En innovativ behandling af hypokondri

Hypokondriske patienter er besat af tanken om at få en sygdom, bevare et godt helbred eller undgå at dø. Psykiater Ingvard Wilhelmsen har designet en intervention, hvor 70 procent af hypokonderne formår at komme sig.

Hypokondri er en adfærd uafhængig af alder, køn og oprindelse. De lidende oplever en overdreven bekymring for deres helbred. Den udfordring, som de fleste hypokondriker står over for, er ikke at dø nu. Der er derfor stort behov for en effektiv behandling af hypokondri.

Mennesker med hypokondri forsøger at bevare kontrollen over deres egen død. For at gøre dette undersøger de konstant sig selv.

De, der er bekymrede for døden, bekymrer sig om hjerte, kræft og slagtilfælde. På den anden side kan de, der er optaget af at være fysisk sunde, bekymre sig om multipel sklerose (MS) eller amyotrofisk lateralsklerose (ALS).

I næsten 20 år har psykiater Ingvard Wilhelmsen drevet en hypokonderklinik ved siden af sit arbejde som læge. Ved hjælp af hans kognitive adfærdsterapiprogram har 60-70 procent af hans patienter oplevet en betydelig forbedring.

Hypokondri

En hypokonder lever i frygt for at lide af en alvorlig medicinsk tilstand på trods af diagnostiske tests, der viser, at deres helbred er godt. Desuden oplever de ekstrem angst på grund af kropslige tegn, som de fleste mennesker ikke er opmærksomme på.

Deres opmærksomhed kan f.eks. blive kapret af et nys, som de tror kan være et symptom på en forfærdelig sygdom.

Hypokondri tegner sig for ca. 5 procent af den årlige ambulante lægebehandling. Mere end 200.000 mennesker får hvert år diagnosen hypokondri (også kendt som sygdomsangstlidelse). Det er en psykisk lidelse.

Den begynder normalt i det tidlige voksenliv og kan opstå, efter at den syge eller en person, de kender, har været udsat for en sygdom, eller efter at de har mistet en person til en alvorlig sygdom.

Omkring to tredjedele af hypokonderne har en samtidig eksisterende psykologisk lidelse, såsom panikangst, tvangstanker (OCD) eller svær depression. Symptomerne på hypokondri kan variere. De afhænger af faktorer som stress, alder og om den syge i forvejen bekymrer sig meget.

Sundhedsangst kan faktisk have sine egne symptomer, da den syge kan opleve mavepine, svimmelhed eller smerter som følge af sin overvældende angst. Faktisk kan sygdomsangst overtage en hypokonders liv i en sådan grad, at deres bekymringer bliver så stressende, at de bliver svækkede.

Hypokondri kan ramme alle, men de personer, der er disponeret for angst, er mere sårbare.

Hvad udløser hypokondri?

Selv om der ikke rigtig findes en specifik årsag, ved vi, at folk, der lider af angst, har større sandsynlighed for at have et familiemedlem, der også er hypokonder. På den anden side kan den, der lider af sundhedsangst, have været igennem en alvorlig sygdom og frygter, at deres dårlige oplevelse kan gentage sig.

Desuden kan hypokondripatienter gå igennem en periode med meget stress eller have oplevet en alvorlig sygdom i deres barndom. Eller de kan allerede have en psykisk sygdom, og deres hypokondri er en del af den.

Mennesker med hypokondri forsøger at kontrollere deres egen død. På en eller anden måde er det, som om de tror, at deres bekymring vil udskyde døden.

Ingvard Wilhelmsens behandling af hypokondri

Psykiater Ingvard Wilhelmsen har skabt en behandling af hypokondri, der går ud på at tale om døden og opgive at forsøge at kontrollere den. Det er noget, som hypokondere helst vil undgå. Wilhelmsen skabte en række trin, som førte til helbredelse hos ca. 70 procent af hans patienter.

1. At være villig til at tænke på døden

Patienter, der har haft hypokondri i flere år, og som har prøvet psykoterapi uden forbedring, henvises ofte til Wilhelmsen. Han har udviklet et behandlingsforløb i tre trin, som patienterne skal følge.

Det første punkt handler om at acceptere sin egen dødelighed. En hypokondriker går i stå i sit mål om at have kontrol over sin egen død. “Det er helt fint at ville have kontrol i livet, men vi skal holde os til de ting, der kan kontrolleres. Døden er i princippet ukontrollabel,” forklarer Ingvard Wilhelmsen.

2. At tænke, om man er rask eller syg

Næste skridt i Wilhelmsens metode er at indsamle data om, hvorvidt hypokonderne tror, at de er syge eller raske. De kan naturligvis ikke selv vælge, om de er raske eller syge, men de kan vælge, hvad de vil tænke på det tidspunkt. Hvis de vælger at tro, at de er raske, vil de opføre sig, som om de var det.

Wilhelmsen opfordrer sine patienter til at holde op med at læse om sygdom eller til hele tiden at tjekke deres hjerte og puls, hvis de er bange for hjertesygdomme. Eller til at holde op med at lede efter tumorer eller rystelser, fordi de er bange for kræft eller ALS.

3. Håndtering af usikkerhed som en del af behandling af hypokondri

Wilhelmsens tredje trin handler om at tilegne sig psykologiske strategier til at håndtere usikkerhed og tanker. Alle har katastrofetanker, de er ikke usædvanlige. Problemet med sådanne tanker er, at svaret altid ligger i fremtiden.

Nøglen er at arbejde med patienterne for at lære dem at genkende sådanne tanker og reducere deres indflydelse. Patienten skal acceptere, at deres tanker bare er tanker.

Mange af hans patienter mener, at der er en følelse af sikkerhed i at bekymre sig om fremtiden. Men smerte bliver ikke lettere at håndtere, bare fordi man har øvet sig på forhånd. Hvis man får en alvorlig kræftdiagnose, vil man faktisk være ked af det og chokeret uanset hvad.

Folk med hypokondri tror, at det at bekymre sig om deres sundhedstilstand på en løbende basis beskytter dem mod sygdom.

Langtidseffekten af behandling af hypokondri

Efter tre til fem sessioner bliver langt de fleste af Wilhelmsens patienter raske. I en opfølgning af en gruppe patienter ti år senere var de desuden stadig lige så stabile.

Nøglen ligger i at holde op med at forsøge at kontrollere begivenheder i forbindelse med sygdom og død. Hvis deres mål er at opnå fred og ro i deres sind og krop, må de også acceptere, at de aldrig kan være helt sikre. De er nødt til at træffe et valg.

Afslutningsvis er der en undersøgelse i gang for at finde ud af, hvorfor Wilhelmsens metode virker så godt. Den har også til formål at finde ud af, om hans metoder kan undervises og bruges af andre. Det endelige mål er at finde ud af mere om, hvornår ændringen sker hos patienterne og hvorfor.