Kong Salomons paradoks - Folk er klogere, når...
Kong Salomons paradoks definerer en adfærd, som mange folk kan identificere sig med. Det sker, når man er særligt god til at give råd. Alle har en god disposition, ressourcer og empati til at forbinde med andre, og de kan nemt finde de mest hensigtsmæssige ord. Den samme kompetence er dog ubrugelig, når det kommer til en selv.
Med andre ord definerer denne idé perfekt det klassiske ordsprog, der lyder således; “Mine bedste råd er dem, jeg giver til andre”. Lad os indse det.
Det er altid nemmere at konfrontere og handle på andre folks problemer end at tage fuldt ansvar for sine egne. Ydermere er det endda interessant at reflektere over andres verdener frem for at tage ansvar for sine egne handlinger.
Som du kan se, er du nødt til at finde en løsning, hvis dette er dit største problem, hvis du er andres bedste ven, men din egen værste fjende. Faktisk er der en værdifuld strategi til at ændre dette besynderlige, men almindelige paradoks.
Hvad handler kong Salomons paradoks om?
Det er almindeligt at forestille sig en klassisk, vis mand, når du hører om kong Salomon. Ifølge et par religiøse bøger rejste folk langt for bare at spørge ham til råds. Han gjorde dette med stor succes, og han opnåede berømmelse og beundring på grund af sin originale og geniale fornuftslutning.
På trods af hans gave, når det kom til at rådgive andre, endte han også med at blive kendt for sin mangel på dyder og upassende livsstil. Han tog dårlige beslutninger, og det var ikke blot én gang, men adskillige gange. Desuden havde han en ukontrolleret passion for penge og kvinder.
Vigtigst af alt mislykkedes han i at opdrage sin egen søn ordentligt, hvilket er årsag til, at hans eget kongerige blev besejret. Alt dette beskriver på en måde det velkendte kong Salomon-paradoks.
Hvorfor er folk klogere, når det kommer til andre folks problemer i stedet for deres egne?
Mange folk er vant til altid at være den venlige skulder, alle støtter sig mod, når de har det svært. De er yderst støttende og giver gode råd. Faktisk er deres forslag og anbefalinger en form for fornuftslutning, der faciliterer proaktivitet hos andre. De er positive for dem, der er nødt til at konfrontere almindelige livsudfordringer på egen hånd.
Al den intellektuelle og logiske genialitet, de gør brug af hos andre, er dog fraværende, når det kommer til deres egne problemer.
Ydermere begår folk, der lider af kong Salomons paradoks, de mest åbenlyse fejl, og de har den mindst tilpassede adfærd. De undrer sig ofte over; “Hvordan kan jeg give værdifulde råd til andre og ikke følge dem selv?”
- Det afgørende er psykologisk distancering. Med andre ord kan man se tingene mere klart og identificere den mest passende strategi, når man ikke er involveret i virkeligheden hos den person, der beder om råd.
- En sind, der ser tingene i perspektiv, men ikke er en del af det indre univers, kan identificere flere muligheder og finde flere løsninger på problemer.
- Det er ligesom en ekstern observatør, der intuitivt opfatter det, andre folk ikke opfatter. Den, der bliver en ideel idé-jæger, så længe at, ja, de ikke er nødt til at handle på det selv.
Det kognitive bias ved kong Salomons paradoks
Alle har en kærlighed til deres venner, familie og alle, der er tætte nok på til at søge deres råd. Kong Salomons paradoks skjuler dog et kognitivt bias, og det er således: Folk kan bedre ræsonnere, når visse ting ikke påvirker dem direkte.
Det er nemt at foreslå ting, såsom; “Alt, du skal gøre, er at gå efter det. Livet er for kort til at være fanget af frygt. I sidste ende vil du kun gå glip af de bedste muligheder, så ændr din programmering.”
Det er med sikkerhed et effektivt, funklende og endda inspirerende råd. Det vil dog ikke være til nogen hjælp at sige dette til dig selv; “Kom nu, vær modig og gør det!”, når du befinder dig på en skillevej.
Sindet handler ikke med sådan en beredvillighed og beslutsomhed, når modgang er nominativ. Denne form for tænkning bliver fanget i frygtens spindelvæv, usikkerhed og forsvarsmekanismer, når du er den, der står med et problem. Derfor kan du ikke følge dine egne råd det meste af tiden.
Sådan kan du bruge din visdom på dine egne problemer og udfordringer
Du har ofte brug for visdom, så det vil være virkelig hjælpsomt at have nogle kong Salomon-råd til dig selv. Hvordan kan du være din bedste rådgiver og den mest fejlfrie beslutningstager?
Igor Grossman fra University of Michigan er en erfaren psykolog inden for studiet af visdom. Han er også ret velkendt med kong Salomons paradoks.
I hans forskning udpeger han, at den sidst fejrede monark af det israelske kongerige muligvis ville have klaret sig bedre, hvis han havde forestillet sig selv rejse afsted for at søge råd hos en anden vis konge. Okay, men hvad betyder det så?
Det betyder, at den bedste strategi til at finde løsninger på dine daglige udfordringer er, at forestille dig – bare i et øjeblik – at dit problem ikke er dit problem, men en andens. Med dette kan du skabe en psykologisk distance. Det er en værdifuld og effektiv ressource, der forstærker idéer, ændrer dit perspektiv og åbner op for nye muligheder.
Desuden skal du stille dig selv spørgsmål i tredjeperson, såsom; “Hvorfor har de det på den måde?” eller “Hvad kan de gøre for at få det bedre?”. Det er effektive katalysatorer til at søge løsninger og handle. Du er din bedste allierede i svære tider. Derfor skal du være opmærksom på dette råd og sætte det i praksis.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Grossmann, I. y Kross, E. (2014). Exploring Solomon’s Paradox: Self-Distancing Eliminates the Self-Other Asymmetry in Wise Reasoning About Close Relationships in Younger and Older Adults.Psychological Science, 25(8), pp. 1571 – 1580.