Hvordan ved du, om du lider af arbejdsstress?

Stress på arbejdet kan påvirke dit helbred på mange forskellige måder, lige fra fysiske til psykiske symptomer.
Hvordan ved du, om du lider af arbejdsstress?

Sidste ændring: 26 januar, 2022

Stress har fysisk og psykologisk oprindelse og kan skyldes kropslige og mentale forstyrrelser. Det kan faktisk manifestere sig i mange miljøer. I arbejdsmiljøet er det ekstremt almindeligt at opleve arbejdsstress. Det skyldes de mange forskellige stressfaktorer, der lægger pres på arbejdstagere, medarbejdere og fagfolk af enhver art.

Det er ikke let at definere begrebet stress på grund af dets sammenhæng med en lang række sygdomme.

Verdenssundhedsorganisationen definerer det som “den reaktion, som mennesker kan have, når de bliver stillet over for krav og pres, der ikke er tilpasset deres viden og evner, og som udfordrer deres evne til at klare sig”.

Desuden kan visse tilstande manifestere sig eller vokse, uden at man bemærker det. F.eks. udbrændthedssyndromet.

Definitionen af stress

Ifølge Dr. Luís Oblitas Guadalupe har stress fysiologiske og biokemiske tilgange. De genereres af dine kropslige reaktioner på situationer, som du opfatter som truende.

Eksterne faktorer udløses af psykosociale tilgange. Det er dog tilrådeligt at forstå disse tilgange som et samspil af variabler. Derfor bør stress ses som en integration af fysiologiske, biokemiske og psykosociale faktorer.

Manifestationer af stress

Uanset miljøet eller de psykologiske forhold manifesterer stress sig gennem kognitive virkninger.

Det betyder, at konsekvenserne kan være koncentrations- og hukommelsessvigt, forkerte beslutninger, uventet blokering af tanker, ændringer i bevidstheden om tidens gang (glemsomhed og desorientering) og endog fremkomsten af muskelspændinger og smerter.

Kvinde med voldsom arbejdsbyrde oplever arbejdsstress

Andre stressfaktorer kan identificeres i dit humør i henhold til følgende symptomatiske manifestationer:

  • Apati.
  • Angst.
  • Depression.
  • Opgivelse af pligter.
  • Alkoholisme.
  • Fravær på arbejdet.
  • Frustration og vrede.
  • Seksuelle forstyrrelser
  • Søvnforstyrrelser.
  • Overdrevet forbrug af cigaretter.
  • Narkotikamisbrug og misbrug af psykoaktive stoffer.
  • Mangel på appetit eller tvangsmæssig sult.
  • Følelse af usikkerhed og skam.

Arbejdsstress: Advarselstegn og årsager

Der er en tæt sammenhæng mellem stress og dit arbejdsmiljø. Der forekommer nemlig en lang række psykosociale virkninger på arbejdspladsen.

Arbejdsstress skyldes psykosociale faktorer, der sætter arbejdstagernes eller medarbejdernes helbred i fare på grund af kroppens krav mod eksterne stressorer.

Den måde, hvorpå arbejdsstress manifesterer sig, afhænger af, hvordan du fortolker mulige stressorer, og hvordan du vurderer den kontekst, hvori de forekommer.

Desuden afhænger det af, hvor bevidst man er om sig selv, hvordan man værdsætter sig selv i arbejdssituationer, og hvilken forestilling man har om sine egne ressourcer og psykologiske værktøjer til at imødegå og bearbejde dem.

Symptomatologien ved arbejdsstress adskiller sig ikke meget fra andre typer stress. Men det gør dens formål. Det skyldes, at den stress, der forårsager angst, ikke er den samme som den stress, der stimulerer en depressiv tilstand. Symptomerne på arbejdsstress, der er tæt forbundet med de manifestationer, der er diskuteret ovenstående, er følgende:

  • Gastritis.
  • Eksem.
  • Søvnløshed.
  • Svedtendens
  • Hjertebanken.
  • Irritabel tarmsyndrom.
  • Rygsmerter.
  • Hårtab.
  • Kvalme og migræne.
  • Muskelrystelser
  • Erektionsproblemer
  • Menstruationsforstyrrelser.
  • Nedsat libido.

Årsager

Generelt opstår arbejdsstress i følgende situationer. For at arbejdsstress kan diagnosticeres, skal man opleve disse situationer gentagne gange og over en længere periode.

  • Bagvaskelse.
  • Overbelastning på arbejdet.
  • Fravær på arbejdet.
  • Mangel på motivation.
  • Chikane på arbejdspladsen og seksuel chikane.
  • Giftige arbejdsforhold.
  • Ubetalt overarbejde
  • Pludselig ændring af retningslinjer.
  • Arbejde under farlige forhold.
  • Fejl i organisationskulturen.
  • Udmattende og ufleksible arbejdsplaner.
  • Mishandling af kunderne.
  • Manglende ledelse og organisatorisk orden.
  • Monotone og gentagende arbejdstider.
  • Manglende anerkendelse af din indsats og det arbejde, du har udført.
  • Ikke at have de rigtige værktøjer til at nå målene.
  • Arbejde i et ustabilt job sammen med usikkerheden ved at være arbejdsløs.
  • At blive nedgjort for enhver form for fejl, du begår, uanset hvor minimal den er.
  • Overdreven arbejdsbyrde med pres.
Mand med arbejdsstress gemmer hoved under computer

Intervention ved arbejdsstress

Behandlingen, der støttes af en psykisk sundhedsprofessionel, bør være baseret på dine egne følelser og tanker og på, hvordan du repræsenterer dit arbejdsmiljø og dig selv i det. Hvilke tanker og følelser investerer du desuden i stressede situationer? Husk, at det vigtigste kendetegn ved enhver form for stress er din reaktion på det, der sker.

Nøglen til håndtering af arbejdsstress findes i følelsesmæssig balance. Psykoterapeuter vil arbejde på værktøjer til at opnå denne evne under hensyntagen til følgende punkter:

  • Arbejde på dit selvværd og din selvtillid.
  • Analyse af dine overbevisninger, værdier og vurderinger.
  • At søge efter sociale støttenetværk, der kan give dig følelsesmæssig hjælp.
  • Arbejde på din kommunikation med andre og dig selv.
  • Opsporing og bearbejdning af irrationelle idéer, der er drevet af stressorer.
  • At udvikle ro og besindighed for at tage kontrol over stressende situationer. Eller i det mindste at afbøde deres virkninger.
  • At udvikle færdigheder til at finde løsninger på stressende situationer.

Afslutningsvis bør organisationer rådes til at have en afdeling for psykologisk førstehjælp, der drives af Human Resources. Dette bidrager til organisationskulturen med det formål at forebygge arbejdsstress, behandle dens virkninger og gennemføre kampagner for at øge bevidstheden og fastslå stressorer og tidlig påvisning af symptomer.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Oblitas, L. (2004). Psicología de la salud y calidad de vida. International Thompson Editores.
  • Osorio, J. & Niño, L. (2017). Estrés laboral: estudio de revisión. Diversitas: Perspectivas en Psicología, 13(1), 81-90. https://acortar.link/q6W4OF
  • Pereira, M. (2009). Una revisión teórica sobre el estrés y algunos aspectos relevantes de éste en el ámbito educativo. Revista Educación, 33(2),171-190. https://acortar.link/sNNKnN
  • Santana, Y.; Díaz, Y.; Cintra, Y. & Rodríguez, R. (2014). Estrés, el “gran depredador”. Revista Información Científica, 84(2), 375-384. https://acortar.link/krcHZJ

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.