Mediemanipulation: 10 strategier, medierne bruger

Selvom ordet "mediemanipulation" ikke er velkendt, så kan vi takke Sylvain Timsit for det. I 2002 skabte den franske skribent en liste over 10 strategier indenfor mediemanipulation.

Disse 10 strategier benyttes af politiske og økonomiske magthavere til at kontrollere offentligheden. Og selvom de blev udviklet for over 15 år siden, så er Sylvian Timsits liste over typer af mediemanipulation stadig et stærkt, vigtigt argument at overveje.

Listen er en rangordning af metoder til masse mediemanipulation. Formålet med disse strategier, ifølge forfattteren, er at skabe føjelige, underdanige og lydige individer. Derudover siger han, at medierne bruger dem til at støtte kapitalisme, ulighed og neo-kapitalisme.

Timsits indslag blev viralt på kun minutter. Og det blev fejlagtigt tilskrevet Noam Chomsky. Når det er sagt, så er der helt tydeligt glimt af Chomskys idéer i Timsits arbejde. Især når det kommer til den kritiske analyse af massemediernes rolle i vores samfund.

Ifølge Timsit er dette 10 måder, hvorpå medierne manipulerer masserne:

Distraktion som en form for mediemanipulation

Strategien distraktion består af at aflede offentlighedens opmærksomhed fra vigtige emner. Én måde, de gør det på, er med historier om trivielle ting. Målet er at distrahere folket og optage deres tanker. Resultatet er, at folk holder op med at spørge, hvorfor medierne ikke taler om visse emner; folket glemmer de virkelige sager.

Problem – Reaktion – Løsning

Denne metode svarer til at tage en “meningsmåling” indenfor politik. Det vil sige, den består af at teste offentligheden ved at sprede rygter eller idéer for at evaluere, hvordan offentligheden ville modtage dem. Det skaber et problem for senere at løse det. Så ser folket manipulatorne som helte.

Gradualisme

Gradualisme manipulerer folk ved langsomt at vænne dem til at acceptere socialt uretfærdige beslutninger. Nøglen er at gøre det gradvist, langsomt, over årevis.

For eksempel, lad os sige, at målet er at fyre 80% af de ansatte i et stort velkendt firma. Medierne ville begynde at rapportere negative nyheder om firmaet: Salg, der daler, aktiemarkedsfald, rygter, osv. Langsomt vil det skabe opmærksomhed og forberede folk på den “store nyhed”. Hvis fyringerne var blevet annonceret til at starte med, havde der lydt et ramaskrig.

Forskelle som mediemanipulation

En anden strategi, som Timsit inkluderer i mediemanipulation, er at præsentere upopulære beslutninger som “nødvendige”, “for en bedre fremtid” eller “for vores egen skyld”. De får offentligheden til at tro på, at deres ofrelse vil føre til, at tingene blive bedre senere hen.

Så offentligheden vænner sig til en lavere livsstandard. De begynder at se det som normalt. I sidste ende vil folket finde sig i, hvordan tingene er, og holde op med at kræve det, de blev lovet.

Behandler folket som børn

Jo mere medierne vil manipulere med folket, jo mere vil de tale til dem, som om de er børn. Overdrevne argumenter, personer og tonelejer bruges. Som om folk er for svage eller umodne til at håndtere sandheden. Målet er også en underdanig, føjelig reaktion. Idéen er at holde folk fra at tænke kritisk, som voksne.

Appellerer til følelser

Følelsesmæssige appeller er stærkere end sterile, rent objektive fakta. Medierne ved dette, og derfor appellerer de til offentlighedens følelser. Igen, de prøver at holde folk fra at tænke kritisk; de prøver at kontrollere deres tanker. Husk, hvor magtfuldt frygt kan være.

Holder offentligheden ignorante og middelmådige

Ifølge Timsit, foretrækker medierne en ignorant, ukultureret offentlighed. De er nemmere at manipulere, når de holdes isoleret fra viden. Det holder også ulydighed og oprør væk. Information er magt.

Opmuntrer folk til at bidrage til middelmådighed

Dette punkt og det foregående minder meget om hinanden, og det er en af de mest diskrete strategier indenfor mediemanipulation. Viser programmerne på TV det, som offentligheden gerne vil have? Eller er det, hvad medierne gerne vil have, vi ser? Med andre ord, ser vi egentlig det, vi gerne vil se? Eller ser vi det, de gerne vil have, vi ser?

For Timsit er svaret klart. Forbrugerisme og banalitet hypnotiserer os. Derfor er vi ligeglade med vores omgivelser, fordi vi er blevet trænet til at være middelmådige.

Selvbebrejdelse

På samme tid som medierne opmuntrer vores uvidenhed, så får de os også til at tro, at vi er de eneste, der er ansvarlige for alt dårligt, der hænder. Medierne fortæller os, at vores manglende evner vil gøre os ulykkelige og usuccesfulde. De søger selvbebrejdelse for at udøve selvforkælelse og afholde offentligheden fra at mobilisere sig.

Komplet kendskab til offentligheden

For at udøve kontrol over nogen, er du nødt til at kende dem. Desværre har vores moderne oligarkier taget sig af det. For Timsit lader psykologiske, sociale og teknologiske fremskridt nu store firmaer vide alt om hvert eneste individ. “Systemet” kender os og det betyder, at det kan manipulere med os lige præcis dér, hvor vi er sårbare.