10 fordele ved at lytte til afslappende musik

10 fordele ved at lytte til afslappende musik

Sidste ændring: 14 oktober, 2019

Måske har du din egen playliste med afslappende musik. Du spiller det, når du vil berolige din sjæl. Musik kan få os til at føle det vidunderligt fredeligt. Den får os til at producere serotonin for at lindre vores stress og fysiske smerte. Den er der altid for os. Der er mange fordele ved at lytte til afslappende musik.

Og det er ikke et tilfælde. Musik har stor indflydelse på vores hjerne, og afslappende musik får os faktisk til at have det bedre. For eksempel er der en velkendt teori – selv om den endnu ikke er empirisk bevist – om det gode, som en frekvens på 528 Hz kan gøre for vores krop.

Den hedder Selfeggio frekvensen, der oprindeligt blev brugt i gregoriansk messen. Hvad enten det er helbredende eller ej, er det, vi ved, at musik er i stand til at foretage ændringer i vores sind og krop. Lad os tage et kig på afslappende musik og sindet.

Mand med høretelefoner nyder fordele ved at lytte til afslappende musik

Fordele ved at lytte til afslappende musik

Hver tredje måned udgiver APA (American Psycological Association) et musikvidenskabeligt tidsskrift med studier om emnet. Mange eksperimenter, forskningsundersøgelser og teoretisk arbejde har bevist ting, som vi allerede havde intuitivt forstået: musik, især afslappende musik, har store kognitive , følelsesmæssige og neurobiologiske fordele.

Lad os se på nogle af disse positive egenskaber:

1. Det reducerer stress

Hvis vi søger på “afslappende musik”, får vi tusindvis af resultater. Men er en af de mange fordele ved at lytte til afslappende musik, at det lindrer stress? Svaret er ja. For nogle år siden kom forskere fra Mindlab; der specialiserer sig i neurovidenskabelige eksperimenter, frem til en interessant konklusion.

De sagde, at sangen “Weightless” er den mest effektive til at berolige puls, respiration og hjerneaktivitet. “Weightless” er en sang af det britiske band Marconi Union.

2. Naturens lyde forbedrer vores koncentration

Lyden af regn på et vindue, en strømmende flod, den utrættelige brusen af havet mod et rev, en hvals sang… Naturens lyde har en vis forløsende virkning på vores krop. Det er, lige som om vi går tilbage til der, hvor vi kom fra. Det får os til at fokusere og frigør os på samme tid.

For nylig viste BirdLife Focus Natura-projektet faktisk, at afslappende musik med natur- og dyrelyde forbedrer koncentrationen og ydeevnen hos børn med ADHD.

3. Det reducerer en persons opfattelse af smerte

At lytte til afslappende musik efter en operation forbedrer patientens heling. Det gør også denne kritiske tid lidt mere behagelig og mindre stressende. Det er et bemærkelsesværdigt fund, men en artikel i Psychology Today forklarer, at afslappende musik mindsker en persons opfattelse af smerte, producerer endorfiner og styrker endda vores immunsystem.

Kvinde masserer sine skuldre

4. Det hjælper os til at sove bedre om natten

Vi har alle prøvet det før. Vi ligger i sengen, slukker lyset og fordyber os i den fredelige, varme, vidunderlige verden af musik. At lytte til afslappende musik gennem høretelefoner om natten hjælper os med at sove bedre. Det hjælper os med at frigøre vores bekymringer og de udmattende tanker, der ofte giver ængstelse.

5. Det forbedrer hjernens funktion

Vores hjerne er lidenskabelig omkring musik. Vi ved for eksempel, at det hjælper vores hjerne med at udvikle sig og forbedrer endda matematisk præstation, hvis vi starter tidligt med at spille et instrument. Afslappende musik er næsten som et vitamin til vores neuroner.

Det sætter os i en optimal mental tilstand til ræsonnement og opgaver, der involverer vores rumlige temporale evner. Samtidig forbedres forbindelsen mellem vores to hjernehalvdele og fremmer hurtigere kommunikation mellem neuronerne.

Lysende hjerne illustrerer fordele ved at lytte til afslappende musik

6. Dit hjerte værdsætter også afslappende musik

Vi nævnte før en af de mange fordele ved at lytte til afslappende musik, nemlig til at hele efter operation. En af grundene er, at det er godt for vores hjerte. Det sænker vores blodtryk og puls. Vores hjerteslag bliver mere regelmæssige og rytmiske. Vi har færre arytmier og vi føler os roligere.

7. Mere serotonin og endorfiner

To hormoner, vi virkelig kan lide, er endorfiner og serotonin. De fungerer også som neurotransmittere. Selv om vi alle har vores egen musikalske smag og vi nogle gange er i humør til mere energiske sange, kan vi ikke ignorere de mange fordele ved at lytte til afslappende musik, der er på hjernen.

Melodiske harmonier, perfekte frekvenser og naturlyde udløser frigivelsen af serotonin og endorfin. Så find lidt tid i din dag til at give dig selv en dosis musikalsk lykke.

“Siden mennesket kom til, har der været musik; men dyr, atomer og stjerner skaber også musik.”

-Karlheinz Stockhausen-

8. Det hjælper os til at spise mere opmærksomt

Dette kan overraske dig. Noget så enkelt som at lytte til afslappende musik, mens vi spiser, kan hjælpe os til at spise på en mere bevidst, afbalanceret og sund måde. Det har meget at gøre med mindfulness. Det hjælper os til at spise langsommere og dermed tidligere at erkende, at vi er mætte. Vi smager mad mere intensivt og nyder fornemmelsen af at spise.

9. Det vil hjælpe dig med at meditere

At lære at meditere er ikke let, især ikke hvis dit liv er konstant travlt. Nogle gange, når vi forsøger at finde afslapning ved at meditere, virker det ikke. En ting, der kan hjælpe, er afslappende musik. Bare find et roligt sted, tag noget behageligt tøj på og nogle hovedtelefoner, og lad dig flyde med…

10. Afslappende musik til studierne

Afslappende musik optimerer vores kognitive processer. Vi koncentrerer os og behandler oplysninger bedre, lagrer ny information hurtigere og mere effektivt. Som vi nævnte, elsker vores hjerne balanceret harmonisk musikalsk stimulering. Der er faktisk frekvenser, der kan hjælpe vores hjerne med at arbejde bedre.

Prøv det! Benyt den magiske afslappende musik, næste gang du er til en eksamen. Et andet interessant faktum, som eksperter i musikpsykologi fortæller os, er, at alt, hvad der skal til, er 10 -15 minutters lytten til afslappende musik hver dag i et par uger, for at kunne se fordelene.

Du vil føle en indre ro, styre stress bedre og have mere fokus. Har du brug for at kende flere fordele ved at lytte til afslappende musik, før du begynder på det?


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.