Hvorfor smitter det at gabe?

31 december, 2020
Vidste du, at 60% af alle folk gaber, når de ser nogen gabe? Hvorfor smitter det at gabe? Hvad har videnskaben at sige om det?

Har du nogensinde hørt om ekkofænomenet? Det er, når folk automatisk gentager andre folks ord eller handlinger. Et eksempel på et ekkofænomen vil være, når man ser nogen gabe, og man næsten øjeblikkeligt imiterer dem. Hvorfor er det, at det smitter at gabe? Forklarer nogen neural base dette fænomen?

Psykologen Robert Provine (1986) sagde følgende: “At gabe kan muligvis være en af de almindelige former for menneskelig adfærd, der er mindst forstået”. Nu når vi er nogle år fremme i tiden, kan vi så løse dette spørgsmål gennem neurovidenskab? Er der kun én forklaring på det, eller findes der mere end én? Lad os finde ud af det.

Hvorfor smitter det at gabe?

Ifølge et studie af Romero et al. (2014) er det kun mennesker, chimpanser, hunde og ulve, der virker til at have “smitsomme” gab, selvom mange dyr gaber. Hvorfor er det, at det er smitsomt at gabe? Lad os tage et kig på tilfældet med mennesker, samt hvad nogle af de mest relevante forklaringer har at sige.

Mand, der gaber

Aktivering af motorisk område

En gruppe forskere fra University of Nottingham (England) udførte et studie i 2017. Det blev publiceret i Current Biology, hvori de forsøgte at finde ud af svaret på dette spørgsmål omkring, hvorfor det smitter at gabe.

Ifølge de engelske forskere skyldes denne handling en automatisk refleks i din hjerne. Den aktiveres præcis i det område, der står for at kontrollere motoriske funktioner.

Derfor stammer tilbøjeligheden til at følge en anden persons gab ifølge dette studie fra det primære motoriske cortex i hjernen. Dette område er ansvarligt for at udføre bevægelser gennem neuronale impulser.

Hvad bestod eksperimentet af?

En sum på 36 frivillige voksne var en del af undersøgelsen. De lærte, hvordan de skulle beherske deres gab, og dernæst blev de bedt om at se videoklip med folk, der gaber. I sidste ende blev alle gabene (inklusiv de undertrykte gab) talt.

Gennem teknikker med transkraniel magnetisk stimulering (TMS) analyserede forskerne de mulige forhold mellem den neurale base ved gab og motorisk pirrelighed.

Forskerne fandt ud af, at det afhænger af den kortikale pirrelighed og den fysiologiske hæmning af vedkommendes primære motoriske cortex, i henhold til om en person er tilbøjelig til at blive “smittet af gab”.

Det vil forklare, hvorfor nogle folk gaber mere end andre. Det forklarer også, hvorfor nogle folk virker til at kopiere andre folks gab og andre ikke gør det så meget.

Kan man undertrykke et gab?

Er vi så næsten forprogrammerede til at begynde at gabe, når vi ser en anden gabe, eller kan vi kontrollere denne refleks? Ifølge de samme engelske forskere er evnen til at modstå denne smitte begrænset. Ydermere konkluderede de også, at det faktum, at man forsøger at undertrykke sine gab, faktisk kan øge ens behov for at gabe.

Faktisk var de, gennem elektrisk stimulering under eksperimentet, i stand til at se, hvor meget den motoriske pirrelighed øgede tendensen til at følge andre folks gab. Sandheden er, at vi ikke rigtig kan kontrollere “smitsomme gab”, fordi vi har en medfødt prædisponering for at gøre det.

Forståelse af årsagerne til visse lidelser

Dette studie kan faktisk hjælpe forskere, der studerer andre lidelser. De kan være i stand til at afgøre årsagerne bag disse lidelser mere præcist, der har øget den kortikale pirrelighed eller reduceret den fysiologiske hæmning.

Vi taler her om lidelser, såsom demens, autisme, epilepsi eller Tourettes syndrom blandt andre. Ved disse lidelser kan patienter ikke undgå visse ekkofænomener (såsom at gabe), ekkolali (gentagelsen af ord eller fraser, der siges af en anden person) eller ekkopraksi (automatisk gentagelse af en anden persons handlinger).

I den forbindelse forklarer studiets leder, Georgina Jackson, der er professor i kognitiv neuropsykologi på instituttet for mental sundhed i Nottingham, følgende:

“Vi mener, at disse fund kan være særligt vigtige til at forstå forbindelsen mellem motorisk pirrelighed og forekomsten af ekkofænomer yderligere ved en bred række af kliniske tilstande, der er blevet sammenkoblet med en øget kortikal pirrelighed og/eller reduceret fysiologisk hæmning, såsom epilepsi, demens, autisme og Tourettes syndrom.”

-Georgina Jackson, forskningsleder-

Ydermere tilføjer Jackson, at det kan hjælpe patienter med Tourettes syndrom ved at reducere den motoriske pirrelighed og derved reducere deres tics.

Andre forklaringer på, hvorfor det smitter at gabe: Empati, genetik og synkronisering

Inden studiet forsøgte andre forskere at besvare dette spørgsmål på en anden måde. Mange af dem antydede, at empatiske budskaber var en mulig forklaring. Ved at se en person gabe føler vi ubevist empati med dem. Vi laver den samme gestikulation uden at være i stand til at undgå det, som var vi deres refleksion.

Denne teori har mange følgere. Den antager, at evnen til at fortolke, hvordan andre føler, vil få os til at sætte os selv i deres sted eller føle på samme måde – selv i så “primære” handlinger som denne. Som et resultat vil du ikke være i stand til at stoppe dig selv i at gøre det samme, når du ser en anden person gabe.

Nogle studier, der forsøger at forklare, hvorfor det er så smitsomt at gabe, refererer til aktiveringen af visse hjernekredsløb, der er karakteristiske for empati. Det er de kredsløb, der indeholder de berømte spejlneuroner. Disse neuroner vil fungere som en intern refleks på de bevægelser, vi observerer hos andre folk.

En anden mulig forklaring på dette fænomen har at gøre med kommunikation og synkronisering. I relation til dette udtaler forsker og professor i psykologi, Matthew Campbell, følgende:

“En mulighed er, at det kan hjælpe med at synkronisere gruppen at kopiere gab hos sociale arter, der koordinerer deres aktivitetsniveau.”

-Matthew Campbell-

Det smitter at gabe for at sætte gruppen i synkroni

Denne forklaring antager, at der vil være en imiterende handling, og at kopiere gabet vil sætte gruppen i synkroni. Campbell siger, at vi kan se denne handling i vores spisevaner.

Når det er tid til at spise, spiser alle, og her vil vi anse spisningen for at være smitsom. Det kan også være tilfældet, når vi er fristet til at kopiere andre folks bevægelser og holdninger.

Kort sagt har vi her to primære forklaringer på dette fænomen. Du kan vælge den, du mener er den rigtige!

  • Georgina, M. Jackson et al. (2017). A neural basis for contagious yawning. Current Biology. DOI: 10.1016/j.cub.2017.07.062.
  • Romero T, Ito M, Saito A, Hasegawa T (2014). Social Modulation of Contagious Yawning in Wolves. PLoS ONE 9(8): e105963. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0105963