Hvad handler mentaliseringsbaseret behandling om?

Mentaliseringsbaseret behandling er i høj grad baseret på den psykodynamiske tilgang, der udspringer af John Bowlbys tilknytningsteori.

Mentaliseringsbaseret behandling er en ret ny terapeutisk tilgang. Dens mål er det samme som mange andre typer af kliniske strategier: At hjælpe dig med at forstå tanker og følelser bedre med henblik på at forbinde dem med din egen adfærd.

I bund og grund handler det om at fokusere opmærksomheden på mentale processer, bruge dem til din fordel og dermed opnå en større følelse af kontrol over alt, hvad du foretager dig.

Disse integrative strømninger er altid lige så interessante som nyttige i klinisk psykologi. Denne særlige terapi, som opstod i begyndelsen af det andet årtusind, er et eksempel på dette. Den integrerer alt fra den kognitive adfærdsterapi til den psykodynamiske skole, herunder den systemiske og den økologiske skole.

Alt dette udgør en ressource, der er lige så gyldig som interessant, og som er udviklet af psykologerne Peter Fonagy og Anthony Bateman.

De skabte oprindeligt denne terapi for at give et mere effektivt svar til patienter med borderline-personlighedsforstyrrelse. I dag er det dog et lige så gyldigt redskab til behandling af forskellige lidelser som depression, angst, spiseforstyrrelser og traumer. Patienter med misbrug gennemgår den normalt også.

Karakteristika ved mentaliseringsbaseret behandling

Du skal forstå, hvad mentalisering er, før du dykker ned i denne type terapi. Hvad betyder det i forbindelse med denne særlige dimension? Dybest set henviser det til ens evne til at forstå sig selv i dybden, idet man optrævler de indre processer, der nogle gange får folk til at handle impulsivt.

Anthony Bateman, skaberen af denne terapi, definerede mentalisering som den proces, hvorved man kan forstå andre, men frem for alt sig selv, ved at blive fuldt ud klar over, hvad der foregår i ens sind. Her er et simpelt eksempel for at forstå det bedre.

Som du kan se, kan denne type ressource være god til at regulere følelser og hjælpe dig med at forbedre dine relationer. Læs videre for at finde ud af mere om mentaliseringsbaseret behandling.

Mentalisering og Bowlbys tilknytningsteori

Mentaliseringsbaseret behandling er i høj grad baseret på den psykodynamiske tilgang, der udspringer af John Bowlbys tilknytningsteori. Ifølge denne tilgang kan mennesker udvikle en god mentalisering. Det vil sige god kontrol og forståelse af deres tanker, følelser og mentale repræsentationer takket være en tryg tilknytning.

Det vil altså sige at vokse op i et miljø, hvor ens forældre giver et kærligt miljø. Et miljø, hvor de validerer dine følelser. Et, hvor de dækker dine behov og gør det lettere for dig at opbygge din identitet, mærke dine følelser, ønsker og tanker. Så vil alting udvikle sig sundt.

Det skyldes, at du lidt efter lidt vil udvikle en sammenhæng og selvkontrol mellem dine handlinger og tanker. Også mellem din adfærd og dine følelser.

Skaberne af mentaliseringsbaseret behandling påpeger således, at der er en opløst selvfølelse i borderline personlighedsforstyrrelse.

Impulsiv adfærd er det vigtigste kendetegn for disse mennesker, og de har tydeligvis svært ved at regulere deres følelser. Desuden er det svært for dem at styre deres interpersonelle relationer. Dette skyldes, at mentaliseringen svigter hos dem.

De forstår således ikke, hvad der foregår i deres sind. Dette skyldes højst sandsynligt, at de er vokset op i et miljø baseret på en uorganiseret og usikker tilknytning (Bateman og Fonagy, 2006).

Målene for en mentaliseringsbaseret behandling

Denne form for terapi er baseret på følgende idé: Den manglende udvikling af mentaliseringsprocessen i tilstrækkelig grad fører til en række ret konkrete realiteter:

• Interpersonelle og sociale problemer.
• Følelsesmæssig ustabilitet.
• Impulsivitet.
• Stressforstyrrelser som f.eks. angst og depression, bl.a.
• Selvdestruktiv og voldelig adfærd.

Målene for en mentaliseringsbaseret behandling kræver således først og fremmest en veluddannet professionel i følgende dimensioner:

• At sikre, at patienten har en bedre forståelse af sine mentale tilstande.
• At fremme følelsesmæssig og adfærdsmæssig regulering.
• Impulskontrol.
• Forbedring af sociale færdigheder, så relationer bliver mere givende.
• Afklaring og etablering af vitale formål.
• At fremme en rig, sikker og motiveret indre virkelighed, hvor personen føler sig i kontrol og også har en illusion om at opbygge et afbalanceret og lykkeligt liv.
• Opbygning af kontinuitet i deres selvbiografi. Ofte skaber det at gennemgå visse traumer, problemer eller vanedannende adfærd ofte en blokering hos en person. Formålet med denne terapi er at ophæve blokeringerne og skabe nye perspektiver for fremtiden.

Er mentaliseringsbaseret behanlding effektiv?

Som du kan se, er denne tilgang bestemt interessant. Hvad siger evidensen om dens effektivitet?

Undersøgelser som den, der er gennemført på Institut for Psykologi og Adfærdsvidenskab ved Aarhus Universitet, viser, at terapi baseret på mentalisering har en høj succesrate hos patienter med borderline-personlighedsforstyrrelse. Derfor er det den mest anbefalede inden for psykiske sundhedstjenester.

Afslutningsvis er dette endnu en ressource, der er værd at tage i betragtning for en bestemt type klinisk behov.