Key in lock syndrome: En overvældende tissetrang

Har du nogensinde følt det som om, du var ved at briste, fordi du skulle tisse så meget? Syntes følelsen at blive værre, når du kom på toilettet? Måske lider du af key in lock syndrome.
Key in lock syndrome: En overvældende tissetrang

Sidste ændring: 22 juli, 2021

I dag vil vil tale om key in lock syndrome, som du utvivlsomt har oplevet, men nok ikke har været klar over. Har du nogensinde siddet i et møde eller fokuseret så meget på noget, at du ikke indså, at du skulle tisse? Efter mødet kommer du ud til din bil, mens du stadig er optaget af, hvad der skete under mødet.

Du hører musik og tænker over mødet, indtil du kommer til dit hjem, eller hvor du skal hen. Din hjerne kommer endelig tilbage til nuet, da du står ud af bilen og låser den. Det er ikke før dette sekund, at du føler en intens tissetrang, som om din blære er ved at briste.

De få meter mellem bilen og huset føles som flere kilometer. Du forsøger at slappe af og gå lidt hurtigere, men nogle gange virker det ikke. Du begynder at blive desperat, når du stikker nøglen i hoveddøren. Selvfølgelig tager det lige i dag lidt ekstra tid. Til sidst når du indenfor til, hvad der i dette øjeblik føles som paradis.

Du går direkte til badeværelset og stirrer fikseret på det eneste, som er vigtigt lige nu: Tronen, som forsikrer den umiddelbare glæde ved endelig at kunne tømme din stakkels, torturerede blære. Og det bedste er, at du ikke nåede at tisse i bukserne.

Key in lock syndrome illustreres af kvinde på toilet

Hvorfor bliver trangen større, jo tættere du er på toilettet?

Det samme sker med gastro-intestinal motilitet. Alt er fint, indtil du pludselig opdager, at du skal på toilettet, og der ikke er et i nærheden. Jo længere du venter, jo værre bliver følelsen af, at det haster.

Din ængstelighed og uro bliver med det samme forværret på grund af, at al din opmærksomhed er fokuseret på lige netop det. I denne slags situationer vil selv den mest besatte rengørings-freak, som ellers aldrig ville bruge et offentligt toilet, gladeligt gå ind på et hvilket som helst toilet, ligemeget hvor rent, beskidt, uhygiejnisk eller ulækkert det måtte være.

Den desperation, vi beskrev tidligere, samt eksemplet om det offentlige toilet, gælder for de kropslige funktioner. Det spørgsmål, som vi imidlertid ønsker at dykke ned i, er, hvorfor man føler denne pludselige trang så snart, man kommer i nærheden af sin destination?

Hvilke mekanismer øger denne trang til at skille sig af med kroppens affald? Hvordan aktiveres de? Lad os se nærmere på det.

Krop og sind hænger sammen

Der er en grundlæggende forbindelse mellem fysiologisk trang, organfunktioner (tarme og blære), hjernen, hvad du fokuserer på, din kontekst, samt dine følelser (ængstelighed, uro og desperation), som til sammen udgør de situationer, som er beskrevet ovenstående.

Vi er rimelig sikre på, at hvis du laver en liste over ting, du vil gøre, når du kommer hjem, ville toiletbesøg ligge allerhøjest på listen. Det kan synes indlysende eller åndssvagt, men der er en videnskabelig forklaring på det. For at være mere konkret har dette fænomen en neurologisk, biokemisk, følelsesmæssig og kognitiv forklaring.

Det er vigtigt at huske på, at samfundet generelt opfatter kroppen og sindet som separate og tydeligt adskilte. Det skyldes, at krop-sind dualismen, eller kartetisk dualisme, er en tanke, som nægter at dø.

Neurologien, og mere specifikt neuropsykoendokrinologi, har vist, at mennesket består af krop og sind, og at vores systemer ikke fungerer uafhængigt af hinanden. Det er derfor, der findes en videnskabelig forklaring på noget så banalt som trangen til at komme på toilettet.

En forklaring på den intense tissetrang

Der opstår en række biokemiske forandringer, når du nærmer dig din destination. For det første opdager kroppen, at din blære er fuld, og sætter en alarm  i gang. Den nye fokusering på denne del af din krop fremskynder din trang til at komme afsted. Jo mere du fokuserer på det, jo mere aktiverer din krop dette behov.

På den anden side øges din trang også, når du nærmer dig hjemmet, som er det sted, hvor du føler dig mest rolig og tryg.

Denne stressende situation, oveni den fysiologiske mekanisme, som indtræder på grund af frygten for at tisse i bukserne, aktiverer udskillelsen af adrenalin og kortisol. Den aktiverer samtidig en uro og stress i mavemuskulaturen samt et eneste fokus: Toilettet.

Denne tissetrang kaldes også key in lock syndrome, som vi nævnte tidligere i artiklen. Navnet gælder også for trangen til at komme af med afføring. Dette fænomen er et perfekt eksempel på forbindelsen mellem blæren, tarmsystemet og hjernen.

For mens du i stand til at holde dig i længere perioder ad gangen, associerer din blære hjemmet med det at tisse, og det aktiverer en trang, som kan være svær at kontrollere.

Andre forklaringer

Når jeg tænker på et raslende nøglebundt, kan jeg ikke lade være med at tænke på Pavlovs klokker. Konditionerede reflekser er ansvarlige for dette fænomen, ligesom i Pavlovs eksperiment.

Du er sikkert bekendt med den russiske psykolog, Ivan pavlov, som udførte et meget berømt eksperiment med hunde. Når han fodrede hundene, ringede han samtidig med en klokke. Efter noget tid prøvede han at ringe med klokken uden at give dem mad. Han opdagede, at hundene savlede, selv når der ikke var noget mad i nærheden.

Det samme sker, når du føler trang til at komme på toilet. Hector Galvan, leder af det psykologiske institut i Madrid, siger, at vi associerer toilettet med et fysiologisk behov, og bevidstheden om den fysiske følelse aktiverer vores opmærksomhed, som igen fortæller os, at vi skal på toilettet.

Miljømæssige faktorer, som påvirker key in lock syndrome

Ghei og Malone-Lee identificerede fire miljømæssige faktorer, som også skaber trangen til at tisse. At stå op om morgenen, en nøgle i låsen, en tændt vandhane og koldt vand. De skelner mellem trang, en følelse af ikke at kunne holde sig længere, og reel inkontinens, når du tisser i bukserne. De siger endvidere, at bekymring og træthed kan intensivere det.

For eksempel lyder en tændt vandhane som en, der tisser i toilettet. Når du hører en lyd, som lyder, ligesom det gør, når du tisser, producerer din hjerne en association og udløser en øgning i sammentrækningerne i blæremuskulaturen.

På den anden side udførte tre forskere fra the National University of Columbia (Victor, O´Connell og Blavias) en pilotundersøgelse for at evaluere de miljømæssige signaler, der kunne være stimuli med konditionerede reflekser under disse omstændigheder.

Deres resultater stemte til dels overens med Ghei og Malones undersøgelser. På førstepladsen var at stå op om morgenen, andenpladsen (88%) var at være på vej på toilettet, tredjepladsen (76%) var at have en fuld blære og til sidst (71%) var at åbne døren til sit hjem.

Lad være med at tænke på toilettet, hvis du har key in lock syndrome

Du begynder at blive opmærksom på, at du skal tisse, når du har 150-200 ml væske i blæren. Når blæren er fuld, kan et nys, et host eller et grin forårsage lækage. Men fortvivl ej, for det er muligt at kontrollere trangen.

Alt, du skal gøre, er at slappe af, slippe ængsteligheden, holde op med at tænke på toilettet og distrahere dig selv. Alt dette vil hjælpe dig med at kunne kontrollere din blære. Når det er sagt, er det vigtigt, at man ikke modstår trangen til at gå på toilettet, da det kan skade dine organer.

Når alt kommer til alt, foregår det hele i dit hoved. Din hjerne er kaptajnen, som modellerer, bygger og ødelægger reliteter. Dit sind, din hjerne, dine følelser og alle kroppens systemer tager del i denne fantastiske synergi.

Det kan interessere dig ...
8 advarselstegn på diabetes
Udforsk SindetLæs den på Udforsk Sindet
8 advarselstegn på diabetes

Diabetes er en kronisk sygdom, relateret til omdannelsen af glukose. Her, kan du læse om nogle af de forskellige advarselstegn på diabetes.