Om det menneskelige instinkt

Biologien bag teorien om det menneskelige instinkt

Fra et biologisk synspunkt er det menneskelige instinkt en række adfærdsmønstre, som er arvelige og almindelige på tværs af arten. Formålet med disse instinkter er at hjælpe mennesket med at tilpasse sig sit miljø. De er præprogrammeret i selve hjernen.

Disse instinkter tjener det formål at beskytte dig og holde dig i live. De giver sig til udtryk i umiddelbare og automatiske reaktioner.

Biologiske teorier antyder, at mennesket har nogle basale instinkter;

• Overlevelsesinstinktet. Dette indebærer al basal opførsel, som hjælper til at opretholde liv og helbred. Nogle eksempler kan være at undgå farer, at spise og søge i ly.
• Forplantningsinstinkt. Dette handler om artens overlevelse. Basalt set omhandler det seksuel reproduktion.
• Religiøst instinkt. Omend der ikke er konsensus på dette punkt, mener de fleste psykologer af den positivistiske skole, at mennesket har en iboende trang til at finde mening i livet. De påstår, at dette instinkt hænger sammen med den del af hjernen, som er aktiv under et epileptisk anfald.

Dog forklarer denne tilgang til emnet ikke, hvorfor nogle personer stopper med at spise, når de føler sig overvægtige, selvom de ikke er det. Det ser ud til at gå imod instinktet automatiske natur.

Teorien om drifterne

Sigmund Freud mente, at mennesket ikke, som sådan, har instinkter. Han påstod, at mennesket har artsspecifikke kræfter, han kaldte drifter. Disse drifter er psykologiske impulser, som er sammensat af en tilstand af opstemthed og fysisk spænding.

Drifterne har til formål enten at fjerne eller undertrykke denne spændingstilstand. For at kunne gøre det, søger de et objekt, som kan befri dem fra denne tilstand. Sult, for eksempel, svarer til driften og mad er objektet, som gør det muligt at komme af med den.

Vi vender tilbage til det oprindelige spørgsmål; Hvorfor er der så mennesker, som ikke spiser? Freud mener, at ikke alle menneskelige impulser er godartede.

For Freud findes der to grundlæggende drifter: Eros og Thanathos. Eros driften indeholder alle de impulser, som har at gøre med selvopholdelse og seksualitet. Thanathos driften relaterer til død og indebærer vold, kaos og spredte impulser, ligesom trangen til at vende tilbage til en livløs tilstand.

Drifterne søger i virkeligheden ikke at tilfredsstille pludseligt opståede lyster, men i stedet det, som de repræsenterer psykisk.

Andre teorier om det menneskelige instinkt

Der er også andre teorier om det menneskelige instinkt. De forsøger at skabe en middelvej mellem biologisk teori og teorien om drifterne. I bund og grund kategoriserer de drifterne anderledes, idet de tager højde for enten den ene eller den anden teori.

• Livsinstinkter. Disse inkluderer seksuelt, samt “flygt eller kæmp” impulser. De kan, mere eller mindre, sammenlignes med overlevelsesinstinktet.
• Nydelsesinstinkter. De søger at give størst mulig nydelse for mennesket og er en forfinelse af det menneskelige overlevelsesinstinkt. Eksempelvis drikker man ikke kun vand for at overleve. Herunder kommer også smage.
• Socialinstinkter. Disse omhandler behovet for fællesskab, magt, prestige og ejendom.
• Kulturelle instinkter. Impulser til, blandt mange andre, at kende og udtrykke sig kunstnerisk.

Somme tider kan man have en samtale, hvor man taler om moderinstinkt. Det er angiveligt grunden til, at kvinder altid elsker deres børn. Der er ligeledes instinkter til afvisning og ting, man finder frastødende. Hvilke af disse teorier er den  rigtige? Det er der endnu ikke et definitivt svar på.