5 forskelle på tristhed og depression
At tale om psykologi er blevet populært på det sidste, men den måde, vi snakker om psykologi på, er ikke altid korrekt. Vi har en tendens til at tale om psykologi og skabe uhensigtsmæssige ideer om visse sygdomme. Et af de klassiske eksempler på dette er vores vanskeligheder med at forstå forskelle på tristhed og depression. Derfor har brugen af ordet “depression” i populær tale ført til forvirring omkring sygdommen. Faktisk har det endda ført til lidt foragt.
Brugen af ordet depression i stedet for tristhed eller omvendt forårsager mange problemer. Nogle mennesker finder det nemmere at sige, at de er deprimerede, rettere end at de er triste. Det første ord lyder mere teknisk eller videnskabeligt korrekt, og vi har tendens til at forbinde tristhed med menneskelig svaghed.
Der er mange forskelle på tristhed og depression. Den første og vigtigste forskel på disse to tilstande er, at tristhed er midlertidig. På den anden side er depression en sygdom, og den skal behandles af professionelle. Af denne grund er det vigtigt at kende forskellene på de to.
“Dine følelser bør ikke være lammende. De bør ikke forsvare sig selv. De bør ikke forhindre dig i at være alt det, som du kan være.”
1. Varighed: En afgørende faktor
Varigheden af psykologiske fænomener er ikke noget, vi kan måle præcist. På trods af dette, er det en kendsgerning, at varigheden af problemet kan føre til en mere præcis behandlingsmetode. En følelse er per definition kortvarig.
En af de største forskelle på tristhed og depression er, at den første er en forbigående følelse. Imidlertid er depression relativt kronisk, medmindre en psykolog afhjælper problemet. En person skal løbende opleve tristhed i seks måneder, ifølge diagnostiske kriterier, før en psykolog begynder at have mistanke om, at der er tale om depression hos en patient.
2. Abuli: En afgørende faktor
Abuli er dybest set en mangel på evnen til, eller modstand mod, at handle. Når en person er trist, føler de sig mindre motiverede til at udføre deres normale daglige aktiviteter. Måske reducerer abuli dit sociale samvær, eller du ender med at bruge mindre tid på arbejdet eller på at udføre opgaver, end du normalt gør. Du er dog stadig relativt aktiv.
En deprimeret person er derimod overvundet af denne modløshed. De ignorerer deres forpligtelser fuldstændigt, og kan begynde at ignorere andres forsøg på at hjælpe dem. De taler ofte om at blive trætte, og at træthed ender med at reducere antallet af de aktiviteter, som de foretager i løbet af deres dag eller uge. Derfor er depressionen i kliniske termer meget lig, hvad en person med angstlidelse oplever.
3. Graden af isolation
En anden af de større forskelle på tristhed og depression afspejles i den grad af isolation, som personen udviser. Det er normalt for en trist person at opsøge tætte relationer, for at tale om, hvad de føler. Det er også normalt, at de søger komfort hos andre, selv om de også kan bevare en grad af social isolation. I den forstand vil det afhænge af den enkeltes personlighed og håndteringsstrategier.
En deprimeret person vil dog konstant afvise kontakt med andre. En deprimeret person holder deres følelser for sig selv. Det gør de, selv om de ikke føler, at de er gode til at være alene, og de foretrækker faktisk at tilbringe tid sammen med andre. Men de søger ikke hjælp, og gradvist bliver de isoleret, selv fra deres nærmeste venner og familie.
4. Funktionalitetsniveauet
En faktor, der markerer en af de store forskelle på tristhed og depression, er personens funktionalitetsniveau. Når en person føler sig trist, ændrer deres tilstand kun deres daglige vaner en smule. Personen kan forekomme mindre åben og mere reserveret, men de udfører stadig grundlæggende alle de aktiviteter, de normalt ville, i løbet af dagen.
På den anden side, når en person lider af depression, ændres deres sædvanlige rutine sig ofte meget. De har svært ved at opfylde deres pligter på arbejdet og derhjemme. De har også svært ved at klare familie-, sociale- og følelsesmæssige forpligtelser. Det er ret almindeligt, at en deprimeret person gentagne gange kommer med undskyldninger for at dække deres manglende engagement eller mulighed for at være tilstede. De har simpelthen svært ved at tilpasse sig til en “normal” rutine.
5. Fortvivlelse som en af de større forskelle på depression og tristhed
En person kan være trist af forskellige årsager. Årsagen er næsten altid forbundet med et tab eller en foruroligende situation, som de har problemer med at klare. Selv om personen oplever følelsesmæssig smerte, er de også i stand til at grine, se frem til fremtiden og lave nye planer. De har muligvis ikke svarene på livets gåder, men de føler, at der er et potentiale for en lysere og mere håbefuld dag i morgen.
I tilfælde af en deprimeret person er alt, hvad de besidder, fortvivlelse. Når de ser frem til dagen i morgen, er alt dystert. De har ikke interesse, ønske eller evne til at tænke på deres fremtid. Hvordan kan de se frem til fremtiden, hvis nutiden allerede er mere, end de kan håndtere?
Som vi kan se, er der vigtige og betydelige forskelle på tristhed og depression. En psykolog skal behandle sidstnævnte. Depression er ikke en lidelse, der bare vil gå væk af sig selv. Derfor kræver det en specialiseret intervention.