Hvad er naturlig udvælgelse egentlig?

Der er mange misforståelser omkring teorien om naturlig udvælgelse. Dem vil vi gøre rede for her.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Alejandro Sanfeliciano.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Vi har alle lært, eller i det mindste hørt, om Darwins evolutionsteori. Men ved vi egentlig, hvad evolution betyder? Hvis vi spørger størstedelen af befolkningen om evolution, vil vi nok møde svar som:  “Den stærkeste overlever”, “Naturlig udvælgelse er for dyr, og teknologi gør, at vi kan undgå det”.

Andre svar kan være: “Det er den teori, der siger, at mennesker kommer fra aber”, eller “Evolution er, når arter tilpasser eller udvikler sig”.

Ovnnævnte udsagn er fyldt med fejl, der viser, at kun en lille del af befolkningen virkelig forstår, hvad naturlig selektion går ud på. Den centrale idé i darwinisme er, at arter overlever, hvis de tilpasser sig sine omgivelser, og dem, der ikke gør, forsvinder. 

Men hvad vil det sige at “tilpasse sig”? Det refererer til en arts evne til at forplante sig og sikre sit afkoms overlevelse i et bestemt økosystem.

Der er opstået mange myter og fejlfortolkninger af misforståelser af denne centrale idé. I denne artikel vil vi kigge på de mest udbredte. Vi vil tale om og sammenligne: (a) naturlig udvælgelse som en lineær proces, (b) en arts foranderlige tilpasning, og (c) naturlig udvælgelse som en kamp mod alt.

Naturlig udvælgelse som en lineær proces

En af de mest udbredte misforståelser er at se darwinisme som en lineær udvikling af arter, som hvis arter ændrer sig fra generation til generation. Sådan fungerer evolution ikke. Denne fejl kan komme af at forklare menneskets evolution som en rækkefølge af forskellige menneskeaber.

Når det kommer til forståelse af naturlig udvælgelse er metaforen af en si mere fyldestgørende. Mange sten bliver kastet ned i filteret, men kun dem med den rigtige størrelse kommer i gennem. Resten bliver afvist.

Med tiden bliver disse sten, samt andre nye sten, kastet ned i en ny si, hvor de rigtige igen bliver udvalgt. På den måde er der nogle sten, der bliver, mens andre forsvinder.

Mennesker og alle andre levende væsner fungerer som de sten, der bliver udvalgt i sien. De væsner, som ikke tilpasser sig den foranderlige kontekst, forsvinder eller bliver nødt til at søge mod andre miljøer. I løbet af denne proces muterer og forandrer arterne sig.

En vigtig nuance er, at konteksten ændrer sig med tiden. En art, der tilpassede sig i fortiden, kan måske ikke tilpasse sig i fremtiden osv.

En arts foranderlige tilpasning

En af de mest udbredte og misvisende idéer er: “Mennesket er det bedst tilpassede dyr på kloden” og “Vi er på toppen af evolutionspyramiden”. Hvis vi ser på definitionen af tilpasning, ser vi, at det består af overlevelse og afkom, der overlever. Kort sagt betyder tilpasning at vedholde en arts eksistens.

Dermed kan vi udlede, at alle nulevende arter også har tilpasset sig. Det handler om, om du eksisterer eller ikke eksisterer.

Derudover vil mange henvise til menneskets store bedrifter eller vores høje intellekt for at adskille os fra andre levende væsner. Ligesom katten har brugt sine kløer for at overleve, har mennesket brugt sin intellekt. Hver art har forskellige kvaliteter, der hjælper dem til at overleve.

Det er rigtigt, at mennesket har bygget komplekse samfund for at opnå dette, mens en bakterie kun gør det med sin modstandsdygtighed og evne til at forplante sig. Vi kan derimod se mennesket som en elev, der har det svært i skolen, mens bakterier er de elever, der bare møder op til eksamen og består. Begge ender bare med samme resultat til sidst.

Naturlig udvælgelse som en kamp mod alt

Til sidst vil vi tale om myten, der siger, at naturlig udvælgelse er en kamp for overlevelse, eller at kun den stærkeste overlever.

Glem ikke, at dem, der overlever, er dem, som tilpasser sig sine omgivelser. Hvis konteksten giver fordel til dem, der angriber, er det dem, som overlever. Men hvis konteksten giver fordel til dem, som flygter, er det dem, der overlever.

Hobbes har sagt, at “menneske er ulv til menneske”. Han mente, at mennesker er ubarmhjertige og selviske af natur, og kæmper mod andre mennesker.

Men det er kun nødvendigt at kigge på principperne af naturlig udvælgelse og observere naturen, for at forstå, at det er meningsløst. Mennesker, og langt størstedelen af alle arter, har kunnet overleve takket være gensidig støtte.

Evnen til at leve i samarbejdende samfund eller flokke giver større muligheder for at klare miljøets udfordringer. Det betyder dog ikke, at vold og konkurrence ikke eksisterer. I mange situationer er dette blevet vist som overlevelsesadfærd.

Men vi skal huske på, at kamp ikke er det primære i den naturlige udvælgelse. Både kamp og samarbejde er del af arternes repertoire mod de udfordringer, som omgivelser kan stille os overfor.