Hvad betyder inkluderende skolegang?
Fra uddannelsespsykologiens perspektiv er vi gået fra at bruge ordet “integreret” til at bruge “inkluderende.” Er inkluderende skolegang bare en modernisering af ordet eller indebærer det en ændring i værdier og praksis?
Du ville måske tro, at det at ændre et ord til et andet ikke har den store betydning. Men vi definerer vores verden igennem koncepter, og det at ændre udtryk betyder en ændring af perspektiver.
Hvis du går til enhver skole og spørger om dens elever er integrerede, vil de nok sige ja, og de vil mene det. Og de vil vise dig navnene på elever af forskellig etnicitet, hjemlande eller socioøkonomiske niveauer. Skolen vil fortælle dig, at de modtager en god uddannelse. Spørg dem nu, om eleverne føler sig inkluderede på skolen. Deres svar vil nok ikke være helt så sikkert.
Forskelle imellem integreret og inkluderende skolegang
Når vi taler om integration, ser vi på, om socialt belastede elever modtager en uddannelse på linje med andre elever. Det spørger, om et individ er indeni eller udenfor et uddannelsesmiljø. På den anden side, så betyder inklusion både det og mere til. En elevs sociale og personlige velfærd er den vigtigste faktor her.
Inkluderende skolegang handler om, hvorvidt elever behandles lige, kærligt og med respekt for de unikke individer, de er. Og det er også vigtigt at se, om de føler sig tilpas i skolens “økosystem.” Det vil sige, om de er bekymrede over at have venner og være en del af livet i skolen.
En essentiel forskel imellem de to begreber er, at det ene er universelt, imens det andet er selektivt. Når vi taler om integration, fokuserer vi på en stigmatiseret gruppe, der modtager en “normal” uddannelse. På den anden side, med en inkluderende model, overvejer vi hver elevs personlige situation og går efter, at skolen inkluderer dem.
Enhver elev, selv hvis de ikke er en del af en stigmatiseret gruppe, kan føle sig udenfor. For eksempel et genert barn, der finder det svært at få venner. Eller et andet barn, der er usikker på deres seksuelle orientering. De finder det sikkert svært at blive inkluderet. Integrationsmodellen forsømmer disse børn, somme tider med katastrofale følger.
Grunde til inkluderende skolegang
Den primære grund til inkluderende skolegang er ikke at sikre elevers sociale og personlige velfærd bare, fordi de er “buzzwords.” Vi bør tænke lidt længere end bare det. Målet med en inkluderende skolegang er en markant forbedring i elevers uddannelse og indlæring. Det vigtige er, at alle elever kan leve op til deres fulde potentiale, uden forhindringer.
For at det kan være muligt er en elevs sociale og personlige velvære afgørende. En person med sociale og personlige problemer vil trods alt mangle ressourcer. Det kan blive til en kæmpe stopklods for deres uddannelse.
“Specialundervisning” er et eksempel skabt som en del af integrationsmodellen. Det giver separat undervisning til elever, der ikke kunne følge med i de almindelige timer. Men det er mere blevet til en eksklusionsmekanisme frem for en støtte. Det giver elever en etiket, der siger, at de er “unormale.” Og det kan have konsekvenser for deres sociale og personlige velfærd.
En anden vigtig pointe er, at hvis vi vil uddanne med ligestilling, samarbejde og non-diskrimination for øje, så må vi først sætte et godt eksempel. Vi kan ikke uddanne om disse værdier medmindre skolen er baseret på en inkluderende model, der følger de værdier.
Hvad kan vi gøre for at have en inkluderende skolegang?
Når vi ser på enhver fejl, er det nemt at finde på teorier, der virker, som om de løser det. Men når det kommer til at udleve disse teorier, så blive målet mere kompliceret. Normalt finder vi os selv fanget i visse politiske, økonomiske og sociale situationer, der somme tider kan være meget svære at arbejde indenfor. Men du kan alligevel gøre meget for at komme så tæt som muligt på den teoretiske model om inkluderende skolegang.
Forskning i inkluderende skolegang giver nogle retningslinjer, der kan hjælpe os i den rigtige retning.
Effektive strategier til at etablere inkluderende skolegang:
- Observation af timer, efterfulgt af en struktureret diskussion om, hvad der blev observeret.
- Gruppediskussioner om videooptagelser af en kollegas arbejde.
- At give elever og deres familier en stemme. De kan fortælle dig om deres egne behov og problemer.
- Fælles planlægning af timer imellem elever og lærere. Og så at gennemgå resultater sammen.
- Fornyelse af skolens pensum. Ændre det til elevernes specifikke behov.
- Samarbejde imellem skoler, inklusiv besøg til at naboskoler for at hjælpe med at samle informationer.
Et hovedaspekt i de fleste af disse er selvbedømmelse. Hvis vi vil have inkluderende skolegang, er vi nødt til hele tiden at gennemgå, hvad der sker på skoler. Efter denne selvbedømmelse må vi så implementere de ændringer, der er brug for. Det er for at rette fejl, der står i vejen for inklusion.
En inkluderende skolegang i fuld forstand er utopi. Men det betyder ikke, at vi bør opgive det. Faktisk betyder dette det stik modsatte. Utopier er der for at vise os, hvilken vej vi bør gå. De er et ideal og et mål, de motiverer og guider vores handlinger.