sindssyge. Hvis en person gør noget anderledes, bliver vedkommende også set som sindssyg.

Stol i tomt lokale

Grusomheder bliver ved med at forfølge psykiske sygdommeNogle gange fødes denne ufølsomhed i samme familie som dem, der er anderledes eller udsat for hallucinationer. Folk har det stadig med at kigge mod eksklusion for at håndtere situationen.

Som med Narrenes skib, er mange mennesker med psykiske sygdomme overladt til deres egen skæbne. De kan sommetider ses på gaden i mange af verdens byer. De kan også ses på gangene i galeanstalter, der sjældent prøver at hjælpe eller opmuntre dem.

Adskillelse, diskretion og hykleri er de måder, folk håndterer mental sygdom på, som om de var noget, der forsvandt, hvis vi fejer dem ind under tæppet.

Matza, D., & Foucault, M. (1966). Madness and Civilization: A History of Insanity in the Age of Reason. American Sociological Review. https://doi.org/10.2307/2090782