Hvorfor er du stadigvæk sammen med mig efter alle disse år?

Hvorfor er du ikke gået efter alt denne tid? Hvorfor gav du ikke bare slip, hvis du har tænkt på mange bedre ting end at være sammen med mig? Hvorfor er du stadigvæk sammen med mig? Jeg er en kedelig person, mere melodramatisk end sjov, og når jeg jokker i spinaten, så gør jeg det virkelig. Hvad i alverden tænker du mon på, siden du kan blive ved med at se på mig med glæde på de dage, hvor jeg gentager overfor dig, at tristhedsfølelsen findes?

Hvorfor er du stadigvæk sammen med mig

Du må da være tosset, et af de sidste tossede mennesker, som er tilbage. Undskyld jeg måtte sige det, men i dag kan jeg ikke gemme på sandheden. Jeg vil ikke, jeg har ikke lyst til det. I dag kan jeg ikke føre dig bag lyset, jeg kan ikke mildne det, som jeg føler. På samme måde, som jeg heller ikke gjorde, da intet gav mening.  Så i dag beder jeg dig om at lytte.

Der er mennesker vi altid kan komme tilbage til, selv om vi distancerer os selv, og vi er lysår væk i en anden galakse. De er lig med varme og tæthed, ved første blik skabes der en forbindelse. En urokkelig og unik tone.

Vær venlig at blive ved med at læse…

Du har været min stok, når jeg har været blind. Du havde ikke noget i mod at ledsage mig. Selvom du vidste, at jeg ikke ville finde noget i mange af de steder, hvor jeg ledte. Selv om du advarede mig, har du aldrig senere fortalt mig: “Hvad sagde jeg.”

Jeg vil gerne fortælle dig noget. Uden dig ville jeg ikke være nået så langt og jeg ville have blevet tilbage. Uden dig ville jeg ikke have ledt efter den sidste kugle i min lomme, som jeg knuger i min hånd.

Du har ikke skældt mig ud. Selvom mine kampe også har givet dig nogle ar. Ar som jeg nu kigger på og som får mig til at tænke på, hvor heldig jeg er, at jeg kan regne med dig. Fodaftryk er bevis på, at du er blevet en del af mig. Vi har lavet et ritual, hvor alt bliver delt endda blod…

Du er her for at give en realistisk bedømmelse af den skade som er sket. Og for at forbinde punkterne. Du har plejet mine sår, mens du fortalte mig en dårlig joke, og du vidste, at det først ville gøre ondt, men på grund af plejen ville såret ikke senere blive betændt.

Du har også udråbt en skål for mig, og mens du kiggede mig i øjnene og spurgte mig, uden at sige noget, om hvad det næste mon bliver. Fordi du har kendt mig i mange år, og du ved, at jeg ikke kommer til at ændre mig i min kerne, selvom du kan forhandle med den.

Du skubber mig i den rigtige retning

Jeg har vist dig mit værste ansigt, noget som jeg ikke er særlig stolt over, og du nægtede at tro på mig, når jeg sagde, sådan er jeg, når tingene bliver ubehagelige.

Du har ikke troet på beviserne, og du har fortalt mig, at tro flytter bjerge så stolte som mine, i den tro om, at jeg ville indse, at ikke alt er så sort, mørkt og trist.

Du lader mig ikke glemme de gode tider og du har fortalt om dem med håb, som om de var en tråd man kunne trække i. Den sten, som du gav slip på, greb jeg i mine hænder.

Du er også vigtig for mig

Jeg vil ikke lade dig glemme disse ord, fordi de er sande. Jeg vil minde dig om punkt for punkt, så du forstår at din indsats har givet resultater. Selvom jeg ikke rationelt forstår, hvad i alverden du laver her sammen med mig og hvorfor er du stadigvæk sammen med mig, så er jeg utrolig taknemmelig for, at du er her.