Joanne Greenberg og hendes vidunderlige historie
De fleste kender til Joanne Greenberg takket være den vidunderlige autobiografi, som hun udgav i 1964. Hendes bog blev til en film med titlen: “I Never Promised You a Rose Garden“. Bogen og filmen delte et sandt eksempel på helbredelsen af skizofreni.
Ifølge psykiatrien er skizofreni en uhelbredelig psykisk sygdom. Den kaldes ofte for “sindets kræft”. Det siges også, at der ikke findes en behandling, der kan eliminere symptomerne fuldstændigt. Biologisk psykiatri tilbyder medicin mod skizofreni, men det har en begrænset effekt.
“… at opleve virkeligheden var at lide af kedsomhed, der var ligeså uendeligt som selve sygdommen… Sindsygens kedsomhed var en stor ørken, så stor, at andres vold eller smerter virkede som en oase, og det korte kammeratskab virkede som regn i ørkenen.”
-Joanne Greenberg-
Derfor var Joanne Greenbergs historie en milepæl. Hendes historie er fuldt ud dokumenteret. Hun blev diagnosticeret med skizofreni, da hun stadig blot var et barn. Ikke nok med det, så var hendes tilfælde meget alvorligt. Hun led af både visuelle og auditive hallucinationer.
Starten på historien om Joanne Greenberg
Historien om Joanne Greenberg begyndte i 1932 i USA. Hun led af en række fysiske problemer, der førte hende til det ene hospital efter det andet, og hun undergik mange smertefulde behandlinger. Som en konsekvens heraf begyndt Joanne Greenberg af skabe sin egen personlige verden, som hun begyndte at “leve” i.
Joanne skrev om et ‘fjerde niveau’, hvilket var verden, hun havde skabt til sig selv: Kongeriget Yr. Det var en verden med sin egen tid, logik og sit eget sprog.
I denne verden boede en mørk gud og mange uhyggelige karakterer, der talte til hende og advarede hende om det onde, der lurede der. Nogle gange var de også lumske og plagede hende med trusler og advarsler om forestående farer.
Joanne Greenberg blev diagnosticeret med skizofreni på grund af hendes manglende evne til at skelne mellem virkeligheden og fiktion. Da hun var 16 år gammel, tog hendes far hende hen til et psykiatrisk hospital. Der mødte hun en person, som endte med at ændre hendes liv: En psykoanalytiker ved navn Frieda Fromm-Reichmann.
Fromm-Reichmann havde været Sigmund Freuds personlige discipel. Hun var af den overbevisning, at enhver patient kunne helbredes ved hjælp af psykoterapi.
En lang terapeutisk proces
Frieda Fromm-Reichmann havde giftet sig med Erich Fromm, som havde været hendes patient. Hun blev derefter skilt fra ham, men hun fulgte alligevel hans humanistiske teorier nøje. Hun var overbevist om, at skizofreni også kunne helbredes i et terapeutisk miljø.
Psykoanalytikeren indledte en grundig og omfattende dialog med Joanne. Hun stillede Joanne spørgsmål om hendes liv og håbede på, at hun ville være i stand til at sætte ord på de smertefulde situationer, hun havde oplevet.
Du kan læse hele Joanne Greenbergs historie og om den terapeutiske proces med Frieda Fromm-Reichmann i romanen: “I Never Promised You a Rose Garden.”
Denne særlige sætning har stor betydning. Psykoanalytikeren brugte denne sætning, da Joanne begyndte at erstatte sin opdigtede verden med den rigtige verden.
Joanne opdagede ofte, at der var uretfærdigheder i den rigtige verden, og hun var derfor ked af, at hun nogensinde havde forladt sin fantasiverden. Frieda svarede hende derfor med denne sætning: “I never promised you a rose garden.” (red. Jeg har aldrig lovet dig en rosenhave).
Et tilfælde med skizofreni, der blev helbredt med psykoterapi
Disse to kvinder, Joanne og Frieda, udfordrede psykiatriens grundlæggende overbevisning. Joannes skizofreni blev helbredt. Fra et psykoanalytisk synspunkt kan en, der er diagnosticeret med skizofreni, aldrig blive “normal” i streng forstand.
Men Joanne opnåede det, vi korrekt kan kalde “normalitet”; hun opnåede evnen til at stå på egne ben. Med “normal” mener vi, at hun blandt andet var i stand til at studere, forelske sig, blive gift mv. – den “normale” blanding af lykke og skuffelse, som vi alle oplever i løbet af livet.
Joanne Greenberg og et selvstændigt liv
Desværre døde Frieda, før hun kunne færdiggøre sin psykoanalyse helt. Men på det tidspunkt var Joanne dog allerede ude af de psykiatriske hospitaler. Hun var begyndt at læse på universitetet, og hun forsøgte at leve et selvstændigt og uafhængigt liv.
Frieda tillod aldrig, at Joanne fik medicin. Det var en sand udfordring inden for psykiatrien, og hun kom virkelig godt igennem det. Joanne viser fra sin egen erfaring, hvordan syge kan opleve reel lindring fra symptomer på skizofreni.
Alt dette skabte imidlertid stor kontrovers. De, der holder fast i tanken om, at mental sygdom er knyttet til hjernesygdomme, har systematisk nægtet at give denne proces den anerkendelse, den fortjener.
Men uanset hvad, så er Joanne Greenbergs historie en smuk en, der giver håb. Det er en historie, som vi ikke bør overse, hvis vi virkelig holder af det menneskelige sind. Det er ligeledes en historie, som viser, at der ikke er grænser for, hvad vi kan opnå.