Hvad siger videnskab om meditation?

05 marts, 2019
Der er mange undersøgelser, der er blevet udført vedrørende effekterne af meditation. Der er, uden tvivl, en stor interesse, da vi ser så mange reelle helbredsforbedringer som følge af meditation.

Meditation er blevet så populært, at det er blevet en del af det daglige liv i mange miljøer og med mange forskellige formål. Denne udvikling ligger ikke uden grund. Videnskab om meditation bekræfter dets effekt. Meditation har alverdens fordele for både dit fysiske, men også dit mentale helbred. Måske er det derfor, at meditation er blevet så moderne.

Selvom meditation er blevet accepteret af så mange mennesker, er der stadig en del mennesker der afviser meditation, fordi de ikke ”tror” på det. Men meditation er ikke en religion: Du behøver ikke at tro på, at det fungerer, og det involverer heller ikke magi eller held.

Mange af de fordele, som folk snakker om, med hensyn til meditation, er videnskabeligt bevist. Og i processen, hvori det blev undersøgt og bevist, fandt videnskabsmænd også mange andre ting, som meditation gavner.

Nu vil vi fortælle om de mest fantastiske og enestående fordele, som videnskabsfolk har fundet ud af, vedrørende meditation, i de seneste år. Undersøgelser og forskning på dette område er stadig undervejs, så de fordele, vi vil fortælle om, er sandsynligvis kun en lille del af helheden.

Hvad siger videnskab om meditation og at blive mere kreativ?

En meget interessant fordel ved meditation er, at det fremhæver og forøger kreativitet. En undersøgelse fra 2012 udført af University of Leiden i Holland, og en anden undersøgelse fra det samme universitet i 2014, påviste, at specifikke teknikker forøger og fremhævede kreativ tænkning.

Disse undersøgelser kiggede på en meditationsteknik, der bliver kaldt ”open monitoring.” Under brug af denne teknik, er deltagerne modtagelige overfor alverdens tanker og sanseindtryk, uden at have skarpt fokus på hverken den ene eller den anden tanke. De scorede bedre i opgave, der involverede kreativ tænkning, og de genererede flere idéer end nogensinde før.

Disse fund støtter idéen om, at meditation kan have en vedvarende effekt på menneskelig kognition. Hvilket indkluderer både, hvordan vi opfatter nye idéer og hvordan vi oplever fænomener. Denne effekt, er ikke blot synlig på erfarende meditationsdyrkere, men også mennesker, der lige er begyndt at dyrke meditation.

Silhuette af en person, der vokser

Meditation reducerer stress og angst

Den fordel, der er mest enestående om meditation, er, at det hjælper med at reducere stress og angst. En undersøgelse, der blev udgivet i januar 2017, udført af University of Georgetown i USA, fandt frem til, at meditationstræning reducerede inflammatoriske hormonreaktioner på stress, specielt lige efter at have dyrket mindfulness.

Dette meget tæt-kontrolleret kliniske forsøg fandt objektivt fysiologisk bevis for, at bevidst meditation kunne bekæmpe angst.

Forskerne opdagede, at patienter med angstlidelser, drastisk sænkede deres reaktion på stresshormoner, samt inflammation, i stressende situationer, efter at have taget et kursus i meditation. Patienter, der tog et stresshåndteringskursus, uden meditation, havde dårligere resultalter.

En anden undersøgelse om meditation, der blev udgivet i maj 2017, udført af forskere fra University of Waterloo i Canada, fandt ud af, at blot 10 minutters meditation hjalp ængstelige mennesker med at fokusere bedre.

Undersøgelsen evaluerede påvirkningen af meditation på 82 forskellige deltagere, som oplevede angst. Undersøgelsen viste, at hvis man øvede sig i at være bevidst om nuet, dvs. at være til stede i nuet, så kunne man nedsætte nytteløse gentagne tanker, som normalt udgør en stor del af angst.

Forskerne forklarede, at et vandrende sind, udgør næsten halvdelen af den daglige bevidsthedstrøm i hvilken som helst person. For mennesker med angst, er gentagne tanker, der flyder ind i hver enkel daglig opgave, med til negativt at påvirke deres læringsevne, udførsel af opgaver og endda deres evne til at undgå at komme til skade.

Meditation forbedrer dit mentale og fysiske helbred, samt din stressmodstand

Mange folk rapporterer positive helbredsfordele, som følge af at dyrke yoga og meditation. Desuden, oplever de også mentale og fysiske fordele. Dog, har vi stadig meget at lære om, hvordan disse øvelser påvirker kroppen og sindets helbred.

En ny forskningsartikel, der blev udgivet i august 2017, undersøgte effekter af yoga og meditation på mennesker ved at observere og måle fysiologiske og immunologiske stress- og inflammationsmarkører. Forskerne undersøgte deltagerne af et 3-måneders meditations- og yogakursus.

De fandt ud af, at øvelserne havde en positiv indflydelse på de fysiologiske og immunologiske stress- og inflammationsmarkører. Desuden, oplevede de også en forøgelse i den subjektive velværen af deltagerne.

Denne artikel, som blev udgivet i Frontiers in Human Neuroscience, undersøgte effekterne af yoga og meditation på ”brain-derived neurotrophic factor” (BDNF), hypothalamisk effekter på den adrenal hypofyse (HPA) og inflammationsmarkører.

Denne gang undersøgte forskerne deltagerne af et intenst 3-måneders yoga- og meditationskursus. De fandt ud af, at disse øvelser havde en positiv effekt på BDNF-signalering, responsen på kortisolopvågningsrespons og immunoligiske markører.

Deltagerne rapporterede en nedsætning i angst og depression, samt en forøgelse i mindfulness. Forskningsholdet observerede en forøgelse i BDNF-niveauerne i plasma.

Dette er en neuromodulator, der spiller en vigtig rolle i indlæring, hukommelse og reguleringen af komplekse processer, såsom inflammation, immunitet, humørregulering, stressrespons og metabolisme.

De observerede også forøgelser i kortisolsopvågningsrespons, hvilket er en del af suprarenal hypothalamus aksen af hypofysen. Dette påviser en mulig forøgning i stressmodstand.

Mand, der mediterer på en mark

Meditation ændrer hjernestruktur og gen-udtrykkelse

En undersøgelse fra 2011, udført af Massachusetts General Hospital i USA, udgivet i journalen Psychiatry Research: Neuroimaging. Undersøgelsen afslørede noget om meditation, og specifikt mindfulness. Nemlig, at det kan forårsage ændringer, som kan måles, der er associeret med hukommelse, selvet, empati og stress.

Undersøgelsen var den første, der dokumenterede ændringerne, som meditation forårsagede i gråsubstansen i hjernen over tid.

I analysen af MRI billederne fandt man en større densitet af gråsubstans i hippocampus. Det er meget vigtigt for indlæring og hukommelsen. De fandt det også i strukturer, man associerer med selvbevidsthed og selvreflektion.

Reduktionen af stress korrelerede også med reduktuionen af gråsubstans densititen i amygdalaen. Amygdalaen spiller en stor rolle i angst og stress.

En anden undersøgelse, udført i 2013 af forskere fra Wisconsin, Spanien og Frankrig og blev udgivet i journalen Psychoneuroendocrinology. Journalen beskrev specifikke molekylære ændringer, der opstod i kroppen efter en periode af bevidst meditation.

Undersøgelsen investigerede effekter af en dags intens mindfulness udøvelse på en gruppe af erfarende mediterende. Den sammenlignede disse data med en gruppe af utrænede kontrolpersoner, som deltog i stille og ikke-meditative aktiviter. Efter 8-timers mindfulness, viste de ”mediterende” en bred mængde genetiske og molekylære ændringer.

Dette indkluderede ændrede niveauer af genreguleringsmaskineri, og reducerede niveauer af pro-inflammatoriske gener. Dette er associeret med en hurtigere fysisk restitution i stressende situationer. Dette er de samme mål, som producenter af anti-inflammatoriske og smertelindrende piller har.

Kompensation for DNA reaktioner, der forårsager stress

En nyere undersøgelse fra juni 2017, udført af University of Coventry i England fandt frem til, at ”Mind-body interventions”(MBI), såvel som meditation, yoga og Tai Chi ikke blot beroligede os. De kan ”omvende” og kompensere for specifikke dele af vores DNA, der kan være risiko-faktorer.

Forskningen, som blev udgivet i journalen Frontiers in Immunology, gennemgår mere end et årti af undersøgelser. Disse undersøgelser analyserer, hvordan forskellige MBI’er påvirker, hvordan generne opfører sig. De 18 undersøgelser havde i alt 846 deltager over 11 år.

Når de blev undersøgt sammen, viste de et mønster i de molekylære ændringer, der opstod i kroppen, som resultat af MBI. De viste også, at disse ændringer var til fordel for patienternes fysiske og mentale helbred.

Forskerne fokuserede på, hvordan gen-udtrykkelse bliver påvirket. Hvilket vil sige, at de fokuserede på, hvordan gener aktiverer for at producere proteiner, der påvirker den biologiske opbygning af kroppen, hjernen og immunforsvaret.

Millioner af mennesker verden over nyder allerede helbredsfordelen ved Mind-body intervationer, såsom yoga eller meditation. Men disse fordele starter på et molekylært niveau og kan ændre vores genetik. Forskerne kaldte dette ”molekylær signatur”, hvilket omvender effekterne af stress og angst i kroppen.

Meditation lindrer smerte

Smertelindring er en anden grund til, at forskning af meditation eksisterer. En undersøgelse, udgivet i juni 2017 af University of Leeds Beckett i England fandt ud af, at meditation kunne fungere som et billigere alternativ til traditionelle smertelindrende metoder.

Kvinde mediterer i hendes rum dedikeret til meditation

Ifølge undersøgelsen, kan blot 10 minutters mindfulness blive brugt som et alternativ til smertelindrende stoffer. Resultaterne af undersøgelsen påviste, at det er muligt, at en 10-minutters mindfulness session kan forbedre smertetolerance, smertetærskel og nedsænke angst for smerte.

Andre tidligere undersøgelser udforskede muligheden for smertelindring uden opiater, men i stedet gennem meditation. Dette er netop, hvad en amerikansk undersøgelse fra marts 2016 søgte at påvise.

Den blev udført af Wake Forest Baptist Health og udgivet i Journal of Neuroscience. Ifølge undersøgelsen bliver smerte reduceret efter en kort periode af meditationsøvelser.

Disse resultater er specielt vigtige for folk, der er intolerante over for opiatbaserede stoffer. Disse personer leder efter et ikke-vanedannende alternativ til smertelindring. Meditation kan blive brugt sammen med andre traditionelle terapimetoder eller lægemiddeler til at lindre smerte uden bivirkninger.

En tidligere undersøgelse fra 2015, udført af de samme mennesker fandt ud af, at bevidst meditation reducerer smerte bedre end placeboeffekten gør. Undersøgelsen brugte en to-vejs metode. De brugte smertescore og hjernescanning til at måle, hvorvidt mindfulness er en placeboeffekt eller har en reel virkning.

Undersøgelsen viste, at deltagerne, der praktiserede mindfulness, rapporterede en større smertelindring end dem med placebo. Hjernescanninger viste, at deres hjerneaktivitet var anderledes end dem, der havde taget placeboen.

Forskning af effekterne af meditation fortsætter

I denne artikel snakkede vi kun om nogle af de mange undersøgelser, der er blevet udført vedrørende effekterne af meditation. Der er, uden tvivl, en stor interesse, da vi ser så mange reelle helbredsforbedringer som følge af meditation.

Vi behøver ikke at bevise alt dette. Du kan blot prøve det selv for at se, om det virker for dig. Du bør have et åbent sind og undgå at dømme. Der er ingen bivirkninger ved det, og så snart du prøver det, vil du kunne se, hvad det gør for dig.