Normer: Hvorfor har vi fælles normer i grupper?

november 20, 2018
Normer opstår i mange sociale sammenhæng. Fælles normer i grupper opstår specifikt i grupper. Disse slags normer er med til at lære os, hvordan vi bør opføre os i sammenhæng med gruppen.

Normer opstår særdeles også i grupper. Hvis man observerer forskellige sociale grupper, vil man opleve, at de alle har deres egne gruppenormer. Det er ligegyldigt, om det er formelle eller uformelle grupper. Disse normer er en del af vores sociale liv. Vi accepterer størstedelen af dem som værende retfærdige og essentielle. Med det sagt, så er det værd at stille spørgsmålet – Hvordan opstår disse normer i grupper? Hvilket formål har de i gruppen?

Før vi besvarer disse to spørgsmål, så bør vi sætte os fast på en definition af ”normer”. Det er netop vigtigt, at vi forstår normernes oprindelse og funktion. Homans definerede ”norm” som en idé, der bliver optaget af gruppemedlemmernes sind. Normen fungerer som et referencepunkt, når virkeligheden virker tvetydig. Formålet af normerne er at regulere attituder og adfærd. Desuden er det også vigtigt at forstå, at der findes to forskellige typer normer.

  • Beskrivende normer: Disse er normer, der svarer til, hvad gruppemedlemmerne gør i en given situation. De udgør den forventede adfærdsmodel, som alle bør indordne sig. De fungerer som et referencepunkt, når virkeligheden er tvetydig.
  • Præskriptive normer: Disse normer fortæller os, hvad det er, som gruppemedlemmerne godkender eller afviser. De fortæller, hvad man ”skal” gøre, samt repræsenterer gruppens moral. De fungerer som en reguleringsmekanisme med hensyn til attitude og adfærd.
Folk arbejder på et puslespil

Formålet med normer i grupper

Vi ved, at alle grupper skaber deres egne normer. Ud af dette kan vi udlede, at de bør tjene en eller anden slags funktion med hensyn til gruppedynamikken. Eller i det mindste er de nødt til at have en eller anden slags konsekvens for gruppen. Ellers ville eksistensen af normerne være meningløs.

Disse funktioner kan være individuelle eller sociale. De er individuelle, når konsekvenserne påvirker den enkelte person. Når de tilfredstiller gruppens behov på et socialt niveau, kan de betegnes som værende sociale. Norman har i de fleste tilfælde begge funktioner.

Den primære funktion af gruppens normer med hensyn til det individuelle niveau er at fungere som et referencepunkt. Takket være normerne, er den enkelte person bevidst om, hvordan man fortolker og skaber virkeligheden.

Denne funktion passer perfekt i visse social-konstruktivistiske paradigmer. Disse slags paradigmer foreslår, at vi skaber virkeligheden gennem en kombination af kultur og samfund. Grupper samt deres normer udgør de aktive midler i denne proces.

Formålet med normer i grupper på et socialt niveau

  • Regulering og koordinering af gruppemedlemmers interaktion og relevante aktiviteter. Normerne hjælper med, at disse interaktioner og aktiviter foregår ordentligt. De hjælper os med at undgå kaos og konflikt. Heraf undgår grupper altså ødelæggelse eller tilbagegang.
  • Opnåelse af gruppemål. Når grupper skaber normer, skaber de også en adfærdsmæssig ensartethed over for det samme mål. Dette er med til at hjælpe en del med at effektivisere deres målsætning og deres opnåelse af disse mål.
  • Vedligeholdelse af gruppeidentitet. Dette er et sæt normer, der fortæller en, hvordan man skal være og opføre sig, hvilket vil hjælpe dig med at skelne dig selv fra andre. Dette er en del af gruppeidentitetens oprindelse, som vil kategorisere dig som værende en del af en specifik gruppe.
Personer, der taler om normer i grupper

Hvordan skaber grupper deres normer?

Udviklingen af normer er et spørgsmål, der har plaget adskillige sociale psykologer. Levine og Morelands analyse ser på et stort antal teorier og eksperimenter om, hvordan grupper opbygger deres normer. Takket være den, kan vi sige, at normer i grupper har to forskellige oprindelser: En intern oprindelse og en ekstern oprindelse.

Mellem de interne oprindelsesfaktorer findes der:

  • Retningslinjer fra medlemmer om, hvordan man bør opføre sig i en given situation. Jo flere medlemmer, der deler denne retningslinje, jo hurtigere bliver normen etableret.
  • Forhandling mellem medlemmer under en konfliktløsningsproces.
  • Ved at efterligne et andet medlems mønster bliver det opfanget af resten af gruppen.
  • Automatisk kategorisering. Dette er, når en norm opstår på grund af de oplysninger, der er tilgængelige i gruppens identitet.

Den mest almindelige og mærkværdige faktorer med hensyn til den eksterne oprindelse er, når en institution eller en leder begynder at diktere en norm. Disse normer har tendens til at opstå ude fra gruppen eller hos et individ fra en anden gruppe. Som konsekvens er resten af gruppen meget mere tilbøjelig til at afvise det, end hvis det havde en intern oprindelse. Men dette afhænger i en stor grad af enigheden og kompatibilitet med gruppens mål.

Normer i grupper er en del af vores daglige liv. De påvirker alt. De påvirker, hvordan vi udfører vores arbejde og hvordan vi klæder os på til en fest. Deres påvirkning kan ses i vores afærd, og som regel udtrykkes dette på en meget implicit og ubevidst måde. På grund af dette er det vigtigt at forstå normerne og deres funktion. Dette vil hjælpe os med at se dem fra et kritisk synspunkt og hjælpe os med at undgå at agere modsat vores moralske og personlige identitet.