De otte mest almindelige problemer i ungdomsårene

Det er nyttigt at kunne identificere de mest almindelige problemer i ungdomsårene. Det hjælper forældre med at tage sig af deres børn.
De otte mest almindelige problemer i ungdomsårene
Ebiezer López

Skrevet og kontrolleret af psykologen Ebiezer López.

Sidste ændring: 07 maj, 2023

Ungdomsårene er en fase, hvor der sker utallige fysiske og psykologiske forandringer. Faktisk har disse unge mennesker ofte svært ved at klare denne periode, da der kan være forskellige konflikter i deres familie eller sociale miljøer. En af nøglerne til at håndtere disse situationer er at vide, hvordan man identificerer dem. Vi vil forklare de otte mest almindelige problemer i ungdomsårene.

Selv om disse begivenheder ofte forekommer i denne alder, betyder det ikke, at alle unge oplever dem. Faktisk har hver enkelt sin egen personlige historie, som påvirker ens reaktion på disse situationer og den måde, man håndterer dem på.

De mest almindelige problemer i ungdomsårene

Mange af os har svært ved at se pludselige ændringer, der sker i vores liv, i øjnene. Hvis vi f.eks. mister vores job, kan det gøre os forvirrede. For unge begynder deres kroppe at ændre sig, og det samme gør deres syn på mange ting.

Hvis vi har førstehåndserfaring med unge, kan vi blive opmærksomme på, hvor overvældende denne fase kan være. Det er faktisk helt naturligt, at det er en fase, hvor der opstår forskellige konflikter.

Hvis du har en teenager, ved du måske ikke, hvordan du skal håndtere disse forandringer. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på, at der ikke findes nogen manual, der virker under alle omstændigheder. Vi anbefaler blot, at du forsøger at komme igennem disse vanskelige øjeblikke ved at vise dine teenagere kærlighed og tålmodighed.

Det er vigtigt, at du ved, hvordan du kan genkende de mest almindelige problemer i ungdomsårene.

1. Angst for at blive socialt accepteret

Når ungdomsårene kommer, bliver betydningen af deres sociale relationer mangedoblet. Faktisk er en af de unges største bekymringer at blive accepteret. Det er denne fornemmelse, der i mange tilfælde opbygger bevidstheden om egen værdi. Fraværet af denne fornemmelse nærer en mangel på værdi. Derfor kan det påvirke dem på alle niveauer ikke at blive accepteret af andre.

En undersøgelse har evalueret forholdet mellem gruppepres og unges akademiske præstationer. De fandt ud af, at unge ofte forventes at reagere positivt på gruppepres for at undgå de negative virkninger. Det betyder, at de enten nærmer sig det med et optimistisk perspektiv, eller alternativt skader presset deres akademiske præstationer (Moldes et al., 2019).

2. Problemer med selvværd

Lavt selvværd kan også medføre andre komplikationer. Unge mennesker føler sig nemlig ofte ikke trygge ved deres kropslige forandringer, og de har en tendens til at opfatte afvisning i sociale sammenhænge. Som følge heraf oplever de følelser som angst, tristhed og stress.

I forlængelse heraf tyder beviser på, at køn er en væsentlig faktor for unges selvværd. Faktisk konkluderede en undersøgelse (Minev et al., 2018), at piger viser mere negative holdninger til sig selv end drenge. En mulig forklaring er, at kvinder har en tendens til at opleve et større pres for at se attraktive ud og opføre sig på bestemte måder.

3. Spiseforstyrrelser

Anoreksi og bulimi er forstyrrelser, der normalt opstår i ungdomsårene. Kropsforandringer, lavt selvværd, socialt pres og andre faktorer skaber forvrængninger i kropsbilledet. Derfor er spiseforstyrrelser et af de gentagne problemer i ungdomsårene, især hos kvinder.

En undersøgelse foretaget af Limbers, Cohen og Gray (2018) viste imidlertid, at spiseforstyrrelser også påvirker mænd i betydelig grad. Denne undersøgelse rapporterede, at i USA rapporterede 5,5 procent af den mandlige befolkning, at de havde en høj risiko for at lide af spiseforstyrrelser.

På den anden side blev der i Canada fundet en prævalens på 1,1 procent blandt unge. I en stikprøve af unge hollandske mænd fandt man til gengæld en risiko på 1,2 procent.

For pigernes vedkommende er der en tendens til, at presset går i retning af at se tynd ud og opfylde visse skønhedsstandarder. På den anden side er drenge mere tilbøjelige til at ønske at se muskuløse og atletiske ud. Når det er sagt, bringer spiseforstyrrelser i begge tilfælde deres fysiske og psykiske integritet i fare.

Æblebåd på tallerken hos kvinde med anoreksi

4. Seksualitet

Ungdomsårene er den fase, hvor seksualiteten vågner op. Det kan også føre til visse vanskeligheder. For eksempel behandler nogle familier sex som et tabuemne. Derfor får de unge ikke nok information om det. De føler sig måske heller ikke trygge ved at diskutere disse spørgsmål med forældre eller andre familiemedlemmer.

Manglende seksualundervisning kan udsætte unge mennesker for seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter. Desuden er seksualitet et almindeligt problem i denne fase, fordi unge lige er begyndt at udforske sig selv. Desuden kan de, der identificerer sig som homo- eller biseksuelle, blive afvist af deres omgivelser.

5. Risikoadfærd

Et interessant aspekt ved hjernen er, at det tager lang tid at udvikle den fuldt ud. Faktisk udvikles den præfrontale cortex ikke helt før i 25-30-årsalderen. I hjernen er den præfrontale cortex ansvarlig for ræsonnement, beslutningstagning og andre eksekutive funktioner.

Derfor dominerer følelserne normalt adfærd i barndommen og ungdomsårene. Af den grund er unge mennesker mere tilbøjelige til at deltage i risikabel adfærd, f.eks. brug af stoffer eller farlige aktiviteter.

6. Konflikter med forældrene: Meget almindelige problemer i ungdomsårene

Nogle gange kan forældrene eller resten af familien ikke rigtig håndtere de forandringer, som deres teenagere gennemgår. Det betyder ofte, at konflikter mellem forældre og børn kan blive hyppige i hjemmet og påvirke deres forhold.

Selv om det er vigtigt for dig som forælder at sætte grænser for at beskytte dine børn, bør disse være fleksible. Ideelt set bør I lave aftaler, der tilfredsstiller jer begge. Hvis din teenager f.eks. ønsker at tage ud med sine venner i weekenden, er det i orden at tillade det, men kun indtil et bestemt tidspunkt. På den måde har de det sjovt, men kommer hjem på et rimeligt tidspunkt.

7. Psykiske lidelser

Ændringerne i de forskellige aspekter, der er forbundet med ungdomsårene, kan udgøre risikofaktorer i forhold til mental sundhed. I denne fase af livet er det normalt, at de første tegn på psykiske lidelser begynder at dukke op. Derfor er det vigtigt, at forældrene er opmærksomme på pludselige og unormale ændringer i deres børns adfærd.

8. Mobning er et af de mest almindelige problemer i ungdomsårene

Mobning er et problem i verden i dag. I en tid med internettet og sociale medier opstår denne situation desuden også i virtuelle rum. I sidstnævnte scenario er det faktisk værre på grund af den anonymitet, som netværket giver. Teenagere kan både være mobbere og ofre. I begge tilfælde er det nødvendigt at handle.

At chikanere andre mennesker kan være et tegn på en følelsesmæssig konflikt, som skal håndteres professionelt. På den anden side ved vi, at det at være offer for mobning har negative konsekvenser for både det mentale og fysiske helbred.

Ung mand oplever nogle af de mest almindelige problemer i ungdomsårene

De mest almindelige problemer i ungdomsårene er ikke ens for alle

Som det sidste bør du som forælder huske på, at de mest almindelige problemer i ungdomsårene ikke er de samme for alle. Derfor bør du undgå sammenligninger med andre børn på deres alder eller endda med dine egne erfaringer fra din egen ungdom.

Det bedste, du kan gøre, er at give teenagerne et sikkert rum til at udtrykke deres bekymringer og finde løsninger.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Limbers, C. A., Cohen, L. A., & Gray, B. A. (2018). Eating disorders in adolescent and young adult males: prevalence, diagnosis, and treatment strategies. Adolescent health, medicine and therapeutics, 9, 111–116. https://doi.org/10.2147/AHMT.S147480
  • Minev, M., Petrova, B., Mineva, K., Petkova, M., & Strebkova, S. (2018). Self-esteem in adolescents. Trakia Journal of Sciences, (2), pp 114-118, 2018. http://tru.uni-sz.bg/tsj/N2,%20Vol.16,%202018/M.Minev.pdf
  • Moldes, V., Biton, Ch., Gonzaga, D & Moneva, J. (2019). Students, Peer Pressure and their Academic Performance in School. International Journal of Scientific and Research Publications (IJSRP). 9. p8541. 10.29322/IJSRP.9.01.2019.p8541.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.