Hvorfor synes tiden at gå hurtigere, når man bliver ældre?

Er det min fødselsdag igen? Er vi allerede i september? Er det snart jul? Jeg kan ikke tro det! Hvis du vil vide, hvorfor tiden synes at gå hurtigere og hurtigere, når du bliver ældre, så læs med her.
Hvorfor synes tiden at gå hurtigere, når man bliver ældre?

Sidste ændring: 06 oktober, 2022

Einstein sagde, at tiden er relativ. Den flyder ikke altid med samme hastighed. Faktisk kan en time føles som et øjeblik eller som en evighed.

Tiden afhænger bl.a. af, hvad vi foretager os. Som du ved, er det ikke det samme at bruge en time på at nyde en koncert med din yndlingskunstner som at bruge en time på at stå i kø til en kedelig procedure. I det første tilfælde flyver tiden af sted. I det andet tilfælde ser det ud til, at den slet ikke skrider frem. Selv om en time altid er 60 minutter, kan opfattelsen heraf være meget forskellig.

Som voksne har vi en tendens til at bemærke noget ret irriterende: Jo ældre vi bliver, jo hurtigere synes tiden at gå. Det er der en videnskabelig forklaring på.

Kvinde ser på sit ur

Jo ældre vi bliver, jo hurtigere synes tiden at gå.

Hvordan går tiden?

I 2005 gennemførte psykologerne Marc Wittmann og Sandra Lenhoff fra Ludwig Maximilian Universitetet i München (Tyskland) en undersøgelse for at undersøge dette fænomen. De undersøgte 499 personer mellem 14 og 94 år for at finde ud af, hvordan de opfattede, at tiden gik. De bad dem om at give hver given tidsperiode en score baseret på, hvor hurtigt de mente, at den gik.

Forskerne observerede, at for korte tidsrum, f.eks. en uge eller en måned, steg opfattelsen af hastighed ikke væsentligt for ældre mennesker. Med andre ord varierede den ikke med alderen. Men i forhold til længere perioder (år eller årtier) blev der fundet forskelle. Faktisk havde voksne en tendens til at føle, at tiden gik hurtigere.

Faktisk nævnte de fleste af de deltagere, der var over 40 år, at de i deres barndom følte, at tiden gik langsomt, men efterhånden som de blev ældre, følte de, at tiden gik hurtigere.

Tiden går anderledes, når vi er unge

Da man var lille, var hver dag et eventyr. Faktisk er 24 timer meget, når man knap nok har eksisteret i 8760 timer i alt, hvilket er tilfældet for en etårig. På den anden side har en tiårig dreng levet 87.600 timer, og en 50-årig voksen har 438.000 timer bag sig.

For et etårigt barn udgør en dag derfor en betydelig procentdel af hele barnets erfaring. Men for en voksen kan en dag føles som en lille ting, da de allerede har levet så mange af dem.

Tænk på det på denne måde: Når du fylder fire år, er 50 procent af dit liv kun to år. På den anden side svarer halvdelen af dit liv til 25 år, når du fylder 50 år. Mennesker i forskellige aldre har en meget forskellig opfattelse af tid, bl.a. fordi deres levetid er forskellig.

Faktisk betyder den abstrakte konceptualisering af tid, at små børn ikke helt forstår betydningen af tid. Det er ikke noget medfødt, men erhverves ved 6- eller 7-årsalderen.

Oplevelser

Både kvaliteten og nyhedsgraden af hver enkelt oplevet erfaring er elementer, der påtager sig en vis rolle i forhold til at bestemme, hvor hurtigt eller langsomt tiden er gået.

I den henseende er det vigtigt at foretage en præcisering: Mennesker har forskellige perspektiver i forhold til tid.

  • Det prospektive perspektiv er et perspektiv, som vi opfatter om en begivenhed, der stadig sker eller vil ske i fremtiden.
  • Det retrospektive perspektiv opstår, når begivenheden er afsluttet og derfor bliver en del af fortiden.

Det er derfor, at du måske føler, at tiden flyver af sted på en sjov og spændende ferie (prospektivt perspektiv), men når du er hjemme og ser tilbage på turen, har du en følelse af, at den varede længere end andre af dine mindre fantastiske oplevelser (retrospektivt perspektiv).

Dette sker, fordi din hjerne har en tendens til at lagre nye oplevelser i hukommelsen og ikke så meget de daglige oplevelser. Derfor kan du måske detaljeret huske noget uventet, som du oplevede på en eksotisk ferie. Men hvis du bliver spurgt, hvad du spiste til middag i torsdags, kan du have svært ved at svare.

Neurovidenskabsmand David Eagleman forklarer, at når en oplevelse gentages ofte, aktiveres de neuroner, der er ansvarlige for at registrere den, mindre. På den anden side er hukommelsen om nye oplevelser rigere.

Efterhånden som verden omkring os bliver mere og mere velkendt, føler vi, at tiden bliver mindre og mindre.

Nye oplevelser er med til at bremse tiden

Vores opfattelse af tid er baseret på antallet af nye erindringer. Den kvintessentielle fase med nye oplevelser er barndommen. I barndommen har vi dagligt innovative eventyr. Alt er ren opdagelse. Dyrene, farverne, legene, aktiviteterne med venner, måltiderne og alt andet, der sker, kan åbne en magisk og fascinerende verden. Faktisk er alting et potentielt vidunder.

Det betyder, at jo flere nye oplevelser vi oplever, og jo flere minder vi har, jo mere føler vi, at tiden “varede længere”. En voksens liv har dog en tendens til at blive temmelig rutinepræget med arbejde, hjem og ansvar i familien. Derfor bliver nye oplevelser mere og mere sporadiske, efterhånden som vi bliver ældre.

Børn leger med byggeklodser

Nye oplevelser påvirker opfattelsen af tid.

Heldigvis er alt ikke tabt

Nu hvor du ved, hvorfor tiden synes at gå hurtigere, når du bliver ældre, kan du ændre din opfattelse af den ved at inddrage nye aktiviteter. Hvis du undslipper monotonien, vil du få behagelige overraskelser. Du kan f.eks. tilmelde dig et madlavningskursus, planlægge en tur til et kulturelt anderledes sted, ændre din rute til arbejde eller dyrke en bestemt sport for første gang.

Faktisk kan du gøre alt det, du ikke har gjort endnu. Disse oplevelser vil give dig nye minder. Selv om de ikke giver dig mulighed for at sætte tiden på pause, vil de hjælpe dig til at opfatte den som værende langsommere.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Germano, G. (2017). Temporalidad subjetiva en la juventud y adultez, y su relación con el autocontrol.
  • Vargas, E., & Espinoza, R. (2013). Tiempo y edad biológica. Arbor189(760), a022-a022.
  • Vidal Arenas, J. (2015). La concepción del tiempo en Aristóteles. Byzantion nea hellás, (34), 323-340.
  • Wittmann, M., & Lehnhoff, S. (2005). Age effects in perception of time. Psychological reports97(3), 921-935.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.