Konkurrencekultur og hvordan den skader arbejdspladsen

I en mere og mere kompleks og foranderlig verden synes konkurrenceevne at være den motor, der driver enhver organisation og ethvert arbejdsmiljø. Men til hvilken pris? Hvilken effekt har denne dimension på mennesker? Det er emnet for denne artikel.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 25 oktober, 2023

Konkurrencekultur er rygraden i næsten alle stadier af vores samfund. Den er internaliseret fra barndommen, i skolen og senere intensiveres den, når vi træder ind i arbejdslivet. Den engelske psykolog og filosof Herbert Spencer opfandt det klassiske udtryk “survival of the fittest” for at definere dette åbenlyse behov for at konkurrere med hinanden.

I dag står alle organisationer over for en konstant konkurrence om at tilføre sig selv værdi og blive på markedet. Men til hvilken pris? Er det også nødvendigt at udvikle en intern rivalisering blandt medarbejderne selv? Og hvilken effekt har det på arbejdspladsen? Det vil vi udforske.

Konkurrencekultur på arbejdspladsen

Aristoteles Onassis hævdede: “Jeg har ingen venner eller fjender, kun konkurrenter“. Denne idé er et godt eksempel på visionen hos mange store forretningsfolk, der fuldstændig dominerer deres virksomheder og medarbejdere. Det er faktisk ikke tilfældigt, at konkurrencekulturen har været stigende i de seneste årtier.

Som professor Michael E. Porter fra Harvard Business School påpeger i sin bog Competitive Strategy (2009), er det afgørende for enhver organisation at konkurrere. Denne strategi gør en forskel for enhver virksomheds økonomiske vilkår og vækst i betragtning af den store rivalisering og de ændringer, der sker på forretningsområdet og i samfundet generelt.

Konkurrencekulturen er et udbredt fænomen. Desuden er den vokset som et resultat af globaliseringen og vil fortsætte med at vokse med den løbende udvikling af nye teknologier. Det forklarer, hvorfor det er almindeligt at se den samme dynamik i mange virksomheders interne funktion. Alligevel er det en mekanisme, der i visse tilfælde ikke giver de forventede fordele.

Sådan påvirker konkurrencekultur arbejdspladsen

Vi skal alle lejlighedsvis arbejde i konkurrenceprægede miljøer. Men vi er nødt til at vide, at intern konkurrence mellem medarbejdere motiverer nogle og afskrækker andre. Det er nemlig ikke alle, der oplever denne type situationer på samme måde.

Beijing University (Kina) gennemførte en undersøgelse, der hævder, at det er medarbejderens personlighed, der formidler den form for konkurrenceadfærd, der omsættes til god præstation.

Problemet ligger imidlertid hos organisationer, der etablerer en halsbrækkende konkurrencekultur for at nå deres mål. De har også en tendens til at skabe arbejdsmiljøer, der mangler samarbejde og samhørighed. Det er scenarier, der langt fra opmuntrer til kreativitet og produktion, og som ikke giver nogen fordele. Nu skal vi udforske disse dynamikker.

1. Konflikter på arbejdspladsen

Statens arbeidsmiljøinstitutt i Oslo (Sverige) offentliggjorde i 2022 en interessant analyse om dette emne. De hævder, at konflikter på arbejdspladsen ofte resulterer i sygefravær. Faktisk kan disse interne dynamikkers indvirkning på organisationer være enorm.

I mange tilfælde fører konkurrencekulturen i en virksomhed til forskelle, kritik og endda chikane blandt medarbejderne. Medarbejdernes behov for at skille sig ud og opnå merit ved at overgå deres kolleger skaber situationer, der er både ubehagelige og truende.

2. Kronisk dysfunktionel stress

Konkurrence på arbejdspladsen er produktivt under visse omstændigheder. Hvis mekanismerne er velstrukturerede, og der er lavet en klar plan med specifikke mål, kan oplevelsen faktisk være givende og succesfuld. Men organisationer, der er domineret af et arbejdsmiljø, hvor konkurrence er en konstant, medfører stort psykologisk ubehag for deres medarbejdere.

Mens stress i visse øjeblikke kan være positivt, når pres og rivalisering er et regelmæssigt element på arbejdspladsen, ender medarbejdernes mentale sundhed med at blive påvirket.

3. Uetisk adfærd

En ustruktureret og rivaliseringsbaseret konkurrencekultur fører til snydeadfærd. Der forekommer faktisk uetiske reaktioner og handlinger, som kan være på grænsen til det kriminelle.

Det ser ud til, at hvis medarbejderens eneste mål er at opnå mere end de andre og være den bedste i teamet, forsvinder samhørighed, empati og gensidig respekt. Så er det, at rivalisering resulterer i truende og dysfunktionelle situationer.

4. Nedsat produktivitet

Forskning udført af University of China hævder, at de mest konkurrencedygtige medarbejdere er dem, der bringer innovation til virksomheden, og som udviser den mest oplevede self-efficacy. De hævder, at det er nødvendigt at vide, under hvilke omstændigheder og i hvilke sammenhænge denne adfærd opstår.

Hvis arbejdspladsen er velstruktureret, og der ikke er en hensynsløs konkurrence, vil der være positive resultater. I sammenhænge, der derimod er domineret af hård konkurrence, føler medarbejderne sig modløse, og produktiviteten lider.

Et eksempel kan ses i virksomheder, der offentliggør statistikker eller tabeller over nogles præstationer og andres dårlige resultater. Offentlig eksponering og påpegning og fremhævelse af visse personer skaber et konstant pres og modløshed.

5. Udfordringer, der bliver til trusler

Konkurrenceevne er drevet af motivation og ønsket om at præstere. Medarbejderne har brug for selvtillid, når de skal udfordre andre personer på arbejdspladsen. Der er unægtelig noget berigende i disse processer. Det skyldes, at konkurrence er en form for udfordring, og når der er formål og entusiasme, kan man nå store mål.

Problemet med den konkurrenceprægede arbejdsplads er, at den er benhård, og medarbejderne føler sig ikke udfordret, men truet. Pludselig er deres kolleger ikke teammedlemmer, men rivaler. De bliver personer, der udtænker tricks og mekanismer til at afsløre andre og underminere deres produktivitet. Dette er ikke en etisk eller succesfuld mekanisme for nogen organisation.

6. Konformisme

At være nedsænket i en ugunstig, stærkt konkurrencepræget og udmattende arbejdsplads kan resultere i konformisme. Det betyder, at medarbejderen, i stedet for at forbedre sin præstation og self-efficacy, måske vælger at gøre det minimale for ikke at blive stresset eller ende med at opleve skadelige situationer.

I stedet for at stræbe efter at være den bedste, foretrækker de derfor at være som alle andre og ikke prøve hårdere end nødvendigt. Denne mekanisme er simpelthen en selvbeskyttelses- og overlevelsesreaktion.

7. Mental sundhed påvirkes af konkurrencekultur

Nogle personligheder tilpasser sig og ser fordele i meget konkurrenceprægede omgivelser. Men andre er mere sårbare over for stress og angst. Det er sandt, at virkningerne af en konkurrencepræget arbejdsplads varierer fra medarbejder til medarbejder, men i miljøer, hvor rivaliseringen er giftig og uintelligent, er der visse konsekvenser. Disse effekter styres af følgende:

• Medarbejderens værdi anerkendes ikke.
• Stress er konstant.
• Alle på arbejdspladsen virker som en trussel.
• De begynder at tage deres problemer og bekymringer med hjem.
• De tror, at de på et tidspunkt vil miste deres job, fordi de ikke er konkurrencedygtige nok.

Disse variabler er alvorlige faktorer for medarbejderens mentale velbefindende. Faktisk påvirkes det psykiske helbred af vedvarende konkurrence på jobbet.

Behovet for en samarbejdsorienteret arbejdskultur

Organisatorisk effektivitet ligger ikke altid i at skabe konkurrenceprægede arbejdsmiljøer for medarbejderne. Samfundet og erhvervslivet er allerede fjendtlige og komplekse steder. Det er bedre at skabe mekanismer, der modellerer samarbejdsorienterede arbejdsmiljøer.

I dag baserer nogle kendte teknologivirksomheder deres interne kultur på at træne deres medarbejdere i en samarbejdsmentalitet. Det er faktisk den eneste måde at håndtere løbende udfordringer og konstante forandringer på. Det er enormt værdifuldt at se kolleger som støtte og personer, der er i stand til at opmuntre til kreativitet. Det samme er ikke tilfældet, hvis de opfattes som modstandere eller trusler.

I dag konkurrerer alle virksomheder med snesevis af organisationer i samme sektor. Men de skaber ikke alle den samme dynamik. Men for at være i stand til at arbejde sammen med synergi og innovation, skal de alle sammen kigge mod den samme horisont. Først da vil de opnå succes.