Orange Is The new black – Kvinders virkelighed i dag

november 16, 2018
Orange is the New Black er en serie, der har gjort meget for at modbevise diverse myter om fængsler. Blandt andet nogle af de fordomme vi alle går rundt med om de indsatte, i dette tilfælde kvindelige indsatte.

Det bliver mere og mere almindeligt for feminisme at optræde i medierne nutildags. Det bliver også mere og mere almindeligt at inkludere sociale grupper, der indtil for nyligt har været marginaliseret. Orange is the New Black er en af de serier. På trods af at de ikke altid rammer helt rigtigt, så formår den ret godt at beskrive disse ændringer, som vi alle oplever.

Somme tider glemmer vi, at der ikke kun sidder mordere i fængsler. Der er også mennesker, der på grund af ting, livet har smidt i hovedet på dem, har begået en mindre forseelse og er endt i fængsel. Selvfølgelig er serien ikke perfekt, og vi bør heller ikke glemme, at det er fiktion, vi her taler om. Men den får os lidt tættere på en verden, som vi på mange måder har glemt.

Serien viser processen med at tilpasse sig fængslet, de forskellige grupper, der opstår, hvordan kvinder håndterer det, personalets autoritet, osv. Serien debuterede i 2013 på Netflix. Den er inspireret af Piper Kermans bog, som er baseret på henes egne oplevelser, da hun tilbragte et år i et kvindefængsel.

Orange is the New Black – Inde i fængslet

Serien begynder med at præsentere os for Piper Chapman, en helt almindelig universitetsuddannet kvinde. Hun har en god social status, en kæreste, hun har tænkt sig at blive gift med, og en forretning, hun har startet sammen med sin bedste ven.

Det virker som om, alt går perfekt for Piper, men det hele vil snart kollapse. En dag modtager hun en besked om en forbrydelse, hun begik omkring 10 år tidligere. Hendes forbrydelse var at transportere penge fra ulovlige stoffer som meget ung. På det tidspunkt var hun i et lesbisk forhold med en stofhandler ved navn Alex Vause. Som serien udfolder sig, ser vi hende komme ansigt til ansigt igen med Alex i fængslet.

Piper er nødt til at se det barske liv i fængslet i øjnene, tilsidesætte hendes egen komfort, og prøve at passe ind. Til at begynde med er det enormt svært for hende. Hun føler, at hun ikke har noget tilfælles med de andre indsatte. Men som tiden går, begynder hun at se, at nogle af dem ikke er specielt anderledes end hende selv.

Racisme og raceadskillelse

For at finde sin plads er hun nødt til at komme med i hendes egne gruppe, den “hvide” gruppe. I fængslet ser vi, at folk har opdelt sig i forskellige grupper og hierarkier, relateret til hudfarve, alder og nationalitet. Blandt andet:

  • Sorte mennesker
  • Hvide mennesker
  • Latinamerikanere
  • Gamle mennesker

Resten af kvinderne, der ikke passer ind i nogen af disse grupper, som for eksempel den asiatiske minoritet, må skabe deres egen gruppe eller prøve at passe ind i de ovenstående.

Scenerne i spisesalen viser denne opdeling tydeligt. Det minder meget om en skolekantine, hvor alle vælger deres egen plads og gruppe. Opdelingen imellem grupperne ses på forskellige måder, især i måden de taler på. Vi ser, hvordan de sorte personer ikke taler ligesom de hvide. Latinamerikanerne taler spansk eller en blanding af engelsk og spansk, osv.

For at være helt ærlig, så er det bedst at se serien med den originale tale, for der går meget tabt i lige netop denne serie med dubbing.

Orange is the New Black viser os tydeligt den racisme og adskillelse, der er almindelig i kvindefængsler.

Spisesalen i orange is the new black

De forskellige personer i Orange is the New Black

Serien udforsker mange emner relevante for kvinder i dag. Et af dem er det magtmisbrug og den machismo, som nogle af de ansatte udviser. Serien har en stor diversitet i alle dele af fængslet.

Der er fængselschefer, der spilder penge og skærer i budgetterne til deres egen fordel. Vi ser også vagter, der smuler stoffer og misbruger deres magt over de indsatte. Seksuelt misbrug indgår også, samt ansatte, der har glemt deres formål og har mistet evnen til at hjælpe og forstå de indsatte. Men der er dog også nogle, der udviser medmenneskelighed og medfølelse.

En af de mest interessante ting ved serien er, at i hvert afsnit, udover hovedplottet, fortæller de også historien om de indsatte i fængslet. Selv de mest perifære karakterer, der kunne forblive ubemærkede, har deres plads i Orange is the New Black.

Serien går i dybden med disse karakterers fortid og viser os, hvordan og hvorfor de endte i fængsel. I mange tilfælde gøres det ved at vise os, hvordan de har lidt, har været uheldige eller har begået fejltagelser på forskellige tidspunkter i deres liv.

Skuespillerne fra orange is the new black der fjoller

Den afmystificerer idéen om, at det kun er slemme mennesker, der ryger i fængsel. Selvfølgelig er der også personer, der ikke viser anger og som virkelig har gjort andre ondt eller endda myrdet. Men de fleste af personerne er rigtige mennesker, som vi kan identificere os med forholdsvis nemt.

Socialt marginaliserede grupper

Orange is the New Black sætter fokus på marginaliserede grupper. Der er en kvinde ved navn Suzanna, der kaldes “crazy eyes”, som har visse sociale problemer. Der er tegn på selvskade, hun opfører sig som et barn og har visse træk fra borderline-personlighedsforstyrrelse. Men hun har også en plads, og hendes episode viser os, hvilket liv hun har haft. Vi ser, for eksempel, at hun blev adopteret som barn og har haft et generelt svært liv.

En scene fra orange is the new black

Homoseksualitet er også et vigtigt emne. Indtil for nyligt har lesbiske været en overset minoritet på TV og i film. Men sjældent har de dog været så relevante som her. I Orange is the New Black er de fleste af de indsatte lesbiske. Andre i serien, selvom de ikke er, har også oplevet et lesbisk forhold eller har eksperimenteret med det under deres fængselstid.

Der er også en person, der hedder Sophia, en transseksuel enspænder, som spilles af den afrikansk-amerikanske skuespiller og aktivist, Laverne Cox. Denne person har også en fortid, før hun tog skridtet til at finde sig selv. Han var en gift mand, og far til et barn. En interessant detalje er, at skuespilleren, der spiller Sophia før transitionen, er hendes skuespillers tvillingebror.

Serien ser også på problemer relateret til stofmisbrug og gør det på en virkelig barsk måde med personen Tricia. Hun er en ung kvinde, der levede på gaden og stjal for at overleve. Hun endte med at blive afhængig af stoffer og kom derefter hurtigt i fængsel.

Kampen for ligestilling

De ældre har også en gruppe, og der er endda en nonne iblandt dem. De asiatiske personer er en minoritet, men de har også en tilstedeværelse. Alle hører til og alle er vigtige i Orange is the New Black. Det er en serie, der giver os en ny indsigt ind i kvindefængsler. Skuespillerne er hovedsageligt kvinder, og det er mange af forfatterne også. Jodie Foster har endda instrueret en episode. Den giver os også en indsigt ind i hver og en af de indsattes liv.

Sprogbarrierer, racisme, homofobi, machismo, vold… Alt kommer op til overfladen, når disse forskellige liv kommer i kontakt med hinanden igennem episoderne. Vi ser dem ikke længere som separate mennesker, der ikke har noget med os at gøre, men som helt normale mennesker. Præcis ligesom os. Og alt dette i et samfund, der bliver mere og mere ensformet og åbent. Et samfund, hvor vi, indbyggerne, har ansvaret for at fortsætte kampen for ligestilling.

“Jeg ville endda tro, at den Anonyme, der skrev så mange digte uden at signere dem, ofte var en kvinde.”

Virginia Woolf