Hvorfor du har en yndlingsfarve

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du har en forkærlighed for en eller to bestemte farver? Er du nogensinde holdt op med at kunne lide en farve og begyndt at foretrække en anden? Find ud af hvorfor her.
Hvorfor du har en yndlingsfarve

Sidste ændring: 17 september, 2022

Vores hjerne opfatter farver på forskellige måder. Det er grunden til, at man har en yndlingsfarve. Vidste du, at videnskaben for mange år siden opdagede, at farven gul stimulerer appetitten? Det er grunden til, at fødevareindustrien bruger den i sine reklamer og logoer. Det er en slags subliminal besked til hjernen. Faktisk oplever vi endeløse fysiologiske og psykologiske processer, hver gang vi ser denne farve.

Desuden tyder videnskaben på, at din præference for den ene eller den anden farve ikke er en rent frivillig handling. Vi reagerer alle følelsesmæssigt og evolutionært på farver. Hver nuance skaber en følelse, fornemmelse, fysiologisk aktivering eller endog en række specifikke impulser, som det er tilfældet med farven gul.

Desuden kan vi ikke ignorere den kulturelle imprægnering, som vi har givet visse farver. F.eks. har farven sort længe været forbundet med sorgprocessen og er den farve, der bæres af dem, der har mistet en elsket person. I dag er sort også forbundet med elegance.

Vi har alle vores egne yndlingsfarver. Måske har du en svaghed for delikat lavendel, levende cinnoberrød eller turkis eller den mere afdæmpede olivengrønne farve. Hvorfor varierer vores præferencer? Er der en forklaring? Lad os finde ud af det.

Farven blå er de fleste menneskers yndlingsfarve.

Lyserøde balloner

Mennesker giver normalt farver en betydning. Derfor kan vi bedre lide nogle end andre.

Hvorfor har du en yndlingsfarve (og hvorfor er det mest sandsynligt, at det er blå)?

Hvad er dine tre yndlingsfarver? Det er yderst sandsynligt, at du har inkluderet blå på din liste. Faktisk har farven blå været de fleste menneskers ydnlingsfarve i århundreder. Det skyldes til dels, at mennesket har udviklet sig til at forbinde denne farve med overlevelse, ro og sundhed.

At leve i omgivelser tæt på vandmiljøer gjorde det lettere for os at få ressourcer til at brødføde os selv og overleve. Det var også steder af stor skønhed (floder, have, søer), der var udstyret med lys, som gav vores forfædre følelser af velvære. Dette tidligere præg er stadig til stede i os.

I en undersøgelse foretaget af University of Texas (USA) blev der gennemført et slående eksperiment i Japan. De fandt ud af, at installation af blåt LED-lys på metro- og togperroner forebygger selvmord. Selv om dette pilotforsøg kun blev gennemført på én jernbanelinje, var dataene afslørende. Selvmordene blev reduceret med 84 procent.

På en eller anden måde har den blå farve en indvirkning på hjernen. Den indbyder til selvransagelse og ro. Det forklarer, hvorfor den tiltrækker os, som den gør. Men ud over blå, hvorfor har du så en yndlingsfarve? Hvorfor har du, siden du var barn, haft en præference for en farve frem for en anden?

Bag hver farve er der en historie (teorien om økologisk valens)

Valensteorien blev opfundet af Dr. Karen Schloss i en undersøgelse, der blev offentliggjort i tidsskriftet PNAS. Tilsyneladende er ingen farve neutral i vores mentale registre: Vi giver dem alle en specifik betydning. F.eks. vil en femårig pige sandsynligvis have en præference for lyserød på grund af de kulturelle opfattelser, hun er opvokset med.

Vores personlige historie og subjektive oplevelser betinger os, når det drejer sig om at føle præference for den ene eller den anden farve. Medierne og reklamer har også stor indflydelse. Faktisk er det ofte nok at have en oplevelse af stor følelsesmæssig intensitet, for at vores sind føler en præference for en bestemt farve.

Hvis den person, du forelskede dig i, f.eks. havde en grøn skjorte på, den dag du mødte vedkommende, er der gode chancer for, at det nu er din yndlingsfarve. Dette forklarer også, hvorfor din forkærlighed for en farve med tiden kan ændre sig til en anden.

Gul ballon blandt en masse grå symboliserer en yndlingsfarve

I nogle kulturer er farven gul forbundet med uheld. Vores hjerne oplever dog sult, når vi udsættes for denne farve.

Farver og menneskets personlighed

Vi har alle en yndlingsfarve, og den er højst sandsynligt ikke brun. Faktisk vækker denne farve i din hjerne en række ubehagelige fornemmelser. Den er forbundet med snavs og nedbrydning. Ud over disse instinktive og kulturelle reaktioner ligger personlighedsfaktoren.

Farven rød er f.eks. blandt de dynamiske, udadvendte og lidenskabelige menneskers favoritter. Det er den mest iøjnefaldende farve for det menneskelige øje. Den går aldrig ubemærket hen. På den anden side har de mest tålmodige og indadvendte personligheder en tendens til at foretrække grøn.

De, der er optimistiske, gode kommunikatører og med en stor humoristisk sans, har måske orange blandt deres favoritter. Vores personlighed er en anden variabel, der kan forklare denne tilbøjelighed til at foretrække visse farver og ikke andre.

Piger omkring i alderen fem til seks år er ofte fastlåste på farven lyserød på grund af sociale og kulturelle faktorer. Før de når teenagealderen, har deres præferencer dog en tendens til at ændre sig.

Din yndlingsfarve er bestemt af historier

Dine livserfaringer, kultur, personlighed og selv dine instinkter spiller en afgørende rolle for din fascination af en bestemt farve eller farver. Faktisk kan man sige, at både kulturel og biologisk oprindelse er kombineret. Det gør det endnu mere interessant.

Hvis du vil finde ud af, hvorfor du har en yndlingsfarve, kan du stille dig selv følgende spørgsmål. Hvordan får denne farve mig til at føle mig? Hvad forbinder jeg med denne farve? Hvilke minder eller billeder vækker den i mit sind? Måske finder du svaret ved at reflektere over disse spørgsmål.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Matsubayashi T, Sawada Y, Ueda M. (2012). Does the installation of blue lights on train platforms prevent suicide? A before-and-after observational study from Japan. Journal of Affective Disorders. 8. 50-51. Published online 11 September 2012. doi: 10.1016/j.jad.2012.08.018 , 2012 .
  • Palmer SE, Schloss KB. An ecological valence theory of human color preference. Proc Natl Acad Sci U S A. 2010 May 11;107(19):8877-82. doi: 10.1073/pnas.0906172107. Epub 2010 Apr 26. PMID: 20421475; PMCID: PMC2889342.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.