Lacans teori om Objet Petit A

marts 13, 2020
Kort fortalt er objet petit a et objekt, som peger på det uopnåelige: En overflod af glæde, som relaterer til kvaler, mangler, fantasi, lyst og vores "andre" lyster.

Objet petit a, eller objekt a, er en af Jaques Lacans mest kendte teorier. I denne artikel vil vi fortælle om, hvordan det forholder sig til lyst, dets utilfredshed og dens forskydning.

Når man tænker på psykoanalyse, tænker man oftest på Sigmund Freud, faderen til denne disciplin. Imidlertid er der adskillige forfattere, som har fortsat hans arv. En af dem var Jaques Lacan, kendt fra teorier så som Objet petit a, som nogle gange kaldes det uopnåelige lystobjekt.

Det er vanskeligt at oversætte til andre sprog, eftersom Lacan selv foretrak, at “a” forblev som et matematisk symbol og ikke blev oversat.

Udover at udvikle denne teori, og at pointere nogle hovedkarakteristika ved dette “objekt”, vil vi også se på nogle relaterede pointer indenfor forfatterens tankegang.

Lacan fremstillede objet petit a

Hvem var Jaques Lacan?

Denne mand var en fransk psykoanalytiker, som introducerede nogle innovative elementer til psykoanalysen. Han studerede medicin og specialiserede sig senere i psykiatri. Derudover begyndte han, i 1938, sin analyse, en essentiel proces for enhver psykoanalytiker.

Lacan er mest kendt for sit første essay om teorien om “spejlstadiet”.  I dette, og andre værker, anerkendte forfatteren, at hans teorier stammede fra Freuds teorier. Derefter kom der gradvist elementer med fra andre discipliner så som:

  • Lingvistik.
  • Filosofi.
  • Matematik.

På den anden side var han også meget aktiv indenfor kunstens verden. Han havde et godt forhold til Luis Bunuel, Salvador Dali, Pablo Picasso og André Breton. Ud over det var han også interesseret i surrealisme, var til stede ved den offentlige læsning af James Joyce´s Ullysses, og var glad for værkerne af Heidegger og Hegel.

På denne tid gav hans tilgang til psykoanalysen os et andet perspektiv på forholdet mellem kunst, det ubevidste og tomheden. Dette var, først og fremmest, fordi han mente at post-freudianere havde mistolket Freuds arbejde. På grund af dette udvidede han det ved hjælp af nye forestillinger og applikationer.

Han lagde så meget vægt på vigtigheden af dette emne, at det kostede ham deltagelsen i The International Psykoanalytical Association, efter at han sendte dem sine ideer. Dog grundlagde han den franske psykoanalytiske association og skabte sin egen skole i Paris.

Objet petit a: Hvad er det?

Objet petit a er en udvikling af konceptet af objektet i psykoanalytisk teori. Det opstod ud fra et behov for at specificere det oprindelige objekt fra psykoanalytisk teori. Lecan brugte Freuds “tabte lystobjekt” som reference. Han tog også hensyn til Donald Winnicott’s “overgangsobjekt” og Melanie Kleins “delvise objekt”.

Dermed var Lecan i tråd med det freudianske princip, som henviser til det “tabte lystobjekt”, som noget der uophørligt søges efter, men aldrig findes. Det er et uopfyldt asymptotisk ønske per definition, men et, der tillader den enkelte at lære ved at være i kontakt med virkeligheden.

objet petit a

Først består Lacans objet petit a af en persons manglende lyst til at få noget opfyldt, fordi hver gang objektet for lyst er opfyldt, vender personen sig mod et nyt lystobjekt. 

Omend dette koncept går ud over dette, referer objekt a blot til det første bogstav i ordet autre, som betyder “andet” eller “en anden” på fransk, og var ment som reference til “en andet” eller “et andet” lystobjekt.

Lacan brugte bogstavet som en logisk værdi baseret på algebra. Det er et koncept, som han brugte til at tilskrive en metafor til tanken om tab. Han så på personen som oplever en blanding af sit ønske, sin “anden” lyst, ønske, glæde eller kval. Af denne grund er det svært for en person at give slip, fordi dette tab har en pris.

Dermed taler vi ikke om noget, man har mistet, men mere end konstant følelse af, at noget mangler i ens liv. Med andre ord ville objet petit a være en måde til at dække over, hvad der mangler i dit liv.

Karakteristika ved objet petit a

Lacan selv har brugt andre ord til at beskrive objet petit aextimo, libra de carna, tåbelig, ondskabens alfabet og afskyelig. Han brugte disse ord til at forsøge at beskrive, hvad denne, og hans andre teorier, handlede om. Lad os se, hvad konceptet ved objet petit a relaterer til:

  • Glæde. Objet petit a hænger sammen med glædens funktion og årsagen til lyst. Faktisk besvarer det spørgsmålet: hvordan opnår en person glæde? Gevinsten kommer af at opfylde lysten. På den ene side er det glæde, men det er også blandet med lidelse. Det er, hvad der sker ud over princippet om fornøjelse.
  • Kvaler. Lacan siger, at dette sker, når der er et fravær af tab. Objet petit a er relateret til det, fordi det er det, som kommer til at skabe dens realitet.
  • Fravær/mangel. Hér ville objet petit a være en slags billede, som afslører lidt om, hvad personen virkelig mangler. Det er ligesom et vindue, som viser, hvad der mangler i ens liv.
  • Fantasi. Dette henviser både til fantasi og andre ting, som står i kontrast til virkeligheden. Det har en symbolsk, digressiv og signifikant struktur. Dette er relateret til objet petit a, fordi personen kan gøre et forsøg på at nå det for at positionere sig selv igen.
kvinde, der dufter til en blomst

Lecanisk teori

Nu er lecansk teori så bred og indviklet, at man har brug for tid til at tænke over det og forstå det. Dette skyldes hovedsageligt det sprog, det bruger, og de begreber, det arver fra strukturalisme og matematik. For at få en bedre forståelse, anbefaler vi, at man først beskæftiger sig med Freuds teorier.

Derefter bør man gå igennem hver enkelt af Lacans ideer, trin for trin, fordi de alle hænger sammen.

Kort fortalt er objet petit a en lecansk opfindelse baseret på, eller påvirket af, Freud og hans samtidiges tanker og teorier. Det er et objekt, som peger på det uopnåelige: En overflod af glæde, som relaterer til kvaler, mangler, fantasi, lyst og vores “andre” lyster.

Med andre ord er det genstand for årsagen til lyst eller vinduet, der viser dets fravær.

Lacan, J. (1956/1996). El seminario. Libro 4. La relación de objeto, Buenos Aires: Paidós.

Lacan, J. (1966/1975). El objeto del psicoanálisis.