Hvorfor gør vi altid brug af de samme løsninger?

marts 13, 2020
Når du har et problem, har du så bemærket, hvor ofte du bruger de samme løsninger igen og igen, selv hvis resultaterne ikke er effektive? Hvorfor gør vi altid tingene på samme måde, når det kommer til problemløsning? Og endnu vigtigere, hvordan kan vi stoppe det?

Problemer er en af de største bekymringer i livet. Livet er ikke let og det forhindres af de besværligheder, der regelmæssigt popper op i vores daglige liv. Det er endnu være, når disse besværligheder bliver til reelle problemer. I den forbindelse, hvad er så de bedste metoder til at løse problemer? Det er helt sikkert ikke altid at bruge de samme løsninger

Problemer stagnerer og blokerer din naturlige udvikling og vanskeliggør din vækst. Det er særligt tilfældet, når de ikke bliver løst. Folk ender med at leve med dem, og hele deres liv ender med at dreje sig om den kontrol, som disse problemer har over dem.

Når vanskeligheder bliver til problemer på en konstant basis, så viser det, at det er resultatet af gentagne mislykkede forsøg på at finde løsninger på dem. Disse forsøg på at løse problemerne kan også forværre tingene, fordi de også bliver et problem!

Jo mere du prøver på at løse dem, des mere erfarer du det samme afsluttende resultat. Som en konsekvens heraf, bliver problemet mere rodfæstet i dit liv.

Hvad skal man gøre for at løse problemer?

Forsøg på at løse problemer er en række af handlinger og interaktioner, med hvilke du håber at løse de vanskeligheder, du oplever. Disse handlinger er de typiske mekanismer, en person tyer til, når vedkommende står over for en forhindring.

Generelt, udnytter menneskelige væsener ikke deres kreativitet, når de forsøger at løse problemer. Den konceptuelle ramme vi har, der bliver styret af rationel logik (og der er mange situationer, hvor logik ikke er effektivt) har et meget smalt repertoire. Den varierer ikke meget i kvalitative termer.

Som et menneskeligt væsen, har du det dog med at gøre mere i det kvantitative domæne. Du har det med at gøre de samme ting igen og igen, selvom resultaterne ikke opnår den ønskede effekt og ender i nederlag. Her er nogle eksempler:

  • På trods af det faktum, at deres barn bliver ved med at have problemer med at studere, bliver forældrene ved med at ty til private undervisere. De opnår kun små forbedringer, hvis nogen overhovedet.
  • Datteren, der ikke ønsker at spise, og hendes mor, der bliver ved med at presse hende med den samme mad. Det tjener kun til at skabe en større modvilje mod mad. 
  • Chefen, der bliver ved med at reprimandere en ansats manglende effektivitet. Som et resultat, er der en større spænding, hvilket kun øger denne manglende effektivitet. 
  • Forældrene, der råber af deres barn for at få ham eller hende til at stoppe med at skrige.

Som du kan se, er disse forsøg på at løse problemer simpelt selvopfyldende profetierFolk bruger så meget tid og indsats på at forsøge at undgå en situation, men de ender blot med at hjælpe den med at vokse.

bekymret mand, der tænker over de samme løsninger, som han altid bruger

Hvorfor gør folk brug af de samme løsninger igen og igen?

Hvad er grundene til, at du bliver ved med at anvende de samme løsninger, på trods af deres manglende effektivitet? Hvorfor bliver du ved med at løse problemet på den samme måde, selvom du blot opnår det modsatte af, hvad du ønsker?

Svarene er i dit sind og i den måde, du bearbejder information på. Processerne og mekanismerne, som du ofte vil bruge, er baseret på:

  • Søgen efter årsager. Din tænkning er baseret på lineær logik og årsager og effekt. Det betyder, at hver gang du ser et resultat, forsøger du at forklare grundene til, at det sker.
  • Det forklarende princip. Tendensen til at forklare de ting, du gør, på en ensrettet og simpel måde. 
  • Den analytiske metode. Du bryder tingene ned i dele, analyserer hver af dem og bringer dem alle sammen, i håbet om at forstå hele billedet.
  • Binær tænkning. Dette svinger lineært mellem polariteter (sort/hvid, høj/lav, lukket/åben).
  • Matematisk logik. Du anvender ofte deduktiv logik til at løse emotionelle problemer.
  • Objektiv realitet. For at bevare, for enhver pris, søgen, og troen på, en absolut realitet, hvilket faktisk ikke kan ses, men observeres objektivt.
  • Søgen efter absolut sandhed. Opfattelsen af, at der kun er én sandhed, og at den bliver afsløret, når du løser problemet.
  • Indsigt. Troen på, at det, at opdage den eksterne realitet, den absolutte sandhed og forklaring og forståelsen af den, er afgørende for at løse problemet.
  • Kognitiv passitivitet. Tendensen til at anvende gentagende tankemønstre og stereotyp kognitiv dominoeffekt-lignende processer.

Disse komponenter bidrager med en måde at tilgå problemer på, analysere dem og anvende formularer til at løse dem.

Anvendelse af memorerede løsninger

Generelt, vil du anvende memorerede løsninger og gentage dem igen og igen, kontinuerligt anvende gentagende skemaer. Denne rigiditet i mentale skemaer skaber menneskelige væseners kognitive modeller. Du er en fange af disse modeller, hvis du ikke er i stand til at anvende kreativitet og gå ud over disse grænser i dine mentale barrierer.

Den venstre, rationelle og logiske hemisfære er den, der dominerer, når du analyserer situationen for at finde en mulig løsning. På den anden side, er den højre hemisfære den mere kreative og emotionelle sfære. Din hjerne vil automatisk relegere den på nøjagtigt det tidspunkt, du har mest brug for den. 

Tænk udenfor normerne i stedet for at bruge de samme løsninger

Du kan se dette problem tydeligt ved logiske problemer, såsom problemet med de ni prikker. Det er et simpelt problem, der er svært at lære, men det er et klart eksempel på mislykkede forsøg på at løse problemer.

Du skal placere ni prikker, som vist i eksemplet nedenfor, og du skal forbinde dem alle uden at løfte din blyant, og kun ved at bruge fire lige linjer.

 

figur med 9 punkter

Problemet med de ni prikker

Når du analyserer figuren og ser på mønstret og de ni prikker, så er det umuligt ikke at se firkanten. Dette skyldes Gestaltlovene om menneskers umiddelbare opfattelsesom påstår, at en række af punkter former en lige linje.

Så, på en måde, er du fanget i dette net. Ethvert forsøg på at løse problemet er begrænset til firkantens kanter, og ikke de andre punkter.

For at løse dette problem, er du nødt til at gå udover illusionen om firkantens rammer, fordi det er præcis, hvad den er: En illusion. Linjerne, du er nødt til at tegne for at løse problemet, skal du gå ud over grænserne af den imaginære firkant.

figur med streger og pletter

Firkanten, du kan se, er ikke blot en firkant. Det er også en metafor for din egen “firkantede” måde at se tingene på. De rigide idéer, der ikke gør det muligt for dig at træde væk fra dine normale metoder til at bearbejde information.

Behovet for kreativitet for at finde løsninger

At gå ud over den “mentale firkant” kræver kreativitet. Her, er teorien om de to hemisfærer brugbar. Firkanten repræsenterer din venstre hemisfære, den rationelle, matematiske del.

Dog, er den højre hemisfære (repræsenteret her af linjerne, der går ud over firkantens rammer) mere emotionel. Det er denne side, der vil hjælpe dig med at finde den kreative løsning. 

Din hjerne systematiserer ikke kun indhold, men også processer eller måder at bearbejde information på. Din hjerne er dog også fyldt med rationel logik, der kontinuerligt anvender formularer til at finde løsninger på dine problemer. Den tager ikke højde for, at menneskelige problemer, primært, bliver styret af følelser.

Det er sandt, at mennesker er “vanedyr”, og vi anvender alle de samme formularer igen og igen, på trods af altid at opnå de modsatte resultater af dem, vi ønsker. Dernæst, har vi det med at sætte spørgsmålstegn ved resultaterne og ikke de principper, der fik os dertil. 

Da eksperter undersøgte grundene til, hvorfor vi, som mennesker, bliver ved med at forsøge at løse problemer på den samme måde og systematisere vores mentale handlinger, fandt de ud af, at denne måde at gøre tingene på giver en form for midlertidig lettelse.

Dine omgivelser påvirker dig

Her er et eksempel. En kvinde føler sig nedtrykt, og hun forsøger at forstå grundene til sin tristhed. Derfor, kigger hun udenfor. Hun ser en grå, regnfuld dag og tillægger direkte dette som årsagen til hendes tristhed.

Det er klart, at det ikke hjælper hendes sindstilstand på nogen måde, men ved at “bebrejde” den regnfulde dag for hendes tristhed, giver det hende en midlertidig ro i sindet.

kvinde ser ud af vindue for at undgå altid at bruge de samme løsninger på hendes problemer

Anvendelse af de samme løsninger: Mange metoder er dømt til at fejle

Forsøg på at løse problemer refererer ikke altid til personlige initiativer. Når en person bliver ved med at mislykkes i at finde løsninger på sine problemer, efter årevis med at systematisere den samme proces, bliver vedkommende mere og mere sårbar og mere afhængig af sine umiddelbare omgivelser.

Vedkommende vil være afhængig af disse elementer for at søge efter de svar, der kan hjælpe vedkommende med at forbedre sig og finde bedre løsninger.

Blandt alle de mislykkede forsøg, er der personlige forsøg, som personen forsøger sig med igen og igen, i vedkommendes søgen efter en løsning. Blandt disse forsøg, kan vi finde personlige “mantraer”, såsom “Det vil ikke ske for mig, det vil ikke ske for mig” eller “Please, gå godt, please, gå godt”, blandt andre.

Ligesom disse personlige forsøg, er der professionelle forsøg, hvor folk beder forskellige eksperter om at hjælpe dem med at finde en løsning.

Afslutningsvis, forsøger de folk, der er dig nærmest (naboer, venner, familie osv.), også at hjælpe dig med at finde løsninger på dine problemer. De forsøger ofte at give dig “brugbare” råd, hvilket viser sig at være ret ubrugelige.

De har det med at forsøge at motivere og opmuntre dig til at holde ud, men svarene, de giver, er fuldstændigt ubrugelige. Enten dette, og ellers er de blot guidet af de ting, de ser ske for dig (uden at tænke uden for normerne).

Løsning af problemer: Du kan gøre det!

Mange af dem vil piske dig til at sige ting, såsom “Du kan gøre det!” Dog er det, der sker her, at du, foruden at du ikke vil finde en løsning på dit problem, vil føle dig fanget mellem dit eget sind, der kræver, at tingene skal gå godt, og dem omkring dig, der siger “Du kan gøre det”.

En situation som denne vil kun skabe mere angst for dig. Det vil ikke hjælpe dig med at løse dine problemer. Hvis du fortsætter med at gøre dette, vil du opnå meget lidt for at nå en løsning. Her er en fodboldanalogi til at forklare, hvad vi mener.

Forestil dig, at du befinder dig midt i en fodboldkamp. Du føler, at du vil tabe kampen. Alle spillerne løber bare rundt i et desperat forsøg på at få fat i bolden. Dette er dog en total negativ måde at gøre tingene på. Hvad kan du så gøre?

Vi anbefaler det følgende: Tag bolden med dine fødder, hold den der, hav magten over den, stop op og løft dit hoved for at se, hvilken retning, du ønsker at gå i.

Du kan måske beslutte dig for at videregive bolden til en, der er mere i stand til at gøre noget. Eller du kan beslutte dig for at tage skuddet selv. Enhver løsning er god, så længe du ikke bliver ved med at følge dem, der ikke er effektive. Du skal dermed ikke bruge de samme løsninger hver gang.