Hvorfor har vi tendens til at tro på falske nyheder?

· februar 11, 2019
Den nuværende misinformationsplage er grund til bekymring, der kræver en indsats fra sociale institutioner mod at genoprette deres blakkede troværdighed.

I disse tider oplever vi en epidemi af falske nyhedsrapporter og halve sandheder, også kendt som “falske nyheder”. Vi bliver misinformeret hver dag, og vi ved ikke, om vi skal tro på disse nyheder eller ej. Men mennesker har brug for information, specielt hvis de passer til vores overbevisninger. Alligevel kommer der flere og flere falske nyheder hver dag.

For at få en forståelse af dette fænomen kan vi vende blikket mod motivationspsykologien. Udover vores bevidste ønske om at anskaffe os sandfærdig information, har vi også ubevidste motivationer, der får os til at prøve på at (i det mindste) verificere vores overbevisninger.

På den måde vil mennesker acceptere meldinger, der tilfredsstiller disse motivationer som sande, selv når de i virkeligheden er falske. Modsatte scenarie kan også ske. Vi kan afvise information, fordi det ikke passer til vores overbevisninger, selvom det er sandt.

Forretningsmand læser avisen

Behovet for kognitiv afslutning

En af vores motivationer er behovet for kognitiv afslutning, som er forbundet med uvished. Når dette behov aktiveres, føler folk sig fanget i forenklet information, der bekræfter absolutte sandheder. 

Som om det ikke var nok, har vi også alle dette behov, i større eller mindre grad, der kan øge behovet for konklusion, selv i situationer med forvirring og uvished.

Et eksempel på dette er et forenklet budskab, der siger, at immigranter er ansvarlige for alle de sociale problemer, vi har. Denne erklæring inddeler verden i gode og dårlige mennesker. Vi er gode, og immigranter er dårlige.

Det giver os også en “syndebuk” for vores problemer, hvilket giver os noget at skyde skylden på. Folk er mere tilbøjelige til at acceptere forenklede budskaber uden at sætte mange spørgsmålstegn ved dem.

Behovet for specifikke resultater

Ligeledes tror folk også på budskaber, der siger, at en bestemt ting er mulig, hvis disse budskaber stemmer overens med det, de gerne selv vil tro. Men vi kan ikke tro på alt, bare fordi vi tænker på en bestemt måde.

Når de falske nyheder er for voldsomme, såsom at sige at Barack Obama var medlem af Ku Klux Klan, og de modsiger, hvad vi ved, eller hvad vi mener, er fornuftigt, vil folk med sandsynlighed afvise det, selvom de bringer et specifikt resultat.

På trods af hvad der er blevet set, kan manglende viden få folk til at tro på selv de mest ekstravagante nyheder.

Flere undersøgelser har vist, at den højest uddannede del af befolkningen og ældre mennesker er mindre modtagelige over for falske nyheder. Det er de, fordi de har større kritisk evne, når det kommer til at vurdere nyheder som falske eller sande.

Nyhedsaviser i brevsprække

Falske nyhedsrapporter

I tilfælde, hvor manglende viden er dominerende, stoler vi normalt på personer, vi mener, er eksperter. Når din bil er gået i stykker, ringer du til en pålidelig mekaniker. Når du bliver syg, går du til lægen.

Tidligere, i forbindelse med informative samfunds-, politik- og verdensrelaterede emner, nød flere respektable sociale institutioner godt af stor pålidelighed. Det var for eksempel regeringen, folketingsmedlemmer, statsministeren eller nyhedsmedier.

Men tiden har ændret sig, og hverken regeringen eller medierne har samme troværdighed længere. Den nylige krise og korruptionssager har gjort, at folk ikke længere stoler så meget på dem. 

Med den manglende tiltro til “mainstream”-medierne leder folk nu efter andre informationskilder til at tilfredsstille deres behov for konklusion og specifikke resultater.

De sociale medier bliver udnyttet af falske nyheder

Mange falske nyheder

Internettets udvikling og de nye sociale medier har også bidraget til den manglende tiltro til eksperter og stigning i falske nyheder.

Disse forvirrende tider, vi lever i er karakteriseret af hurtige forandringer og stigende uro. Det er eksempelvis stigningen af asiatisk magt i Kina og Indien, terroristgrupper, økonomisk ustabilitet, flygtningekrisen osv. Disse tider giver os et behov for opdateret information. Vi vil vide, hvad der sker med det samme.

Denne efterspørgsel, sammen med det tomrum der opstår, når vi ikke kan tilgå vores informationskilder, har åbnet døren for nye nyhedskilder, specielt på internettet og gennem sociale medier. Disse nye kilder, der er meget lidt eller ingen kontrol over, og som er motiveret af at ændre folks politiske standpunkt, har en tendens til at være manipulerende.

Den nuværende misinformationsplage er grund til bekymring, der kræver en indsats fra sociale institutioner mod at genoprette deres blakkede troværdighed.

Lazer, D. M. J., Baum, M. A., Benkler, Y., Berinsky, A. J., Greenhill, K. M., Menczer, F., … Zittrain, J. L. (2018). The science of fake news. Science. https://doi.org/10.1126/science.aao2998